DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: Ankomst til Vágar Lufthavn med Atlantic Airways.
Afhent lejebilen i lufthavnen og kør derfra gennem dale og over høje fjelde, via Tórshavn til færgehavnen Gamlarætt, hvor I skal med færgen til øen Sandoy. På sejlturen kan man se øerne Hestur og Koltur. Færgen sejler til bygden Skopun, og her findes verdens største (blå) postkasse, som kan ses ved at køre en tur gennem bygden. Fortsæt til bygden Skálavík, hvor I skal bo på det børnevenlige Hotel Skálavík i de kommende 3 nætter.
Køretid fra lufthavnen til færgehavnen Gamlarætt ca. 1 time. Sejltid med færgen 30 minutter. Køretid fra bygden Skopun til bygden Skálavík ca. 30 minutter.
Dag 2: Øen Sandoy, også kaldt Saga-Øen, er en stor legeplads, som kan nydes af alle. Udforsk strandene, små maleriske bygder, får som græsser på de grønne fjeldsider og indsøer, hvor man kan fiske. I gamle dage boede der hekse, trolde og vikinger på øen, så her er mange spændende historier. Den historie som I skal opleve sammen med en lokal guide er historien om heksehullet, og endnu idag kan man tydeligt se heksens fodspor. Derefter foreslår vi at man kører videre mod stranden Søltuvík. God ide at have madpakke med til Søltuvík.
Dag 3: Nyd dagen på egen hånd – Har man lyst, kan man tilkøbe et besøg hos lokal færøsk familie. Her kommer man tæt på den færøske gæstfrihed, atmosfæren og den hjemlige hygge, alt imens der fortælles om det lokale samfund. Hjemmebag og saft/kaffe serveres. Besøg skal forudbestilles sammen med rejsen.
Dag 4: Med færgen tilbage til Gamlarætt. Nyd dagen i verdens mindste hovedstad, Tórshavn. Gå på opdagelse i den gamle bydel Reyn med de små gyder og charmerende huse med græs på taget. Der er også mulighed for blandt andet at svømme, ride og opleve det sjove lille akvarium Sjósavnið med saltvandsfisk fra havet omkring Færøerne. Overnatning i valgt sommerhus på øen Streymoy eller på øen Eysturoy. Vi foreslår at besøge Sjósavnið og en gåtur in den gamle bydel i Tórshavn.
Dag 5, 6 & 7: 3 dage uden program og med masser af plads til spontane indfald og afslapning i jeres eget gode selskab. Vi anbefaler at I én af dagene tilkøber sejlturen til de berømte fuglefjelde og grotter ved Vestmanna. Overnatning i sommerhus.
Dag 8: Lejebilen afleveres i lufthavnen. Afrejse med Atlantic Airways.