Færøerne – Et fugleparadis midt i Nordatlanten
Vores rejser til Færøerne viser jer alt det man nu skal se, når man besøger øgruppen midt i Nordatlanten. Der er 17 beboede øer, men derudover er der flere mindre øer, holme og skær. Der findes dybe fjorde og smalle sunde mellem øerne. Du er faktisk aldrig længere end 5 km fra havet. Afstandene er generelt ikke store på Færøerne og er et paradis for naturelskere – perfekt til vandreture på egen hånd.
Kom tæt på fuglelivet og nyd synet af de grønklædte fjelde, de charmerende bygder, de smukke fjorde og naboøerne der rejser sig majestætisk i horisonten. Færøerne har noget at byde på året rundt. Traditioner, skikke, events og oplevelser finder sted sommer, efterår, vinter og forår – og alt dette er kun 2 timers flyvetur væk.