12 DAGE – SEVEN PASS TRAIL

In Alaska by marinus

Vandretur i Wrangell St. Elias National Park

Hvis du tager til Alaska og spørger om vej til vildmarken, så er der meget stor sandsynlighed for at folk vil pege i retning af Wrangell St. Elias National Park. “Big and remote” ville de nok tilføje. Med et areal på over 53.000 kvadrat kilometer er området større end Danmark, og transport foregår da også her med mindre fly.

Turen er en af de hårdere treks, og kræver at man er er god fysisk form. Dagene er meget varierede, og vi vandrer fra grønne dale op på gletjsere, højderygge og vindblæste pas. Dramatiske vidder med sneklædte bjergtoppe både tæt og i det fjerne, følger os på hele turen. Dette er en af de mest populære treks i hele National Parken, da den har lidt af det hele, og giver den rejsende en unik oplevele af hvad Alaskas vildmark har at byde på.

Der er stor sandsynlighed for at se elge, jærv og brun bjørn på turen. Har man ikke prøvet gletjser vandring før, kan det måske lyde en lille smule intimiderende. Men turen kræver ikke forudgående kendskab til gletjser vandring, og man finder hurtigt ud af at det faktisk er nemmere at gå på selve gletjserne, end på den ujævne jord. P.g.a. de crampons (issko) vi sætter på vandrestøvlerne, står vi meget bedre fast, end man gør på den stenede jord.

Highlights

  • National park
  • Gletsjervandring
  • Camping
  • Vildmark
  • Dyreliv
  • Guided tur