DAG TIL DAG PROGRAM
Mandag: Den Grønlandske indlandis
Afrejse fra København kl. 09:00 med ankomst til bygden, Kangerlussuaq, kl. 09.40. Indkvartering på vandrehjem Polar Lodge eller Old Camp, hvor der er velkomst og briefing.
Efter frokost går turen til indlandsisen, der ligger ca. 40 km fra den gamle amerikanske base. I vores 4×4 køretøj går turen gennem de smukke fjelde, og er vi heldige ser vi rensdyr og moskusokser. Målet er den grønlandske iskappe, der ligger 660 meter over havets overflade. Vi går op på indlandsisen og får et førstehåndsindtryk af den imponerende iskappe, der på det tykkeste sted måler mere end 3 km.
Tilbage i Kangerlussuaq anbefaler vi aftensmad i Roklubben, der ligger et stykke ude i fjeldet, og på en klar aften er det et godt sted at opleve nordlys. Der kan bestilles bord gennem jeres hostel ved ankomst.
Tirsdag: Kangerlussuaq – Ilulissat: Byvandring (M/-/-)
Morgenmad på vandrehjemmet og så flyver vi til Ilulissat, der ligger ved den berømte isfjord, Kangia. Allerede under indflyvningen kan du se isfjelde, så langt øjet rækker. Ved ankomst bliver du budt velkommen og briefet op om de kommende dages spændende program. Herefter vil I blive introduceret til Ilulissat ved at få en guided byrundtur i Ilulissat. Vores lokale guide tager dig med rundt til de vigtigste steder, så du lærer byen at kende. Du ser den gamle kolonihavn, Zionskirken og Knud Rasmussens hus, hvor den berømte polarforsker Knud Rasmussen voksede op. Du lærer også om Ilulissats historie og relation til Danmark.
Onsdag: Ilulissat – Sermermiutdalen og Isfjordssejlads (M/-/-)
Morgenmad på hotellet inden dagens oplevelser i UNESCO-området begynder.
Vi starter dagen med en guidet vandring i nationalparken, der er fredet af UNESCO, og ud gennem Sermermiutdalen, hvor der venter smukke udsigter over isfjorden. Her kan også opleves levn fra tidligere inuitkulturer i form af rester fra tørvehuse. Frokost på egen hånd i Ilulissat.
Efter frokost går turen igen mod isfjorden, men denne gang til søs, ombord på én af byens passagergodkendte både. Vi vil sejle rundt blandt de store, flotte isbjerge i ca. 2 – 2,5 time, og det bliver en tur du aldrig glemmer. Mødet med de store isbjerge er simpelthen fantastisk. Husk kamera!
Torsdag: Bygdebesøg fra Ilulissat – Oqaatsut (M/F/A)
Morgenmad på hotellet. Herefter gør vi os klar til afgang mod den lille bygd Oqaatsut, hver der bor ca. 27 mennesker året rundt. Bygden ligger ca. 22 km nord for Ilulissat, og transportmidlet i vintermånederne er snescooter, hvis havisen ellers har sat ind eller bliver det med båd. Vi kører langs kysten stort set hele vejen til den lille bygd. Her bliver I indkvarteret på det lille hyggelige bed and breakfast i dobbeltværelser med delt bad og toilet. Imens I besøger bygden, Oqaatsut, får I fuld forplejning.
I kommer virkelig under huden på Grønland på denne tur, og får et helt fantastisk indblik i den grønlandske kultur og det lokale liv i en bygd.
Udenfor jeres hus kan du se hundene blive fodret og høre hundene hyle. Hvis vejret er godt har man den smukkeste, klare nattehimmel med tusindvis af stjerne – og måske nordlys! En oplevelse, man aldrig glemmer.
Fredag: Hundeslædekørsel (M/F/A)
Morgenmad i bygden.
I dag starter endnu et eventyr, da du skal på hundeslædetur med en lokal kusk fra bygden. I vil køre ud i det store bagland bag bygden og vil få følelsen af at være langt væk fra alt civilisation, og det eneste I kan høre er hundenes hårde arbejde. Husk, at du skal være i fysisk form for at køre hundeslæde!
Tilbage i bygden kan I overveje at tilkøbe flere udflugter, så som isfiskeri eller kaffemik. Eller I kan gå rundt og nyde stilheden og observere hverdagslivet i den lille bygd. Det er også muligt blot at slå benene op, læse en bog og nyde livet.
Lørdag: Oqaatsut – Ilulissat – Panoramasauna (M/)
I vågner langsomt op og spiser morgenmad og gør jer derefter klar til atter at returnere til Ilulissat på snescooter. Efter ankomst i Ilulissat er der endnu engang tjek ind på Hotel Hvide Falk.
Sidst på eftermiddagen er det tid til at besøge vores panoramasauna, hvor I kan slappe af og blive varmet godt igennem.
Søndag: Ilulissat – (M/F/A)
Morgenmad på hotellet.
Nyd den sidste dag i Ilulissat på egen hånd. I kan besøge byens museum, souvenirbutikker eller håndværkstedet, hvor de tillaver smykker og amuletter af ben fra forskellige grønlandske dyr. Tag på en sidste vandretur i UNESCO-området, eller overvej at tilkøb flere udflugter, så som evt. en Airzafari flyvetur over isfjorden, snesko vandretur, isfiskeri eller ekstra hundeslædetur.
Mandag: Hjemrejse (M/-/-)
Morgenmad på hotellet. Tidlig afgang til lufthavnen og fly til København via Kangerlussuaq. Ankomst København kl. 20:00 eller 21:30.