Den grønlandske slædehund stammer fra de slædehunde, som de første inuitter havde med til Grønland fra vest. Den er således beslægtet med de forskellige slædehundetyper i Sibirien, Alaska og Canada. Man har i mange år været opmærksom på at holde den grønlandske race ren. I dag må der eksempelvis ikke indføres hunde til slædehundedistriktet i Grønland. Slædehundedistriktet starter nord for Polarcirklen.

Den grønlandske hund er yderst robust og kan klare det mest utrolige. Den lever udendørs året rundt uanset vejr og vind; kun tæver med små hvalpe får et hundehus, så længe hvalpene er små. Alle hunde skal være bundet til mindst 3 meter lange kæder, helst 2 og 2, dog ikke små hvalpe. Hundene lever primært af fisk, (sæl)kød, spæk og nogen gange med tilskud af tørfoder. For at kunne holde varmen om vinteren, skal de have meget fedt. Hellefisk og sælkød/spæk har et højt indhold af fedt og er derfor velegnet som foder.

Den grønlandske hund er et arbejdsdyr og holdes som sådan. Man ser desværre hunde, der ikke passes tilstrækkeligt og ikke fodres i forhold til, hvad de må yde. Heldigvis sætter de fleste hundeejere en ære i at have velernærede og veltrænede hunde, der virkelig lever op til idealet om en grønlandsk slædehund: stor, stærk, smuk og med en fantastisk udstråling.

Slædehunden kan trække et læs svarende til ca. sin egen vægt – eller mere – i mange timer. En typisk slædehund vejer omkring 30 kilo. Som nævnt holdes de som arbejdsdyr, ikke som kæledyr, hvilket man skal holde sig for øje, når man møder dem i byen eller er på slædetur.

Selv om de normalt er meget fredelige over for mennesker, kender de ofte kun deres ejer og hans familie og kan være usikre over for fremmede. Rør derfor ikke ved en hund uden, at ejeren siger god for det.

Kører man på fladt terræn på en 1-2 timers tur, kan alle være med. Er man derimod på længere ture, hvor man typisk kommer ud i terræn – et terræn, som på ingen måde minder om det danske, skal man mærke efter, om man kan klare en sådan tur. Man skal engang imellem hoppe af, for at undgå bump, for at bestige eller nedstige større bakker. Har man dårlig ryg, hofter, hjerte, lunger, knæ, burde man overveje at tage en kort og sikker tur. Nå det så er sagt, er hundeslædekørsel én af de største oplevelser man kan få i livet.

Vejrforholdene i Grønland er – som alle andre steder på kloden – under konstant forvandling. Nogle vintre falder der kun lidt sne, andre rigtig meget sne. Nogle år er hav- og fjordisen farbar, andre år er den ikke. Det afhænger ikke kun af temperaturen, men også af vind- og strømforhold, og alle disse vejr- og klimaforhold har indvirkning på, hvordan slædeforholdene er det pågældende år og sted. 2008 var en af de koldeste vintre i mands minde i Grønland, mens året efter var varm med kun lidt fjordis. Det er altså ikke kun tale om global opvarmning, men også regionale og særlige vind- og strømforhold, der gør sig gældende. Det kan derfor være nødvendigt at ændre på ruterne for de planlagte slædeture. Vi bestræber os altid på at afvikle de planlagte ture – og som regel kommer vi også afsted – men det kan altså være nødvendigt at justere på ruterne, og ofte bliver disse ændringer først gjort kort før afgang. Det er derfor også nødvendigt for dig som gæst at være omstillingsparat og klar til ændringer – se det som en del af oplevelsen; grønlænderne har i mere end 4500 år skulle tilpasse sig de skiftende temperaturer og klimaforhold for at overleve, så det er altså en helt naturlig del af ‘levevisen’ i Grønland. Rigtig god slædetur!