Hvorfor rejse til Grønland, når der er så mange andre steder, du kan tage hen?
Der er mange gode spørgsmål at stille sig selv, når man går og drømmer om at tage ud at rejse. Især i disse tider, hvor vores klima måske godt kunne trænge til en pause fra alt vores rejseri. Man kan selvfølgelig vælge at blive hjemme og rejse lokalt. Der er så mange fine steder at besøge i vores eget land og landene omkring os. Man kan også gå lidt mere kritisk til værks, når passet begynder at brænde i lommen, og man bare gerne vil afsted.
Air Greenland’s Dash 8, foto Mads Pihl, Visit Greenland
Jeg har i mange år, ligesom så mange andre, snuppet en dejlig smuttur til Barcelona eller Berlin for en forlænget weekend, hvor man lige fik lidt luft under vingerne og set og smagt på noget nyt. Det giver så god energi, hvilket vi virkelig forstår i denne tid, hvor Covid-19 begrænser vores måde at leve på, at vi ikke bare lige kan gøre, som vi plejer. Vi må ændre tankemønstre, hvilket jeg i øvrigt ser som en af de få berigelserne i denne ellers svære tid.
Ændring af tankemønstrene og perspektivet på livet er noget af det, jeg har sat stor pris på på mine mere eksotiske rejser, når jeg har fået den der aha-oplevelse: sådan kan man også leve – spændende.
Grønland ligger for mange ikke lige til højrebenet, når der skal tænkes sommerferie – der er jo koldt. Vi danskere er jo ret glade for solen, især når vi sidder i januar måned og drømmer os væk fra mørket og begynder at planlægge vores sommerferie. Det er derfor ikke unaturligt, at vi ikke tænker vores nordligste ven i Rigsfællesskabet ind i sommerens rejseplaner.
Hvad kan være overraskende for mange er dog, at du faktisk ikke kan tage mange andre steder hen i verden, hvor der er så meget sol som i Grønland om sommeren, hvor midnatssolen står højt på himlen fra slut maj til slut juli. Solen går simpelthen ikke ned, hvis du altså er rejst nord for polarcirklen, hvor du for eksempel finder byen Ilulissat, der er den største by i Diskobugten.
Hvad gør Grønland til noget specielt?
Hvis man googler top 10 rejsedestinationer i verden, så er det ofte destinationer som New York og Bali, der bliver fremhævet som et besøg værd. Hvis man ændrer lidt i sin søgning og i stedet spørger Google til råds, hvilke unikke rejsedestinationer, der er blevet listet igennem tiden, så faldt jeg over Forbes, der er et amerikansk erhvervsmagasin. Magasinet er måske mest kendt for deres lange lister over verdens rigeste mennesker, men de har dog også lavet en såkaldt “Bucket List Trips For Your Lifetime. Det er en liste over unikke rejsemål for dem, der vil opleve noget ekstraordinært.
Jeg kan ikke være mere enig! Som rejseleder har jeg rejst i langt over 30 lande, hvor mange af landene har været gengangere. Det har altså ikke bare været hurtigt ind og hurtigt ud igen, men også længere ophold.
Alligevel fremhæver jeg altid Grønland som den mest eksotiske og mest unikke destination, jeg har besøgt. Det skal dog også siges, at jeg især bliver tiltrukket af natur og kultur, og her snakker jeg ikke om dansere med bastaskørt, der laver opvisninger for turister. Det er jeg meget lidt interesseret i.
Grønlandsk kultur
Fanger parterer en sæl på klipperne i bygden, Oqaatsut. Foto Philip Holm Hansen, Arctic Friend
Den grønlandske kultur er sin helt egen. Der er dog ingen, der kan benægte, at Europa, og nok især Danmark, har været en medvirkende faktor i udviklingen af den grønlandske kultur de seneste 300 år. En begivenhed, der faktisk får en del opmærksomhed denne sommer i Grønland 2021.
Det jeg synes har været ret specielt at opleve ved mine mange besøg i Grønland, det er det familiære med noget, der er så anderledes. Det at føle sig hjemme så langt væk hjemmefra. Det at der bliver talt dansk i et supermarked, hvor, hvis du drejer hovedet lidt ser isbjerge og springene hvaler ude på havet og sæler, der bliver trukket efter bilen ude på vejen, så huden bliver flænset op, og det på den måde er nemmere for slædehundene at få sig en god frokost. Det synes jeg simpelthen har været så specielt. En øjenåbner for mig som dansker, der måske ikke tænker over Rigsfællesskabet eller Grønland i det daglige – en udvidelse af min måde at anskue livet på udover det sædvanlige.
Den første gang, jeg var i Grønland, da boede jeg lige ved siden af et hus, hvor ejeren havde sit hundespand stående ude foran huset. Det ser man ikke så meget længere. I Ilulissat er hele byen dog omringet af et område, hvor de fleste slædehunde bor om sommeren, hvor de ikke bliver brugt, som de gør det, når vinteren står for døren, og slæden bliver spændt for.
De fleste grønlændere har fiske -og fangstredskaber ude foran deres hus, også selvom det ikke er hovederhvervet længere, så er det ikke særligt mange år siden, at det var hovederhvervet for grønlænderne og det ses tydeligt.
Jeg elsker især at gå ned på havnen, hvor man ofte ser små isskosser flyde rundt mellem de utroligt mange både, der er i havnen. Det sker, at et af de større isbjerge blokerer for åbningen ind til den naturlige havn – det er dog ikke noget, der ikke kan løses med lidt dynamit.
Ikke sjældent ser man en jolle komme ind i havnen med en sæl eller to hængene over rælingen på båden helt hverdagsagtigt.
Generelt er der en meget praktisk tilgang til livet i Grønland. Det finder man hurtigt ud af, når man endnu en gang får svaret: “imaqa”, der betyder måske. Vejret bestemmer det hele heroppe i landet mod nord. Tingene går alligevel sin gang – ikke som vi danskere måske ville have gjort det, men vi roder heller ikke med isbjerge, føn-vinde og Pukkelhvaler, der ødelægger fiskenettene, i det daglige.
Grønlandsk natur
Vandretur ved isfjorden i Ilulissat i Diskobugten, Grønland. Foto Philip Holm Hansen, Arctic Friend
Naturen er et kapitel for sig. Jeg har personligt aldrig rejst i så øde egne, som når jeg krydser en bygrænse i Grønland, hvor tundra, fjelde og isfjorde med det samme åbner sig op foran én ofte med flere hundrede kilometers utæmmet natur – der holder man lige vejret et øjeblik, kigger på kortet og sørger for at have meddelt, hvor man regner med at gå hen, og hvor man gerne vil holde frokostpause, så man ikke farer vild eller bliver hangry.
Du møder ingen mennesker. Selv ikke hvis du tager til de mest turistede områder – her er enormt meget plads.
Har man så oveni købet mulighed for at komme ud at sejle, måske i et område med isbjerge, så må du bare give op og kaste håndklædet i ringen – der er bare meget få andre naturoplevelser, der kan være med på det her niveau i verdensklasse, og så er det ikke engang svært tilgængeligt. Jeg har haft gæster på 85 år med i båden om aftenen, når vi skulle ud og kigge lidt nærmere på midnatssolens skær i isbjergene og Pukkelhvalernes fredfyldte færd.
Jeg har flere gange været ude at fiske på egen hånd tæt på Ilulissat, hvor der så har været en Pukkelhval, der var i færd med fuldstændigt det samme som jeg selv. Der var ingen andre både i nærheden, hvilket aldrig ville være tilfældet, hvis der havde været en hval i nærheden af et lands turistmål nr 1, som Ilulissat er det, i et hvilket som helst andet land. Det er sådanne oplevelser, der sætter sig fast som minder jeg aldrig vil glemme, hvilket jeg tænker må være derfor, at et erhvervsmagasin som Forbes sætter Grønland på sin liste over rejsemål for livet.
Alle jeg kender, der har besøgt Grønland, fortsætter med at tale om deres rejse i mange år efter som noget helt specielt.
Så selvom at Grønland helt sikkert ikke er en rejse de fleste kan tillade sig hvert år, for mange er det en livs rejse, så kan man overveje, om det alligevel ikke kan opveje klimaaftrykket en smule ved måske at rejse færre gange, men hvor forventningens glæde virkelig har fået lov at vokse sig stor til at blive et minde for livet. Det tænker jeg faktisk er en overvejelse værd.
Hvem er jeg?
Jeg hedder Philip Holm Hansen, og jeg har skrevet onenstående artikel. Jeg har arbejdet som rejseleder og guide rundt omkring i verden de sidste 5 år. De sidste 3 år har jeg jeg arbejdet for Arctic Friend og Grønland har i denne tid været mit andet hjem. Når jeg skriver, at Grønland overtrumfer mange andre destinationer i verden, så er det med baggrund i min rige rejseerfaring, hvor jeg har besøgt mere end 35 lande. Lande der alle sammen kan noget skønt og fantastisk – i min optik er Grønland bare så anderledes på næsten alle måder, at landet har sat varige minder med helt unikke oplevelser, som jeg på det varmeste kan anbefale. Især som dansker er det en berigelse at lære Grønland bedre at kende som del af vores rigsfællesskab.
Philip Holm Hansen ved Ilulissat isfjord om vinteren, foto Vibeke Hueg
