Mangfoldighed er et kendetegn for Canadas geografi, omfattende frugtbare sletter til agerbrug, store bjergområder, søer og floder. De vildsomme skove må i det fjerne nord give plads for arktisk tundra.

Der er selvfølgelig mange klimatiske variationer i dette enorme land, fra den permanent frosne iskappe i nord til den pragtfulde vegetation langs British Columbias vestkyst. Skønt meget af landet er søer og skove, er der bjerge, prærier og oven i købet en mindre ørken. Canada har mere end 100 nationalparker, historiske steder og mindesmærker spredt ud over hele landet.

Canada er et rigt land på naturlige ressourcer, de vigtigste naturlige ressourcer er naturgas, olie, guld, kul, kobber, jern, nikkel, uran og zink. Canada har også en utrolig rig flora og fauna. Landet omfatter 8 vegetationszoner, de fleste er domineret af skov.

De mest almindelige træer er douglasfyr, rød ceder, hvid fyr og sukker ahorn, et af Canadas bedst kendte symboler (ahornbladet har været i det nationale flag siden 1965). Canada har endvidere et rigt dyreliv. Dyrene omfatter blandt andet sortbjørnen, den brune bjørn, isbjørnen, bæveren, den amerikanske bison, ulven, prærieulven, lossen, pumaen, rådyr, elg, rensdyr osv. Der er også mere end 500 fuglearter som fx canadagåsen.

HISTORIE

Indianere, som benævnes 1st nations people i Canada, menes at have indvandret fra Asien fra 10.000 til 30.000 år siden over en passage mellem Sibirien og Alaska. Da europæerne begyndte at befolke Canada, levede der en hel række naturfolk – enten som nomader eller fastboende. De ernærede sig primært ved jagt, fiskeri og landbrug.

De første kontakter mellem de indfødte og europæerne fandt sted omkring år 1000, da norske vikinger slog sig ned for en periode på Newfoundland. Men der gik yderligere 600 år, før indvandringen tog fat for alvor.

Europæiske opdagelsesrejsende udforskede vandene i Nordamerika for at finde en ny rute til de rige markeder i Orienten. Skønt opdagelsesrejsende som Giovanni Caboto, Jacques Cartier og Samuel de Champlain aldrig fandt en rute til Kina eller Indien, fandt de noget, som var lige så værdifuldt: rige fiskevande og store bestande af bæver, ræve og bjørne, som alle var meget eftertragtede for deres skind.

Permanente franske bosættelser blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet og engelske lidt senere. Det var uundgåeligt, at Nordamerika blev inddraget i magtkampe mellem England og Frankrig. Efter Quebecs (provins i Canada) fald i1759 måtte Frankrig ved ”Freden i Paris” overdrage alle de franske besiddelser øst for Mississippi til Storbritannien. Under det engelske styre havde den fransktalende del af Canada det ene mål at bevare deres traditioner, sprog og kultur. I 1774 blev der vedtaget en lov, som officielt anerkendte fransk civilret og garanterede religionsfrihed samt sprogfrihed.

Et stort antal engelsktalende kolonister (Loyalists), som ønskede at forblive tro mod det engelske overherredømme, søgte ophold i Canada, efter USA’s uafhængighedskrig sluttede i 1783.

Efter dannelsen af et kraftfuldt USA efter den amerikanske borgerkrig følte nogle politikere, at en sammenslutning af de britiske kolonier var den eneste måde at forhindre en sammenslutning. I 1867 blev Canada East, Canada West, Nova Scotia og New Brunswick lagt sammen som the Dominion of Canada.

Efter 1. verdenskrig voksede Canada langsomt i status og velstand, og blev i 1931 medlem af the Commonwealth, og fik komplet selvstyre efter Storbritannien underskrev The Statute of Westminster. Under 2. verdenskrig kæmpede Canada endnu en gang sammen med Storbritannien mod Tyskland. Denne gang blev der indgået en forsvarspagt med USA, som efter angrebet på Pearl Harbor førte til en krigserklæring mod Japan.

Siden 2. verdenskrig er Canadas økonomi fortsat med at vokse. Denne vækst i kombination med offentlige sociale programmer, pensionsordninger, sygesikring og arbejdsløshedsforsikringer har givet canadierne en høj levestandard og en god livskvalitet.

I 1970’erne og 1980’erne opstod der gnidninger mellem provinsen Quebec og de øvrige provinser i Canada om det franske sprogs brug og status. I 1982 blev Canadas forfatning ændret, men Quebec nægtede at ratificere den.

Den canadiske regent er Dronning Elizabeth 2. af Storbritannien. Reelt styres Canada dog af det canadiske parlament, hvor Stephen Harper for tiden er premierminister. Styreformen er parlamentarisme.

Canada er medlem af OECD, NATO, FN, APEC, G8 og mange andre internationale organisationer.
Canada var i mange år uden nationalflag og brugte det britiske koffardiflag med Canadas skjold i det røde felt. I begyndelsen af 1960’erne øgedes interessen dog for at få et eget nationalflag. Resultatet blev nationalflaget med ahornbladet, der blev indført af parlamentet i 1965.

FOLKET

Der findes i Canada omkring 800.000 oprindelige folk, mestizer og inuitter (eskimoer) der lever et meget forskelligartet liv, fra integreret i bykulturen til traditionelle jægersamfund i afsidesliggende egne helt i nord. De råder over 6 kulturelle regioner og 10 forskellige sprogstammer. Mange af sprogene som cree og ojibwa anvendes fortsat i dag.

Omkring 350.000 anses for at være oprindelige folk. Dvs. de tilhører et af de 573 forskellige grupper, der er registreret i Canada, og har ret til at leve i reservater under føderal beskyttelse ca.70% har valgt denne mulighed. Mestizerne (de etniske blandinger) og dem del af den oprindelige befolkning, der ikke har ladet sig registrere, nyder ikke nogen juridisk anerkendelse, men har i praksis alligevel tilkæmpet sig en række specielle rettigheder.

Omkring 45% af canadierne er efterkommere af englændere, 29% af franskmænd, 3,4% af tyskere, 2,8% af italienere, 2,2% af kinesere, 1,5% af ukrainere og 1,3% af hollændere. Resten har portugisisk, latinamerikansk eller anden etnisk baggrund, dette gør at man har et andet modersmål end engelsk og fransk, som er Canadas 2 officielle sprog. Engelsk er modersmålet for ca. 16 mio. canadiere og fransk er modersmålet for ca. 6,5 mio.

Størsteparten af befolkningen, 77 procent, lever i byer. I virkeligheden bor 31 procent af befolkningen i de 3 største byer: Toronto, Montreal og Vancouver. Endvidere bor næsten 92% af canadierne mindre end 300 km fra grænsen til USA.

Største delen af den canadiske befolkning er katolikker ca. 42 %, den næst største religion er protestantismen, som praktiseres af ca. 38 %. Andre væsentlige religioner i Canada er islam, buddhisme og jødedom.