DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1 – 26. februar: København-Ilulissat: Den grønlandske hovedstad (F/A)
Kl. 10.45 flyver vi fra København til Ilulissat (flyskift i Nuuk) Vi lander eftermiddag, hvor vores lokale guide tager imod, og sørger for at vi bliver indkvarteret i vores hyggelige guesthouse med udsigt over Diskobugten.
Når alle har fået sine værelser er det tid til at lære byen bedre at kende, sammen med vores guide oplever i Ilulissat og får en god introduktion til livet i Grønland og vores base den kommende uge.
Fælles velkomstmiddag evt. let yoga hvis vi ikke er for trætte.
Dag 2 – 27. februar: Isfjorden og UNESCO verdens arv (M/-/-)
Vi starter med yoga session og morgenmad på Ilulissat Guesthouse. Eftermiddagen er det tid til en af verdens vel nok smukkeste vandringer. De næste 3 timer foregår i UNESCO området lige bag byen. Vi vandrer ud gennem Sermermiut dalen, ser de gamle inuit bopladser. Dalen har i mere end 4.000 år været boplads for forskellige indvandringer. For enden af dalen er der den smukkeste udsigt til gigantiske isfjelde på vej gennem fjorden og videre ud i Diskobugten. Vi følger fjorden og vandrer op over Holms Bakke, hvorfra vi har fantastisk udsigt over fjord. Tilbage på Ilulissat guesthouset, har vi tændt op i vores panorama sauna, hvor der er sauna gus.
Hygge på Guesthouse om aftenen.
Dag 3: 28. februar: Isfjordssejlads & isfjordscenter (M/-/-)
Morgenmad. Yoga session om formiddagen.
Over middag sejler vi ud fra Ilulissat med kurs mod isfjorden. De næste par timer sejler vi mellem gigantiske isfjelde. Isfjorden og isen udgør et fantastisk øko system der altid har været rigt på dyreliv. Vi besøger også det nye isfjordscenter der åbnede i 2021 og tegnet af arkitekt Dorte Mandrup.
Aftensmad egen hånd/eller vi laver fælles mad
Dag 4: 1. marts: Sneskovandring & nordlystur i tørvehytten (M/-/A)
Morgenmad på guesthouse. Yoga session om formiddagen
Sidst på eftermiddagen tager vi på sneskotur i UNESCO området. Der er smukke udsigter undervejs til de største isbjerge. Vi besøger en tørvehytte i fjeldet, og tænder op i petroliumsovnen imens vi tilbereder vores aftensmad. Når vi har spist, tager vi ud og kigger efter nordlys.
Dag 5 – 2. marts: Bygdebesøg og overnatning i Oqaatsut (M/F/A)
Morgenmad. I dag pakker vi en let taske og sejler til bygden Oqaatsut, der ligger 20 km nord for Ilulissat. Her bor der 33 mennesker, der primært lever af fangst og fiskeri. Vi bor på det lille Hotel Nordlys med udsigt over bugten og havet, hvor vi oplever roen og den smukke natur det næste døgn.
Der er masser af tid til at opleve bygden, og vores vært sørger for god lokal mad. Vi har mulighed for yoga på hotellet, som også er et godt sted at observere nordlys.
Dag 6 – 3. marts: Hundeslæde (M/F/-)
Morgenmad på guesthouse. Yoga session om formiddagen.
Idag skal vi kører hundeslæde fra bygden. Lokale fangere står klar med deres hunde der er ivrige efter at komme afsted. Turen er ca. 2 timer.
Vi sejler retur til Ilulissat om eftermiddagen, hvor vi igen bor på Ilulissat Guesthouse.
Dag 7 – 4. marts: Dag på egen hånd – Yoga med de lokale (M/-/A)
Morgenmad. Det meste af dagen er på egen hånd, eller du kan tilkøbet ekstra udflugter, så som fisketur eller tur på snescooter. Det er også muligt at leje langrendsski og prøve langsrendssporet ved Ilulissat.
Om eftermiddagen har vi tændt op i saunaen.
Om aftenen har vi åbnet op for at lokale fra byen kan deltage i vores yoga. Arrangementet finder sted i vores café og plejer at være meget hyggeligt. Fælles afskedsmiddag.
Dag 8 – 5. marts: Ilulissat – Nuuk – København (M/-/A)
Morgenmad på guesthouse.
Transfer til lufthavnen og afgang fra Ilulissat via Nuuk med ankomst i København kl. 22.00
*** ***
Underviser: Jette Lautrup Hjulmand
Jette Lautrup Hjulmand og har lavet og modtaget undervisning i Yoga de sidste 10 år. Tog en 200 timers Yoga-læreruddannelse fra Prana Yoga Shala i foråret 2021. Har undervist faste hold siden. Derudover underviser Jette i Gotved træning, hvilket hun har gjort de sidste 23 år. Jette lever af at undervise på ugentlige hold og på kurser, både for studerende og andre undervisere. Derudover har Jette arrangeret mange rejser, og elsker at være sammen om de helt store natur oplevelser og samtidig bevæge og mærke hele kroppen, både den fysiske og den mentale.
Yogasessionens opbygning:
Yoga er en god hjælp til at passe på dig selv. Det giver øget kropsbevidsthed, forbedrer kropsholdning, mindsker spændinger, stimulerer kredsløb, opbygger styrke, smidiggør, giver ro og velvære.
Du vil opleve at få brugt hele kroppen, med en blanding af rolige bevægelser, tid til fordybelse og mere kraftfulde, styrkende bevægelser, smidighed og balance. Alt sammen med fokus på åndedrættet.
Undervisningen er varieret, med plads til forskelligheder. Jette blander forskellige yoga former oftest i flow, med en positiv tilgang. Alle kan deltage: Du kender din krop bedst og ved, hvad den kan og ikke kan, og i undervisningen vil der være fokus på at mærke efter.
*** ***