DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: København – Kangerlussuaq (-/-/-)
Om eftermiddagen afgår flyveren fra København til Grønland med Air Greenland, med destination i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). Her er der indkvartering på Polar Lodge eller Old Camp. Kangerlussuaq var en amerikansk militærbase frem til 1992. Tilbage står kun de gamle bygninger, der vidner om et spændende kapitel i Grønlands historie, og i dag er området mest kendt for sit fantastiske dyreliv og korte afstand til Indlandsisen.
Dag 2: Kangerlussuaq – Tur til indlandsisen – Ilulissat (M/-/-)
Efter morgenmaden er det tid til at udforske den grønlandske indlandsis. Turen starter kl. 10.00 ved at vi kører gennem den grønlandske tundra i firhjulstrukne biler. Her kan vi være heldige at se rensdyr, moskusokser og sneharer på landjorden, mens ørne og ravne patruljerer det grønlandske himmelrum. Introduktionen til at få en bedre forståelse for de mange grønlandske sagn og myter, der omhandler disse prægtige dyr, er begyndt.
Fremme ved indlandsisen er vores guide klar til at udstyre os med steigeisen til dagens vandretur, der går mellem dybe smeltevandsbrønde og floder alt afhængigt af, hvad tid på året det er. Hvis eventyret skal forlænges og øges i sværhedsgrad, så er det specielt kanten af indlandsisen der er kuperet. Isen bliver mere jævn og flad når man kommer længere ind, og er derfor en smal sag for alle.
Vi er tilbage i bygden Kangerlussuaq omkring kl. 15.00, så der er tid til et kort hvil og en sen frokost inden flyet til Ilulissat afgår. I Ilulissat er der indkvartering i et af vores Guesthouse, eget soveværelse og delt bad/toilet samt køkken.
Dag 3: Ilulissat – Hike til Sermermiut, Byvandring og isfjordssejlads (-/-/-)
Om formiddagen er det tid til en vandretur med guide til den billedskønne Sermermiutdal. Turen varer 2-3 timer, hvor der findes levn fra tre tidligere inuitkulturer, som kan dateres helt tilbage til Saqqaq-kulturen for 4.500 år siden. For enden af dalen ligger Kangia Isfjord, hvor gigantiske isfjelde bliver presset ud gennem fjordsystemet, og som fortsætter videre ud i Diskobugten. Hele området er fredet af UNESCO som en del af verdens naturarv. Udsigten og sceneriet er ubeskrivelig!
Frokosten er på egen hånd, og midt på eftermiddagen mødes vi igen, hvor vores lokalguide vil tage jer med på en kulturhistorisk byvandring, hvor I får en god introduktion til byen. I kommer blandt andet forbi den gamle kolonihavn, Zionskirken og Knud Rasmussens barndomshjem.
Om aftenen er det tid til isfjordsejlads, hvor vi sejler ud til Isfjorden. De næste par timer sejler vi rundt mellem de mægtige iskolosser, hvor midnatssolens varme farver giver et helt fantastisk lys, som bare skal opleves. Er vi heldige, er der mulighed for at vi ser hvaler – en uforglemmelig oplevelse!
Dag 4: Ilulissat – Dagen er på egen hånd (-/-/-)
Dagen i dag er sat af til at slappe af og nyde på egen hånd og i eget tempo. Det er muligt at sove længe og vandre en kort tur ud til Isfjorden på egen hånd eller ved at tilkøbe en guidet tur. Det kan også anbefales at se nærmere på byens museer og souvenirforretninger, eller tage forbi det lokale værksted og se hvordan de lokale laver deres håndværk.
Hvis man ikke har fået nok af grønlandske aktiviteter, så kan man blive inspireret til udflugter ved at tage et kig på vores udflugtspakke, som vi tilbyder i samarbejde med vores lokale afdeling: Ilulissat Adventure (ejet af Arctic Friend).
Sidst på dagen er der infomøde omkring morgendagens kajaktur.
Dag 5: Ilulissat – Oqaatsut (-/F/A)
Efter morgenmad er det tid til at checke ud af Ilulissat Guesthouse og pakke kajakkerne. Turen i dag går til bygden, Oqaatsut, hvor vi sammen går en tur mens bygdens historie vil blive foldet ud for os. Det er ikke mange mennesker, man ser i Oqaatsut, da det er en bygd, hvor flere af indbyggerne erhverver sig ved fangst og fiskeri og dermed tilbringer store dele af dagen ude på havet. Nogle gange ser man fangerne komme ind med en sæl, der klargøres på klipperne ned til vandet, og hvis man er rigtig heldig, så bliver der trukket en hval op på klippekysten.
Natten tilbringer vi i telte i nærheden af Oqaatsut og aftensmaden laver vi på vores medbragte stormkøkner i ægte ekspeditionsstil.
Dag 6: Oqaatsut – Vandfald – Vildmarks hytte (M/F/A)
Efter en god nats søvn, kun afbrudt af isbjergenes kælven, er det tid til at tage en morgendukkert inden morgenkaffen rinder igennem filteret. Dagens kajaktur fortsætter derefter nordpå, hvor vi følger kystlinjen og vil opleve på tæt hold, hvordan de lokale fiskere hiver hellefisk ind over rælingen på deres langliner. En teknik, der har mere end 100 år på bagen. Vi når frem til en lille bugt, hvor vi går i land og går op til et fint vandfald, hvor vi kan få frisk smeltevand til kaffen og madlavningen. Her finder vi også et par gode bjergrygge, hvor der er en skøn udsigt – her nyder vi frokosten.
Vi stikker herefter kursen sydpå til vores vildmarks hytte, der er beliggende ca. 5 km syd for Oqaatsut. Hytten er en klassisk fangsthytte og er beliggende på den yderste kant af den grønlandske vestkyst med udsigt til en lille bugt, isbjerge og nogle gange hvaler. Der er ingen vand lagt ind i hytten, så vandet vi drikker, kommer fra de isskosser, der er strandet på klippekysten. Renere vand findes ikke.
Vi medbringer mad til hele turen – skulle man har lyst til lidt ekstra aftensmad, så er det muligt at pilke nogle fisk fra kyst eller kajak.
Dag 7: Turen går retur mod Ilulissat (M/F/-)
Vi vågner op i den grønlandske stilhed og får en dejlig omgang morgenmad, der altid smager bedre når man er ude i naturen. Efter vi har pakket lejren ned i kajakkerne, og vender næsen mod Ilulissat. Vi forventer at ramme byen midt på eftermiddagen, hvor vi igen checker ind på hotel i Ilulissat for den sidste overnatning.
Dag 8: Ilulissat – København (M/-/-)
Morgenmad på hotellet. Med kufferten fuld af gode minder og oplevelser er det nu tid til at vende næsten retur mod København. Vi tager afsted med morgenflyet, mellemlander i Nuuk før vi lander i Kastrup lufthavn sidst på aftenen.
Hvis du ikke har fået nok Grønland, så er det muligt at tilkøbe ekstra dage i Ilulissat.