DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: Reykjavik– Narsarsuaq
Ankomst til Grønland og modtagelse i Narsarsuaq lufthavn. Transfer til Narsaq i Zodiac. Byen er med sine 1.500 indbyggere én af Sydgrønlands største byer. Introduktion og forberedelse af udstyr så vi er klar til afgang den efterfølgende dag. Overnatning på vandrehjem.
Dag 2 til 4: Tuttutooq Ø
Vi ligger ud med at krydse Narsaq-fjorden, mellem isbjerge, og med retning sydvest mod Tuttutooq-øen. Bag os har vi snart Narsaq-halvøen, og vi forsætter videre mellem små øer og vandfald fra gletsjerne, og er vi heldige, kan det være vi ser sæler. Den grønne tundra står i skarp kontrast til de blå farver og hvide isbjerge.
Undervejs vil vi gøre holdt, hvor vi får mulighed for at vandre i fjeldene og blandt andet besøge Ujaraq´s fiskerhytte. Afhængigt af vejrforholdene afgør vores guide, om vi sejler rundt om Tuttutooq-øen eller tager en genvej til Qaleraliq-fjorden. Her vil være en overbæring af kajakkerne på ca. 400m, før vi kommer til et punkt, hvor vi kan se den fantastiske Qaleraliq-gletsjer brede sig ud lige overfor os på den anden side af fjorden.
Vi overnatter i telt på turen, og afhængigt af rejsetidspunktet, er der mulighed for at observere nordlys i den fredfyldte polarnat.
Dagene kommer også til at gå med at fiske arktiske laks, samt sanke svampe og bær.
Dag 5 & 6: Torsukattak fjorden
Vi skal krydse Kerssuaq-fjorden, der er områdets største, og ofte fyldt med is. Her har vi også den bedste chance for at spotte hvaler. Vi bruger 2 dage på at udforske kysten i den nordøstlige retning gennem et område, der er relativt ubesøgt af kajakker og fartøjer. Vi bevæger os gennem udmundingen af Torsukattak-fjorden og dens småøer, indtil vi når frem til Qaleraliq-fjorden. Turen byder på imponerende udsigter over indlandsisen, skjulte søer i tundraen og måske rensdyr, der slikker salt fra fjorden. Vi overnatter igen i telt.
Dag 7 & 8: Med retning mod Qaleraliq
Den næste strækning er en 15 km sejltur langs stejle klipper, før vi når den gigantiske Qaleraliq-gletsjer med dens tre tunger – et imponerende syn, der uden tvivl er én af turens absolutte højdepunkter! Disse tre gletsjertunger er adgangen til den 2500 km lange iskappe, der ender oppe i Nordgrønland. At færdes i kajak i denne sublime natur er intet mindre end helt overvældende: De store kælvinger af is, der brager og knager, før de falder i vandet, bryder stilheden omkring os.
Vi sætter lejr på stranden. Efter en kort pause vandrer vi op til Tasersuatsiaq-søen, hvor vi har den priviligerede udsigt direkte til indlandsisens begyndelse. Derudover er der gode muligheder for at opleve rensdyr, polarræv og polarhare.
Dag 9: Indlandsisen
Efter morgenmaden og pakning af kajakkerne ror vi ca. 4 km til bunden af fjorden, hvor vi påbegynder vores vandring op på Indlandsisen. Det er fire timers vandring, hvor vi kan nyde udsigten til dybe gletsjerkløfter og sprækker på vores vej. Sikkerheden på gletsjeren varetages af en erfaren gletsjer-guide. Vi slutter dagen af med at gå tilbage til vores kajakker, og slår igen lejr for natten.
Dag 10: Kajak ved fronten af Qaleraliq
Denne strækning er på samme tid måske den letteste, men nok også den mest spektakulære på hele rejsen. Vi sejler i kajakkerne rundt om Qaleraliq-gletsjertungerne, hvor vi på sikker afstand til gletsjerfronten, kommer helt tæt på dette fantastiske naturfænomen. Vi kan både se, høre, dufte og mærke isen, der skurer og arbejder, inden den knækker af og falder i vandet. Dagens tur ender med, at vi sætter lejr op for natten på “Rensdyrøen”.
Dag 11. Sermiat Naajaat Gletsjer
Når vi sejler tilbage gennem Qaleraliq-fjorden, tager vi en rute i nordøstlig retning. Den fører os rundt om Akuliaruseq-øen (også kaldt rensdyrøen, da der findes flokke af rensdyr her), hvor vi besøger de to Naajaat Sermiat-gletsjere. Det er en dag med turens længste stræk, men på dette tidspunkt har vi fået opbygget god styrke og erfaring til udfordringen. Vi overnatter igen i telte.
Dag 12. Qingaarsuup Ø
I dag går ruten mod øen Qingaarsuup. Vi slår lejr ved en hytte, hvorfra vi kan vandre op til en helt utrolig smuk udsigt over indlandsisen, og se ned over den rute, vi har tilbagelagt igennem de sidste dage. På dette tidspunkt er vi næsten blevet eksperter i, at fiske laks og sanke svampe og bær til vores måltider. Vi overnatter igen i telt.
Dag 13. Qingaarsuup til Narsaq by
Turen tilbage til Narsaq går gennem et område med gode muligheder for at spotte ringsæler. Her ligger isen tæt, så vi sætter farten ned for at finde vej gennem ismasserne. Det vil være muligt at besøge inuitruinerne, Manitsuarsuk. Hvis vejrforholdene ikke er til at fortsætte helt til Narsaq, bliver vi hentet med båd. Vi ankommer til Narsaq om eftermiddagen og samler udstyret sammen. Overnatning på vandrehjem.
Dag 14: Narsaq
Dag på egen hånd til at se byen, inuit marked, jollehavnen, kirken, skindværkstedet, museum m.m. og mulighed for ekstra vandring i de omkringliggende fjelde. Der vil også være mulighed for at tage på tur; besøg fx charmerende Qaqortoq (DKK 930,-)
Overnatning på vandrehjem.
Dag 15. Bådtransfer til Narsarsuaq + hjemrejse
Båd transfer til Narsarsuaq i Zodiac. Her er der tid til, at I kan besøge museet Bluie West One. Det er anbefalelsesværdigt, da det formidler byens historie og dens rolle under 2. Verdenskrig. Der er også mulighed for en helikoptertur, der giver et fantastisk overblik over de mange smukke fjorde og selvfølgelig indlandsisen. Turen stopper tæt ved indlandsisen, hvor man har mulighed for at nyde udsigten over den enorme iskolos! (DKK 2980,- per person; 30 minutters flyvning, og 30 min. ground stop – minimum 4 personer).
Midt på eftermiddagen er der afgang med flyet fra Narsarsuaq til Reykjavik
Bemærkning:
Denne tur foregår i sand ekspeditionsstil med en ånd af opdagelse og eventyr. Grønland er det mest øde og vilde land på den nordlige halvkugle. Infrastruktur er næsten ikke-eksisterende og logistik udgør enorme udfordringer. Af denne grund kan der være små afvigelser i programmet. Rejsen tilpasses vejrforhold, havets tilstand, eller tekniske og organisatoriske vanskeligheder, og det kræver derfor fleksibilitet af den rejsende.