DAG TIL DAG PROGRAM
TORSDAG, Dag 1: Ankomst med Atlantic Airways til Vágar Lufthavn. Afhent lejebilen. Kør en tur til bygden Gásadalur, som var den sidste af de færøske bygder, der fik vejforbindelse. Nyd stilheden og den storslåede udsigt over Tindhólm. Overnatning på Vágar.
FREDAG, Dag 2: Besøg fugleøen Mykines.
Turen starter med en storslået sejltur langs majestætiske bjergvægge. Se blandt andet søpapegøjen den charmerende fugl med det farverige næb og den imponerende fugl Sulen, som kun yngler på holmen. På øen mødes man med lokale guide.
For at komme ud til holmen og fyret skal man over broen, som krydser Atlanterhavet. Tilbage i bygden kan man kigge forbi den lokale café. Overnatning på Vágar.
LØRDAG, Dag 3: Vandretur med guide på øen Svínoy.
Med færge fra Viðoy til Svínoy. Vandretur med guide fra bygden i Svínoy. En smuk og nem vandretur. Turen starter i bygden og fortsætter ud til pynten Dragin, hvor englænderne havde en udpost under 2. verdenskrig.
Der befinder sig også et fuglefangersæde på Dragin, som vil blive udpeget for dig undervejs. Blandt de fuglearter, man kan forvente at se eller høre er småspurve, europæisk gylden hjejle, arktisk kjove, arktisk terne, edderfugl, engpiber, grågås og adskillige mågearter. På klipperne er der mallemukker, søpapegøjer og europæiske topskarve. Langs kysten mellem klipper og kampesten bygger de smukke tejste deres reder. Overnatning i Klaksvik.
SØNDAG, Dag 4: Vandretur med guide til fyrtårnet på Kalsoy.
Turen starter med at I tager færgen fra Klaksvik til Kalsoy. I byen Trøllanes møder I jeres lokale guide, som vil tage jer med på vandreturen til fyrtårnet på øen- Der tager ca. 1 time hver vej at vandre til fyrtårnet. Overnatning på Eysturoy.
MANDAG, Dag 5: Vandretur med guide til Færøernes højeste fjeld, Slættaratindur.
Turen starter ved Eiðisskarð, bjergpasset syd for Slættaratindur. Slættaratindur (882 m) er et must at bestige, eftersom det er det højeste fjeld på Færøerne. Sværhedsgraden er moderat.
Når du når toppen, er udsigten over Færøerne intet mindre end spektakulær – omgivet af bjergtoppe – en oplevelse for livet. Overnatning på Eysturoy.
TIRSDAG, Dag 6: Vandretur med guide fra bygden Tjørnuvík til Saksun.
Tjørnuvík er omgivet af stejle bjerge og har en fantastisk udsigt over de imponerende klippeformationer Kæmpen og Heksen. Undervejs vil du bl.a. se Slættaratindur og Gráfelli, som er de to højeste bjerge på Færøerne.
Fra Tjørnuvíksskarð og ned til landsbyen Saksun får du en storslået udsigt over den smukke lagune og fjorden. Det høje bjerg tilføjer området mystik og ikke mindst ufattelig skønhed. (p.g.a. vejrforhold er udgangspunktet somme tider Saksun) Overnatning i Tórshavn.
ONSDAG, Dag 7: Dag på egen hånd, men vi foreslår.
- Vandretur ad den gamle bygdesti frem og tilbage til Kirkjubøur. Nyd den storslåede udsigt over øerne Sandoy, Hestur, Koltur og Vágar. I Kirkjubøur kan man besøge Roykstovan der er ca. 900 år gammel. Se ruinerne af St. Magnus katedralen og Ólav´s kirken fra år 1111.
- Besøg den naturskønne bygd Gjógv. Nyd dagen i bygden Gjógv, som er kendt for sin særprægede naturhavn. For enden af kløften, ud mod det åbne hav er det muligt at nyde udsigten fra Kronprinsesse Mary´s bænk. Går man en tur op ad fjeldsiden bliver man belønnet med en flot udsigt over fuglefjelde og over bygden.
Overnatning i Tórshavn.
Dag 8: Aflever lejebilen i lufthavnen. Afrejse med Atlantic Airways.