Grønland – Vores hjertebarn

Hele kontoret har tabt sit hjerte til Grønland, hvilket afspejler sig i alle vores rejser til Grønland, som dækker alt fra den isfyldte Diskobugt i nord til de lune og blomsterfyldte dale i Sydgrønland. Faktisk overrasker temperaturene mange førstegangs-besøgende, da luften er tør, og selv 15 grader føles behageligt på en solrig dag.

Fra juni til september eksploderer floraen i Grønland, overalt blomstrer de smukke arktiske blomster om kap med hinanden. Sommeren i Grønland er dejlig, og der er rig mulighed for sejlads mellem isfjeldene, vandring til gamle eskimobopladser, hvalsafari, besøg i bygder og udflugter til kælvende gletsjere såsom Eqi.

Vi tilbyder pakkerejser til hele Grønland men har specialiseret os i Diskobugten, hvor vi i samarbejde med destinationens hoteller tilbyder fantastiske ferier til Ilulissat. Derudover ejer vi selv Ilulissat Guesthouse og Ilulissat Adventure, hvilket betyder at vores egne guider står klar til at tage godt i mod jer ved ankomst til byen.

Kundeudtaleleser

“Det har været den mest fantastiske tur/ferie jeg/vi nogen sinde har haft, og det er vist ikke sidste gang turen går tll Grønland, nu forstår jeg bedre at far har snakket om det de sidste 40 år. Du skulle ha’ oplevet ham da han fik det at vide, han kunne ikke sige noget i flere minutter uden at få en klump i halsen, han blev så glad og rørt at det var alle pengene værd. Det var 5 dage med masser af oplevelser og jeg syntes du skal ha’ ros for din interesse for vores tur, alle andre selskaber ville være bedøvende ligeglade når bare de kunne få solgt en rejse, så tak for det Kasper, jeg vil altid foreslå dig hvis jeg hører om nogen der vil til Grønland. Mange kærlige hilsner Jette”