Top 10 ting – og lidt mere – man bør opleve i Diskobugten om sommeren

Det kan nogle gange være uoverskueligt, hvad man skal prioritere, og hvor man skal tage hen, når man skal besøge Grønland. Vi har prøvet at lave en liste over de ting, vi selv sætter pris på i Diskobugten, med fokus på historie, nutidens Grønland og naturoplevelser i verdens superliga.

Værd at vide om Grønland inden afrejse

Vi har samlet de mest hyppige spørgsmål, når tankerne går på at rejse til Grønland. Hvornår kan jeg køre på hundeslæde, hvor kan jeg se nordlys osv

Hvaler og Grønland

Hvaler har en særlig plads i den grønlandske natur og historie, og de har været grund til mange landes interesse for Grønland op gennem tiden – også Danmarks. Grønland har 16 forskellige typer hvaler, der fast lever i havene omkring Grønland eller blot er på et kort visit. Du kan være heldig både at opleve tandhvaler og bardehvaler i de grønlandske farvande, både fra land og fra båd Pukkelhvaler ved Isfjorden i Ilulissat, foto af David D. Grant, Arctic Friend Af de 16 hvalarter vi finder i farvandet omkring Grønland, har vi Tandhvalen, som artens navn antyder har tænder, og en del af deres føde består gerne af fisk, blæksprutter og pattedyr som f.eks. sæler. Nogle af tandhvalerne har almindelige tandrækker imens andre, som f.eks. Narhvalen også har en kæmpe tand, der faktisk er en hjørnetand og kun hannerne forundt. Hjørnetanden har givet anledning til mange historier og myter om blandt andet enhjørninger, hvilket giver meget god mening, for det er noget specielt at have sådan en hjørnetand, der kan blive op til 3 meter lang og altid er snoet mod urets retning. Man regner med, at hannerne har tanden som et statussymbol, der skal hjælpe dem, når de skal gøre indtryk på hunnerne. Sådan er vi forskellige. Flot eller ej, så har det gjort, at narhvalen har været en eftertragtet hval af hvalfangerne op gennem tiden, da tanden blev brugt til at lave smykker og tupilakker af. I dag er Narhvalens tand beskyttet af CITES, der arbejder for, at der ikke bliver drevet rovdrift på dyr på grund af deres tænder eller pels. Du kan derfor ikke bare tage narhvalens tand ud af Grønland, heller ikke som dansker eller færing. Vi bestemmer som udgangspunkt ikke vores eget navn, og det lider narhvalen også under. Det lidt sjove navn ”nar”, betyder faktisk ikke nar, som vi tænker det, men kommer af old dansk og betyder ”lig”. Farven på narhvalens hud kunne nemlig godt minde lidt om farven på et lig. Om navnet bliver bedre af det, kan være svært at sige. Bardehvalerne er dem, der svømmer rundt med et kæmpe filter i munden, barderne, der skal sørge for, at der er små kril og fisk tilbage i munden, når alt vandet ellers bliver filtreret fra. En bardehval, der har haft stor betydning historisk set, er Grønlandshvalen, der kan blive op til 18 meter lang og veje op mod 50-90 tons. Den kan nogle gange ses ved Diskoøen i Diskobugten frem til april måned. Herefter søger den over mod Canada til, da vandet i Diskobugten bliver for lunt for den. Arfivik, som hvalen hedder på grønlandsk, er nemlig udstyret med et spæklag på op mod 50cm, hvilket gør at den er temmelig god til at holde på varmen. Det var en af grundene, samt dens meget rolige temperament og langsomme svømmestil, der gjorde, at den var det perfekte bytte for hvalfangerene, der var ude efter hvalernes spæk tilbage i 1700-tallet. Spækket fungerede nemlig rigtig godt, når det blev kogt om til tran, til at holde gang i gadelygterne i de europæiske storbyers gader og stræder. Grønlandshvalen har desuden de længste barder, der blev brugt til krinoliner, der fik de parisiske kjoler til at strutte flot. 1700-tallets heftige hvalfangst i Grønland gjorde, at de store bardehvalbestande blev kraftigt reduceret, så især Grønlandshvalen næsten blev udryddet. Af samme årsag har der været forbud mod at jage grønlandshvalen fra 1932 frem til 2008. Sidenhen har der været en kvote på 1-2 grønlandshvaler om året, da bestanden på Vestgrønland nu er stabil og langsomt voksende. Det anslås at bestanden af Grønlandshvaler i dag består af ca. 6000 individer verden over. De grønlandske hvaler fik på den måde indflydelse på europæernes hverdag, men det var ikke kun europæernes hverdag, der blev påvirket af hvalfangsten i Grønland. Grønlændernes hverdag blev også påvirket af alle de fremmede hvalfangere, der bidrog til tuskhandel, hvor der f.eks. blev byttet tobak og perler med sælskind og Narhvalstand. Festtøjet ændrede karakter med stadigt voksende perlekraver, der var en ny måde at vise velstand på. I sådan en grad, at det i nogle tilfælde endte med, at al skindet var byttet væk for perler, hvilket betød, at nogle grønlændere ikke havde forråd og skind nok til at holde ud vinteren igennem. Der bliver fortsat drevet hvalfangst i Grønland. I dag er det dog hverken hollænderne, danskerne, nordmændene, englænderne eller hvalfangere fra Skotland, der driver fangsten i de grønlandske farvande, men grønlænderne selv. Det er især Sildepiskeren og Finhval du kan finde i køleboksen i supermarkedet Pisiffik eller Brugseni, når du besøger Grønland. Hvalkød er altså stadig en del af grønlandsk madkultur, men i faldene grad. Dog kan du regne med, at der for nyligt er blevet fanget hval, når der er kø nede ved det lokale Bræt, hvor fiskere og fangere sælger dele af dagens fangst. For at have lov til at fange hval, i Grønland kalder man det at jage ”at fange”, så skal du have et erhvervsfangerbevis og søge licens til at nedlægge en hval. Det grønlandske selvstyre følger tæt Den Internationale Hvalfangst kommissions retningslinjer for hvalfangst, så fangsten er bæredygtig og ikke påvirker de forskellige bestande negativt. Modsat tidligere er hvalfangst dog ikke den bedste forretning, og det er slet ikke alle, der har råd til at drive hvalfangst. For at hvalen skal dø så hurtigt som muligt ved fangst, så skal der indkøbes specielle harpuner med granathoveder, der eksploderer, når den rammer hvalen. Sådanne harpuner koster op mod DKK 7000,- stykket i indkøb. Man siger derfor, at indtjeningen primært går til vedligehold af båd og udstyr såsom harpuner. Hvis du ikke vil rejse til Grønland for at nedlægge en hval, men blot har lyst til at fange en hval på kamera, så kan det godt lade sig gøre mange steder fra april til november måned, hvor man bl.a. i Diskobugten de senere år haft et stigende antal Pukkelhvaler på besøg. Det samme gør sig gældende for Finhvaler og Vågehvaler. Der er god mulighed for at se hvaler, når du … Read More

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og hold dig opdateret omkring nye rejser, tilbud og opdateringer fra den arktiske verden. Vi sender typisk 1-2 nyhedsbreve ud om måneden, så vi lover, at vi ikke kommer til at spamme dig.  

Påklædningsguide til at holde varmen i Grønland – vinter

I Grønland skal du om vinteren beskytte dig mod kølige temperaturer, sne og vind – Photo credits: Mads Pihl – Visit Greenland Mange, der besøger Grønland, kan godt lide natur og vil derfor gerne være ude og opleve naturen. Når man bevæger sig rundt i naturen, så er det naturligt at kropstemperaturen svinger op og ned. Det er derfor en god idé at iklæde sig flere lag, så du på den måde kan regulere kropstemperaturen. For at lag på lag princippet skal fungere optimalt, så er det vigtigt, at der er luft imellem lagene, da det er luften der skal opvarmes og dermed holde dig varm. Hvis du iklæder dig så mange lag, at lagene føles stramme, så mindsker du luften mellem lagene og effekten udebliver. Materialevalg: Bomuld er ikke det bedste materiale, når du skal holde dig varm. Hvis det bliver fugtigt, så isolerer det meget dårligt og så tørrer det langsomt, så lad det bliver derhjemme. Uld holder derimod varmen, også selvom det bliver fugtigt. Uld tørrer dog også langsomt. Syntetiske materialer varmer godt, også ved fugt, og tørrer hurtigt – til gengæld kommer det, modsat uld, hurtigt til at lugte. Lag på lag-princippet: Inderste lag: Du vil gerne opnå ikke at afgive varme, så et godt basis-lag er lange underbukser og lang undertrøje og gerne i uld, da det isolerer selvom det bliver fugtigt. Det inderste lag skal være svedtransporterende, så du holder huden tør og dermed varm. Du kan overveje et sæt i en tyk kvalitet. Mellem lag: I mellem inderlaget og yderlaget vælger du et lag, der indkapsler den varme luft omkring kroppen. Det kan fx være en tyk fleece, uldtrøje eller dun. Gerne noget du kan ånde i, så du holder dig tør og varm. Yderste lag: Vind -og vandafvisende og gerne i et åndbart materiale. En tyk dunjakke vil være at foretrække om vinteren, men en tyk anorak vil også være god. Gerne med en stor hætte, du kan slå op. Det er en fordel, hvis de forskellige lag kan lynes. På den måde kan du hele tiden regulere din kropstemperatur alt efter de aktiviteter, du er i gang med. Beregn 4-5 lag på overkroppen og 2-3 lag på benene. Husk at medbringe: Hue: er vigtig, da 20% af din kropsvarme afgives fra dit hoved. Huen er derfor en nem måde at regulere varmen på. Tag gerne flere med og gerne en elefanthue, der dækker så meget af ansigtet som muligt. Uld eller fleece er også her at foretrække. Vanter: Det er vigtigt, at der er luft/plads i vanterne, så dine fingre kan varme luften op omkring hænderne og på den måde holde sig varme. Medbring 2-3 par. Fx kraftige fingervanter i uld og kraftige luffer til at tage udenpå. Halsedisse: Hvis du kan undgå bar hud, der bliver nedkølet, så er det at foretrække. En halsedisse er derfor virkelig rar at have på, da den beskytter din hals for varmetab og frostbid. Sokker: Gode vandresokker i fx uld, vil holde dine fødder tørre og varme. Tag gerne flere par med, så du kan skifte, når der er behov. Tørre fødder er vigtigt. Vælg uldsokker i en tyk kvalitet. Støvler: vandrestøvler kan bruges, hvis der er god plads til fødderne og en tyk bund, der vil hjælpe dig med at holde varmen i fødderne. Det er vigtigt med en høj kant, så du undgår sne i støvlerne. Du står bedst fast i det kolde vejr, hvis bunden på dine støvler er lavet af gummi. Hvis du har varmen i fødderne, så er der bedre chance for, at du vil holde varmen i resten af kroppen. Hvis du skal ud at køre på hundeslæde, kan du leje støvler og andet tøj til turen, hvilket er nødvendigt. Solbriller: for ikke at blive sneblind er et must. Vær opmærksom på, hvis brillerne er lavet af stål, at stålet ikke rører huden, da det kan give frostskader. Solcreme: Høj faktortal Læbepomade: luften på Grønland er meget tør og dine læber har brug lidt ekstra kærlighed. Din krop har brug for ekstra energi, når det er koldt Når du befinder dig i kolde områder, så har din krop brug for ekstra energi til at holde varmen. Det er derfor en god idé at spise og drikke lidt ekstra, så kroppen har fyldt reserverne op. Du kan altså dermed spise alt det du normalt måske holder igen med J Drik rigeligt med væske, så blodet har nemmere ved at cirkulere. Undgå at drikke alkohol, da alkohol nedsætter din kernetemperatur i kroppen. Spis kalorieholdig mad, så kroppen har nem adgang til energi. På Grønland er man meget uformel. Det handler om at holde sig varm, ikke at være smart i tøjet. Gå fx i en genbrugsforretning, hvis du ikke vil bruge alle dine penge på tøj, før du tager til Grønland. Man kan sagtens gå på restaurant i det helt store vinterudstyr og det behøver ikke være det nyeste eller smarteste. Husk at du kan få rabat i Friluftsland, når du har købt din rejse ved Arctic Friend.

LÆR AT TAGE BEDRE NORDLYSBILLEDER

Vores gode ven Mads Pihl, som har taget mange af billederne på vores website, har skrevet en guide til hvordan du bliver bedre til at tage billeder af nordlys på dine rejser til Grønland.

Viggo Mortensen taler ud om at rejse til Island

Inspired by Iceland er en af Visit Iceland’s største kampagner, der skal være med til at bringe budskabet om det fantastiske Island ud til et bredere publikum. I en af deres videoer har de fået fat på Viggo Mortensen på en rejse i Island, som her taler ud om at rejse i Saga landet!

Smid alt hvad du har i hænderne og rejs!

Hvor tit har du ikke siddet og tænkt over hvor meget du gerne ville et eller andet sted hen, men ikke følte at du kunne fordi (indsæt dårlig undskylding her), og at du derfor udsatte det indtil økonomien, tiden, familien, jobbet, huset, bilen, hunden ville gøre det muligt for dig?