Hvor ofte har du ikke siddet og dagdrømt dig væk til fremmede himmelstrøg, men ikke følte, at du kunne, og derfor udsatte det indtil økonomien, tiden, familien, jobbet, huset, bilen, hunden ville gøre det muligt for dig?
Vi kender det nok alle sammen, det med rigtig gerne at ville et eller andet, men ikke kan få det til at passe ind. Det er aldrig den helt rigtige timing at rejse ud: “jeg kan jo ikke bare tage afsted!”. Men det de fleste af os glemmer er, at det aldrig vil komme til at passe godt ind i noget som helst. Eventyr er per definition et brud med de rammer vi går og bygger op omkring os selv. Det er som at presse trekantede klodser ned i firkantede huller. Det kan ikke lade sig gøre. Tricket er naturligvis at bryde med sin vanetænkning og knuse denne “hverdagens ramme”!
Og hvordan gør vi så lige det!? Jo, det vi først og fremmest skal gøre er at pirre den spirende rejsefeber der som en trold popper op af en æske, når vi f.eks. læser en god bog eller ser et fantastisk rejseprogram i tv. Denne trold skal fanges. Vi skal simpelthen ha’ taget livtag om rejsefeberen så at sige, og give den så meget næring, at den på et tidspunkt er stærk nok til at skyde alle vores dårlige undskyldninger ned!
De af os der har rejst (for)meget, og så at sige er faldet i gryden som barn, står altid på spring for at komme afsted igen. For får man først vækket af rejsefeberen, og kommer man ud på bare ét fantastisk eventyr, er der er ingen vej tilbage, og du vil altid længes efter den næste tur, de store vidder, de vilde floder, de dybe skove, de høje bjerge og alle de fantastiske menneskers sprog og kulturer!
Lur os om der ikke gemmer sig et urinstinkt, der hele tiden får os over den næste bjergtop eller ned igennem den næste dal og lige rundt om det næste sving i vejen. En trang til hele tiden at se noget nyt, fordi vi inderst inde ved at det først er derude vi rigtig lever!
Så hvad venter du på!?
Giv os et kald eller skriv en mail, hvis du ikke finder nok inspiration i vores pakkerejser, så skal vi nok hjælpe dig godt på vej videre !