DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: København-Kangerlussuaq (-/-/-)
I dag afgår flyveren fra København til Grønland med Air Greenland, med destination i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). Her er der indkvartering på vandrehjemmet Old Camp – morgenmad er inkluderet. Kangerlussuaq var en amerikansk militærbase frem til 1992. Tilbage står kun de gamle bygninger, der vidner om et spændende kapitel i Grønlands historie, og i dag er området mest kendt for sit fantastiske dyreliv og korte afstand til Indlandsisen.
Dag 2: Kangerlussuaq – Indlandsisen (M/F/-)
Klokken 10 er der afgang til indlandsisen på en dagstur. I vil vandre på indlandsisen omgivet af krystal blå vandløb og søer, alle formet af smeltet vand fra isen. På fødderne vil I have crampons og i hænderne vandrestave. Frokost vil I nyde på isen og drikkevandet kommer direkte fra en gletsjer sø. Til og fra isen kører I gennem det arktiske landskab, hvor der er mulighed for at spotte rensdyr, moskusokser, fugle og arktiske planter. Denne tur giver dig en oplevelse du aldrig vil glemme!
Dag 3: Kangerlussuaq – Ilulissat (M/-/-)
Efter morgenmad er der afgang med fly til isbjergenes by Ilulissat, hvor I allerede under indflyvningen kan se isfjelde så langt øjet rækker. I indkvarteres på Ilulissat Guesthouse, der er smukt beliggende med udsigt ud over Diskobugten. Når I er på plads, er det tid til at kigge nærmere på Ilulissat (Jakobshavn). Vores lokalguide vil tage jer med på en kulturhistorisk byvandring, hvor I får en god introduktion til byen. I kommer blandt andet forbi den gamle kolonihavn, Zionskirken og Knud Rasmussens barndomshjem. Efterfølgende vil der være et kort velkomstmøde, hvor jeres program gennemgåes.
Dag 4: Ilulissat – Sermermiut vandring (-/-/-)
Om formiddagen er det tid til en vandretur med guide til den billedskønne Sermermiutdal. Turen varer 2-3 timer, hvor der findes levn fra tre tidligere inuitkulturer, som kan dateres helt tilbage til Saqqaq-kulturen for 4.500 år siden. For enden af dalen ligger Kangia Isfjord, hvor gigantiske isfjelde bliver presset ud gennem fjordsystemet, og som fortsætter videre ud i Diskobugten. Hele området er fredet af UNESCO som en del af verdens naturarv. Udsigten og sceneriet er ubeskrivelig!
Vi anbefaler at pakke en madpakke hjemmefra, og begive sig videre ud på færden i de grønlandske fjelde. Området har en skøn, længere, markeret vandrerute. Guiden vil sende jer godt afsted på egen hånd.
Dag 5: Vandretur til Indlandsisen – Paakitsoq (-/F/-)
I dag skal vi ud på et af rejsens højdepunkter, når vi sammen sejler nordpå op igennem et strømsted, hvor tidevandet flere gange dagligt bliver presset igennem, ind til den inderste del af Paakitsoqfjorden. Herfra fortsætter vi sejladsen, hvor vi har indlandsisen i horisonten og en flot gletsjertunge smyger sig ned til fjorden oppe fra indlandsisen. Vandet er turkisfarvet på grund af silten, der kommer fra indlandsisen, når isen smelter.
Efter ca. 1-1,5 times sejlads, går vi i land og vandrer stille og roligt over en højderyg, før vi bliver belønnet med en sjælden udsigt; indlandsisen, lagune og vandfald. En vandretur der totalt set tager ca. 4 timer.
Dag 6: Ilulissat – Vandfald – Oqaatsut (-/F/-)
Om morgenen sejler vi omkring 30 kilometer nordpå, hvor vi lægger til med båden og hopper i land. Herfra vandrer vi i cirka 45 minutter til vandfaldet. Ved vandfaldet er der tid til at smage på naturen og den medbragte frokost, samt udforske nærområdet. Efter en dejlig stund vandrer vi tilbage til båden og sejler til den lille bygd, Oqaatsut. Oqaatsut er en lille bygd med omkring 40 indbyggere. Oprindeligt hed bygden Rodebay, opkaldt efter hollandske hvalfangere, der halede hvaler ind på dette sted.
I dag er den en charmerende bygd, hvor der findet et lille hotel, vandrehjem og café, samt den lokale restaurant. Guiden vil tage jer med på en bygdevandring, hvor I undervejs vil nyde en kop varm drikke og en snack.
I indkvarteres på vandrehjemmet i dobbeltværelse – morgenmad er inkluderet.
Dag 7: Vandre retur til Ilulissat (M/-/-)
Efter en dejlig nat i Oqaatsut, vågner vi op til endnu en dag, der byder på dejlig vandring. De eneste lyde, der kan høres, er vinden, vandet og enkelte hundes hylen.
Efter morgenmad pakker I taskerne og vandrer retur til Ilulissat af den gamle postrute, hvor I undervejs får isfjorden ved Ilulissat i horisonten. Turen er estimeret til at tage 7-8 timer i roligt tempo inklusiv pauser. Hvis benene bliver trætte, er det muligt at skære 5 km af dagens vandring (ruten er markeret og vandres på egen hånd).
Retur i Ilulissat checker I igen ind i Ilulissat Guesthouse.
Dag 8: Farvel Grønland (-/-/-)
I dag sættes kursen tilbage mod Danmark. Ankomst i Københavns Lufthavn om aftenen.
Vi håber, at rygsækken er fuld af gode oplevelser og fødderne ikke er for trætte.