DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1 – Torsdag: Ankomst til Kittilä (-/-/a)
Morgenfly fra København via Helsinki til Kittila (ankomst eftermiddag). Vores lokale repræsentant henter jer i lufthavnen og sørger for transfer til hotellet. Efter ankomst har I ca. 1 times kørsel til Harriniva Adventure Resort. Her bliver I mødt af jeres guide, får udleveret jeres udstyr og får en introduktion til de næste dages eventyr.
Det er tid til at hilse på jeres huskies og I får undervisning i at pakke slæderne, og håndtere hundene på en sikker måde. I kommer selv til at give hundene seletøj på, og fodre dem undervejs.
Klar til de næste dages eventyr, starter turen til første overnatning. Turen går gennem sneklædte skove til vores øde beliggende vildmarkshytte. Her forbereder I aftenens middag inden det er tid til at gå til køjs. Husk at kigge mod polarnatten, måske er du heldig at se nordlys!
Dag 2.-3 – Fredag & lørdag: hundeslæde og natur (m/f/a)
Du vågner til stilheden og den klare, kolde luft. Efter en solid morgenmad gør vi hundene klar – og spændingen stiger, når de logrer og gør ivrigt, klar til at komme afsted. Snart glider I gennem tætte skove og ud over frosne søer.
Dagens frokost nyder vi som picnic midt i sneen, med kun naturens ro omkring os. Om aftenen venter varme fra ildstedet, måske nordlyset på himlen – og den uundgåelige finske sauna.
Ruten vil ligge mellem 20-30 km per dag afhængig af gruppen of forholdene.
På slædeturen overnattes i vildmarkshytter, der er enkelt indrettet, men som ligger smukt i landskaberne, og ofte med brændeopvarmet sauna der kan benyttes.
Dag 4 – Søndag: Hundeslæde tilbage til hotellet (m/f/a)
Morgenmad i hytten. Herefter er det tid til at kører retur til hotellet. Vi forventer at været tilbage lige over middag, men ankomst afhænger af forholdene den pågældende dag.
Ved ankomst til Harriniva Adventure Hotel checker, hvor I kan slappe af og nyde den sidste aften, inden ferien er slut.
Dag 5: Mandag: Hjemrejse (m/-/-)
Morgenmad på hotellet. Formiddagen på egen hånd. Mulighed for at leje langrendsski, eller måske en sidste tur i sauna.
kl. 15.20 afrejse Kittila
kl. 16.45 ankomst Helsinki
kl. 17. 50 afrejse Helsinki
kl. 18.35 ankomst København
(der er flere flyafgange at vælge imellem)