Hvaler og Grønland
Hvaler har en særlig plads i den grønlandske natur og historie, og de har været grund til mange landes interesse for Grønland op gennem tiden – også Danmarks.
Grønland har 16 forskellige typer hvaler, der fast lever i havene omkring Grønland eller blot er på et kort visit. Du kan være heldig både at opleve tandhvaler og bardehvaler i de grønlandske farvande, både fra land og fra båd
Pukkelhvaler ved Isfjorden i Ilulissat, foto af David D. Grant, Arctic Friend
Af de 16 hvalarter vi finder i farvandet omkring Grønland, har vi Tandhvalen, som artens navn antyder har tænder, og en del af deres føde består gerne af fisk, blæksprutter og pattedyr som f.eks. sæler. Nogle af tandhvalerne har almindelige tandrækker imens andre, som f.eks. Narhvalen også har en kæmpe tand, der faktisk er en hjørnetand og kun hannerne forundt. Hjørnetanden har givet anledning til mange historier og myter om blandt andet enhjørninger, hvilket giver meget god mening, for det er noget specielt at have sådan en hjørnetand, der kan blive op til 3 meter lang og altid er snoet mod urets retning. Man regner med, at hannerne har tanden som et statussymbol, der skal hjælpe dem, når de skal gøre indtryk på hunnerne. Sådan er vi forskellige.
Flot eller ej, så har det gjort, at narhvalen har været en eftertragtet hval af hvalfangerne op gennem tiden, da tanden blev brugt til at lave smykker og tupilakker af. I dag er Narhvalens tand beskyttet af CITES, der arbejder for, at der ikke bliver drevet rovdrift på dyr på grund af deres tænder eller pels. Du kan derfor ikke bare tage narhvalens tand ud af Grønland, heller ikke som dansker eller færing.
Vi bestemmer som udgangspunkt ikke vores eget navn, og det lider narhvalen også under. Det lidt sjove navn ”nar”, betyder faktisk ikke nar, som vi tænker det, men kommer af old dansk og betyder ”lig”. Farven på narhvalens hud kunne nemlig godt minde lidt om farven på et lig. Om navnet bliver bedre af det, kan være svært at sige.
Bardehvalerne er dem, der svømmer rundt med et kæmpe filter i munden, barderne, der skal sørge for, at der er små kril og fisk tilbage i munden, når alt vandet ellers bliver filtreret fra.
En bardehval, der har haft stor betydning historisk set, er Grønlandshvalen, der kan blive op til 18 meter lang og veje op mod 50-90 tons. Den kan nogle gange ses ved Diskoøen i Diskobugten frem til april måned. Herefter søger den over mod Canada til, da vandet i Diskobugten bliver for lunt for den. Arfivik, som hvalen hedder på grønlandsk, er nemlig udstyret med et spæklag på op mod 50cm, hvilket gør at den er temmelig god til at holde på varmen. Det var en af grundene, samt dens meget rolige temperament og langsomme svømmestil, der gjorde, at den var det perfekte bytte for hvalfangerene, der var ude efter hvalernes spæk tilbage i 1700-tallet. Spækket fungerede nemlig rigtig godt, når det blev kogt om til tran, til at holde gang i gadelygterne i de europæiske storbyers gader og stræder.
Grønlandshvalen har desuden de længste barder, der blev brugt til krinoliner, der fik de parisiske kjoler til at strutte flot.
1700-tallets heftige hvalfangst i Grønland gjorde, at de store bardehvalbestande blev kraftigt reduceret, så især Grønlandshvalen næsten blev udryddet. Af samme årsag har der været forbud mod at jage grønlandshvalen fra 1932 frem til 2008. Sidenhen har der været en kvote på 1-2 grønlandshvaler om året, da bestanden på Vestgrønland nu er stabil og langsomt voksende. Det anslås at bestanden af Grønlandshvaler i dag består af ca. 6000 individer verden over.
De grønlandske hvaler fik på den måde indflydelse på europæernes hverdag, men det var ikke kun europæernes hverdag, der blev påvirket af hvalfangsten i Grønland. Grønlændernes hverdag blev også påvirket af alle de fremmede hvalfangere, der bidrog til tuskhandel, hvor der f.eks. blev byttet tobak og perler med sælskind og Narhvalstand. Festtøjet ændrede karakter med stadigt voksende perlekraver, der var en ny måde at vise velstand på. I sådan en grad, at det i nogle tilfælde endte med, at al skindet var byttet væk for perler, hvilket betød, at nogle grønlændere ikke havde forråd og skind nok til at holde ud vinteren igennem.
Der bliver fortsat drevet hvalfangst i Grønland. I dag er det dog hverken hollænderne, danskerne, nordmændene, englænderne eller hvalfangere fra Skotland, der driver fangsten i de grønlandske farvande, men grønlænderne selv. Det er især Sildepiskeren og Finhval du kan finde i køleboksen i supermarkedet Pisiffik eller Brugseni, når du besøger Grønland. Hvalkød er altså stadig en del af grønlandsk madkultur, men i faldene grad. Dog kan du regne med, at der for nyligt er blevet fanget hval, når der er kø nede ved det lokale Bræt, hvor fiskere og fangere sælger dele af dagens fangst.
For at have lov til at fange hval, i Grønland kalder man det at jage ”at fange”, så skal du have et erhvervsfangerbevis og søge licens til at nedlægge en hval. Det grønlandske selvstyre følger tæt Den Internationale Hvalfangst kommissions retningslinjer for hvalfangst, så fangsten er bæredygtig og ikke påvirker de forskellige bestande negativt.
Modsat tidligere er hvalfangst dog ikke den bedste forretning, og det er slet ikke alle, der har råd til at drive hvalfangst. For at hvalen skal dø så hurtigt som muligt ved fangst, så skal der indkøbes specielle harpuner med granathoveder, der eksploderer, når den rammer hvalen. Sådanne harpuner koster op mod DKK 7000,- stykket i indkøb. Man siger derfor, at indtjeningen primært går til vedligehold af båd og udstyr såsom harpuner.
Hvis du ikke vil rejse til Grønland for at nedlægge en hval, men blot har lyst til at fange en hval på kamera, så kan det godt lade sig gøre mange steder fra april til november måned, hvor man bl.a. i Diskobugten de senere år haft et stigende antal Pukkelhvaler på besøg. Det samme gør sig gældende for Finhvaler og Vågehvaler. Der er god mulighed for at se hvaler, når du sejler ud til de store isbjerge, der kommer ud fra isfjorden i Ilulissat, hvor hvalerne ofte holder til.
Hvis du er nysgerrig på at komme tæt på en hval, så hjælper vi dig gerne i at realisere din drøm. Nogle gange kommer vi så tæt på, at vi kan lugte hvalerne. Det er ikke noget, du kan fange på kamera. Det skal opleves!
