DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: København-Kangerlussuaq – på egen hånd
Afrejse fra København kl. 11:00 med ankomst Kangerlussuaq kl. 11:40. Fra lufthavnen er der transport til Old Camp, som er dit logi de næste to nætter. Old Camp er et hyggeligt vandrehjem med dobbeltværelser og bad/toilet på gangen – Old Camp er blevet renoveret i efteråret 2014.
Du har dagen til fri disposition.
Om aftenen er der arrangeret spisning i Roklubben, som har en fantastisk beliggenhed ved Lake Ferguson, et stykke væk fra Kangerlussuaq by. Der er selvfølgelig arrangeret transport i forbindelse med spisningen.
Dag 2: Kangerlussuaq – tur til Indlandsisen
Morgenmad på Old Camp. Dagen står på tur til Indlandsisen, der ligger ca. 40 km fra den gamle amerikanske base. Turen foregår i bus og går gennem smukt fjeldlandskab formet af isen igennem tiderne. Hvis forholdene tillader det, kommer vi helt ind og gå på selve isen. Indlandsisen er mere end 3 km tyk på det tykkeste sted!
Undervejs er der rig mulighed for at se moskusokser og rensdyr undervejs, som lever vildt i området omkring Kangerlussuaq.
Om aftenen er der arrangeret spisning i Roklubben og herunder selvfølgelig også transport til og fra Roklubben.
Dag 3: Kangerlussuaq-Ilulissat / byrundtur
Morgenmad på Old Camp og herefter går turen til Ilulissat. Allerede ved indflyvningen til Ilulissat kan du se isfjelde, så langt øjet rækker. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til Hotel Hvide Falk, der ligger direkte ud til Diskobugten.
Dagen står på kulturhistorisk byvandring, så du får en god introduktion til byen. Turen går forbi den gamle kolonihavn, brættet hvor de lokale fiskere sælger deres fangst, Knud Rasmussens Hus og selvfølgelig Zion-kirken.
Dag 4: Ilulissat- Sermermiut vandring & Isfjordssejlads
Morgenmad på Hotel Hvide Falk.
Formiddagen byder på en af verdens smukkeste vandreture ud gennem Sermermiutdalen. For enden af dalen kigger man udover den berømte Kangia Isfjord, der i 2004 blev fredet af UNESCO. I Sermermiut oplever du også levn fra tidligere inuit-bopladser.
Frokost på egen hånd.
Om eftermiddagen er der arrangeret isfjordssejlads. Turen går ud til det sted, man har kigget på tidligere på dagen. At sejle blandt så enorme isbjerge giver en hel anden oplevelse, end at se dem fra land. Husk på, at det er ekstra koldt at sejle, så masser af varmt tøj, hue og vanter – gerne i flere lag.
Dag 5: Ilulissat – dagen på egen hånd
Morgenmad på Hotel Hvide Falk.
I har dagen på egen hånd. Vi kan varmt anbefale en slædetur. Du kan blandt andet vælge mellem følgende:
Slædetur – 2 timer:
- Slædetur til nærområdet
- Sværhedsgrad: Let
- Pris per person: fra DKK 1.295,- man kører altid 2 på en slæde.
Slædetur – 3 timer:
- Slædetur til nærområdet
- Sværhedsgrad: middel
- Inkl. kaffe og the
- Pris per person: DKK 1795,- v. 2 pers./slæde inkl. varme drikke
Hundene kan næsten ikke vente og glæder sig til dét, de elsker allermest – at trække en slæde. Turene beskrevet her kan variere i forhold til is- og sneforholdene. Man skal regne med at man på et tidspunkt af turen, skal hoppe af og løbe ved siden af slæden. Husk også varmt tøj til turen. Det kan blive meget koldt. Har man ikke det nødvendig tøj, kan man leje skindtøj på stedet (eller bestilles hjemmefra gennem Arctic Friend). For skindtøj og støvler: DKK 350,- (en hel dag). Læs mere om at køre hundeslæde:
Dag 6: Ilulissat – dagen på egen hånd
Morgenmad på hotellet. Dagen på egen hånd i Ilulissat. Vi anbefaler et besøg på kunstmuseet eller Knud Rasmussens museum. Der vil også være tid til en sidste vandretur langs isfjorden, og kigge butikker i Ilulissat, hvor flere sælger grønlandsk brugskunst. Eller er du mere eventyrlysten end som så, så tilkøb en overnatning i Igloo eller på et lille lokalt bygdehotel nord for Ilulissat.
Dag 7: Ilulissat – dagen på egen hånd
Morgenmad på hotellet. Dagen på egen hånd i Ilulissat. Vi anbefaler et besøg på kunstmuseet eller Knud Rasmussens museum. Der vil også være tid til en sidste vandretur langs isfjorden, og kigge butikker i Ilulissat, hvor flere sælger grønlandsk brugskunst.
Dag 8: Ilulissat – Kangerlussuaq – København
Morgenmad på Hotel Hvide Falk. Morgenfly fra Ilulissat til Kangerlussuaq. Herfra flyver du videre kl. 13.10 med ankomst København kl. 21.30 lokal tid.
Ekstra ture i Kangerlussuaq
Hundeslæde:
Vi kan arrangere alt fra 2 timer til adskillige dages hundeslædeekspeditioner. Priserne starter fra 1650 kr. Hundeslæde er meget speciel måde at rejse på, hvor du virkelig kommer tæt på fangerne i deres rette element.
Isfiskning på den frosne fjord:
Vi kører til havnen og går ud på den tykke is på Kangerlussuaq fjord, hvor vi prøver at finde et godt sted at bore et hul. Normalt er der masser af fisk under isen, der bare venter på at blive fisket op.
Pris: 495kr
Tid: 3 timer
Sightseeing i Kangerlussuq
Kangerlussuaq er en tidligere amerikansk lufthavnsbase. I dag er det Grønlands knudepunkt for flytrafik. Jeres guide vil dele rigeligt ud af spændende historier fra basens begyndelse under 2. verdenskrig frem til den kolde krig til i dag som en moderne lufthavn.
Pris: 375 kr
Tid: 2 timer
Nordlystur
Kangerlussuaq er kendt for at have det bedste vejr i Grønland. Det betyder også at netop herinde er chancerne for nordlys store. Tag med ud på jagt efter nordlyset. Turen inkluderer bus transfer og ikke mindst en grønlandsk kaffe.
Pris: 425 kr
Tid: 2 timer
Ekstra ture i Ilulissat:
Overnatning og hundeslædetur i bygden Oqaatsut
Dag 1: Du kører med snescooter til bygden Oqaatsut fra Ilulissat, hvor du vil overnatte. Hvis havisen er sikker, så vil I være i stand til at køre hen over isen på jeres vej til Oqaatsut. Oqaatsut hed tidligere Rode Bay opkaldt af de hollandske hvalfangere. Grunden var, at de hev så mange hvaler op, at klipperne var helt røde af hvalblod. I dag er det meget begrænset, hvor mange hvaler der bliver dræbt i Oqaatsut. De 27 mennesker, der fast bor i Oqaatsut, ernærer sig med fangst, fiskeri og turisme.
Dag 2: Før du tager tilbage til Ilulissat skal du ud og køre en 2-timers hundeslædetur.
Turen inkluderer transport til Oqaatsut og tilbage til Ilulissat på snescooter, frokost, aftensmad og morgenmad samt en 2-timers hundeslædetur og en introduktion til Grønland igennem snak og smagsprøver af forskellige grønlandske specialiteter.
Pris: 4500kr
Overnatning i Igloo
Dag 1: Du kører med snescooter ud til Iglo Lodge, som ligger smukt ude ved isfjorden. Tæt på de små iglooer har vi en hytte, som bliver brugt til madlavning og ophold inden sengetid. I vil få fuld forplejning i løbet af opholdet, og vandreture i området med snesko er også inkluderet.
Temperaturen i Iglooerne er som regel omkring 0 grader, og I bliver selvfølgelig udstyret med varme soveposer mm. Hvis det trods alt bliver for koldt, er det altid muligt at ligge sig ind i den opvarmede hytte.
Dag 2: Retur til Ilulissat på snescooter umiddelbart efter morgenmaden.
Pris DKK: 2.500 per person.