DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: København-Narsarsuaq-Narsaq
Fly København – Narsarsuaq (også muligt at flyve via Island). Modtagelse i lufthavnen og transport med åben RIB-båd gennem det smukke fjordsystem ned til den lille by Narsaq. Her bliver I indkvarteret på hostel. Aftensmad er inkluderet. Der vil ved ankomst være gennemgang af udstyr og forberedelse til kajakturen.
Dag 2: Nuulussuaq peninsula
Efter morgenmaden sætter vi kurs mod Qingaarsuup Nunaa, hvor dagens kajakekspedition starter. Vi sejler langs kysten af den lille ø, blandt de flotte isbjerge, som kommer inde fra Eqalorutsit-gletsjeren. I området ser vi ofte ringsæler. Når vi begynder at krydse over til halvøen Nuulussuaq, ser man iskappen i det fjerne. Ved ankomst sætter vi vores camp op for natten. Overnatningen er i telt, og fuld forplejning er inkluderet. Der vil være mulighed for at fiske, samt samle bær og svampe. Fuld forplejning er inkluderet i dagens program.
Dag 3: Naajaaat Sermiat – den første gletsjerfront
Efter morgenmaden sejler vi ud i det store fjordsystem, og nyder udsigten til de mange flotte landskaber vi passerer, såsom vandfald, frodig tundra og mere indlandsis. Kajakroning blandt blå isbjerge giver os en særlig følelse af arktisk natur. Vi sejler i Maniitsup Tunua-fjorden, omgivet af øen Maniitsop og Nuulussuaq-halvøen. Ud på eftermiddagen slås der lejr ikke langt fra Qaleraliq Fjord, og vi nyder udsigten til Sermiat Gletsjeren. Fuld forplejning er inkluderet i dagens program.
Dag 4: Qaleraliq glacier, vandring til Tasersuatsiaq lake
I dag sejler vi rundt om Akuliaruseq øen, også kendt som Rensdyrøen. Vi håber derfor at komme tæt på det grønlandske dyreliv. Vi fortsætter til Qaleraliq-gletsjeren, som med sine 3 gletsjertunger er en af de mest fantastiske gletsjere i Sydgrønland. Vi overnatter i vores teltlejr ved den lille sandstrand. Hvis vejret tillader det, vandrer vi til et nærliggende udsigtspunkt med flot udsigt over indlandsisen og gletsjeren. Fuld forplejning er inkluderet i dagens program.
Dag 5: Gletsjervandring
Efter morgenmaden gør vi klar til dagens gletsjervandring. Vi sejler ca. 4 km ind til bunden af fjorden, hvorfra gletsjerguiden tager os med på en kortere tur op på gletsjeren, hvor vi kan se fænomener som crevasses og moulins. Efter vandreturen fortsætter vi tilbage til Rensdyrøen, hvor vi slår telt op for natten. Fuld forplejning er inkluderet i dagens program.
Dag 6: Qaleraliq og Ikerssuaq fiord
Efter morgenmad kajakker vi tilbage gennem Ikerssuaq fiord mod Qaleraliq Fjord. Dette er det sted, hvor vi har størst chancer for at se hvaler på turen, så vi holder godt øje imens vi padler gennem fjorden. Chancen for at se sæler er også rigtig god imens vi roligt ror mellem isbjergene. Vi krydser over til Maniitsoq-øen, hvor vi tilbringer natten., hvor vi sætter lejr for aftenen. Fuld forplejning er inkluderet i dagens program.
Dag 7: Qingaarsup og Narsaq
Efter morgenmaden går turen tilbage tilbage mod Qingaarsuup Nunaa-øen, hvor vi kajakker gennem Ikerssuaq Fjord og slutter i Qingaarsuup Nunaa eller Narsaq. Vi nyder den sidste strækning i kajak, imens vi nærmer os den lille by og nogle af de tidligere inuit-ruiner i området. Guiden fortæller lidt om den gamle inuit kultur inden ankomsten til landsbyen. Eftermiddagen bliver på egen hånd. Morgenmad og frokost er inkluderet, men aftensmaden sørger man selv for. Der er både hotel og cafe i Narsaq. Overnatning på hostel.
Dag 8: Hjemrejse
Efter morgenmaden vil der være bådtur i Zodiac fra Narsaq-Narsarsuaq. Tid til at besøge Narsarsuaq. Der vil være tid til en lille gåtur til udsigtspunktet bag hotellet, eller I kan slappe af i byens lille cafe imens I venter på jeres afgang med fly fra Narsarsuaq-København. Du kan også flyve via Reykjavik og forlænge rejsen med nogle dage i Island. Kontakt os gerne for mere information