DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: Afrejse København – Ilulissat
Afrejse med Air Greenland kl. 10.45 fra København til Kangerlussuaq (4 timer og 40 min. Flyvetid), her skiftes til indenrigsfly, hvor der venter 45 min. indenrigsflyvning, inden vi lander i Ilulissat. Vi bor på Ilulissat Guesthouse, der ligger med den smukkeste udsigt udover Diskobugten. Vi holder velkomstbriefing ved ankomst og går herefter ud på en byvandring, hvor vi strækker benene og hører om livet i Knud Rasmussens fødeby, og Grønlands 3. største by med knap 5.000 indbyggere. Vi kommer omkring Zionskirken, jollehavnen og det lokale kunsthåndværksted, hvor lokale kunstnere arbejder.
Dag 2: Qasigiannguit – Den Store Slæderejse
Kl. 09.00 letter vi fra Ilulissat med rutehelikopteren, der flyver henover isfjorden og lander i byen Qasigiannguit. Turen tager 20 min. Her møder vi vores kuske/guider
Vi går straks i gang med forberedelser til den store slæderejser, og så snart vi har pakket slæderne og iklædt os slædetøjet tager vi afsted på vores 3 dages slædeeventyr. Vores første dag tager os 35 km ind i baglandet, der byder på smukke fjordsystemer og dale. Terrænet er meget velegnet til slædekørsel og sikrer en rimelig behagelig køre oplevelse. Vi overnatter i fangsthytten ved Tasiussaq fjorden, her ser vi ofte sæler der ligger og soler sig ved åndehullet. Vi tilbringer en hyggelig aften i hytten med at lave aftensmad og dele dagens oplevelser. Vi holder løbende øje med nordlyset som vi ofte oplever på denne tur.
Dag 3: Den Store Slæderejse – indlandsisen
Når vi har spist morgenmad, er vi klar til dagens slædetur. Målet er gletsjeren Saqqarliup Sermia, der ligger 20 km fra hytten. Det er et imponerende syn, når den Grønlandsk iskappe rejser sig foran os, og vi kommer helt tæt på indlandsisen, og hvis forholdene er til det går vi op på isen. Vidste du, at indlandsisen er mere end 3 kilometer tyk på det tykkeste sted! Efter stop ved indlandsisen kører vi tilbage til hytten og tilbringer endnu en nat.
Dag 4: Den Store Slæderejse – Qasigiannguit
Den sidste dag kører vi retur til Qasigiannguit ad slædesporet. Tilbage i civilisationen indkvarterer vi os på Hotel Diskobay, hvor der venter os et dejligt, varmt bad.
Dag 5: Qasigiannguit – Ilulissat – panoramasauna
Efter morgenmaden er det tid til at flyve retur til Ilulissat.
Vi har 20 minutters helikoptertur inden vi er tilbage i Ilulissat. Her bor vi igen på det hyggelige Ilulissat Guesthouse.
Om aftenen er der tændt op i vores panorama sauna, hvor det er muligt at forkæle sig selv med lidt velvære, evt. rulle sig i sneen for at køle ned.
Dag 6: sneskovandring i UNESCO-området & isfjordssejlads
Vi starter dagen med at spænde snesko på fødderne og begiver os herefter ud i UNESCO-området ved Ilulissat isfjord. Vi vandrer gennem den smukke Sermermiut dal og oplever den gamle Inuit boplads. Herefter følger vi isfjorden, hvor den eneste lyd er, når de små joller forsøger at komme igennem den tynde havis ind til deres fiskeplads dybt inde i fjorden.
Om eftermiddagen sejler vi ud fra Ilulissat, hvor vi ser de gigantiske isfjelde fra første parket. Sejlturen varer ca. 2 timer og er efter vores mening en af de smukkeste sejlture på denne jord!
Dag 7: Dag på egen hånd
Dagen er på egen hånd, eller du har mulighed for at booke ekstra udflugter. Vi bruger også denne dag som buffer, hvis vejrforholdene gør, at vi er nødt til at rykke lidt rundt på nogle af aktiviteterne. Bliv inspireret til udflugter ved at tage et kig på vores udflugtspakke, som vi tilbyder i samarbejde med vores lokale afdeling: Ilulissat Adventure (ejet af Arctic Friend).
Dag 8: Hjemrejse
Efter en oplevelsesrig uge er det tid til at sige farvel til Grønland. Vi skal med formiddagsflyet fra Ilulissat og efter skift i Kangerlussuaq har vi kurs mod København med ankomst kl. 21.30
Afrejse hver tirsdag 11. januar til 12. april 2022