LANDGANGE I ANTARKTIS

I et område af verden hvor der kun er adgang i de få varmere sommermåneder, er det til stadighed vejrforholdene der afgør vores program i detaljer

I et område af verden hvor der kun er adgang i de få varmere sommermåneder, er det til stadighed vejrforholdene der afgør vores program i detaljer. Det vil være skibets kaptajn der undervejs vil angive hvilke muligheder der er, og hvor det er mest sikkert at gå i land. Sikkerhed er naturgligvis vores førsteprioritet. Dette gør også at hver enkelt tur til Antarktis bliver til et unikt eventyr, som hele tiden kan ændre sig, præcis som det var for de første opdagelsesrejsende. Herunder kan du se en beskrivelse af nogle de steder der vil være mulighed for at besøge på vores ture.

Lamajre Indsejlingen Antarktis

Lamajre Indsejlingen Antarktis

DECEPTION ISLAND, SYDSHETLANDSØERNE
Engang i tidernes morgen er der eksploderet en vulkan på Deception Island, som i dag består af et ringformet vulkankrater, hvoraf der igennem århundreder er blevet skabt en naturligpassage ind i dets oversvømmede krater. Her finder vi naturhavnen Whalers Bay, hvor det stadig er muligt at se en forladt hvalstation ved navn Hektor.

HALF MOON ISLAND, SYDSHETLANDSØERNE
Dramatiske klippeformationer og et fantastisk rigt dyreliv udgør Half Moon Island. Her får man rendyrket antarktisk landskab med en myriade af fuglearter som tangmåger, stormsvaler, skedenæb, rempingviner, antarktiske terner og flere sælarter.

YANKEE HARBOUR, SYDSHETLANDSØERNE
Endnu en naturlig havn der igennem de sidste hundrede år er blevet brugt som sælfangerbase. Det er stadig muligt at finde efterladenskaber fra søfolkenes aktiviteter på øen. Det er dog den store koloni af æselpingviner der er det helt særegne trækplaster på Greenwich Island, som Yangee Harbour ligger ved.

CUVERVILLE ISLAND
Muligvis den største kendte koloni af æselpingviner befinder sig nede igennem Errera kanalen, som vi nogle gange har mulighed for at besøge. Her presses isbjerge ind og støder på land, og skaber et meget dramatisk landskab. Vores kaptajn kan ved godt vejr føre os igennem passagen, og give os et fabelagtigt udsyn til den store pingvinkoloni og de tæt forbipasserende isbjerge.

NEKO HARBOUR
Dette er en af de få steder hvor vi reelt kan gå i land på det Antarktiske kontinent. Neko Habour er opkaldt efter et hvalfangerskib der befandt sig i området i starten af sidste århundrede. Havnen ligger i Andvord Bay omgivet af høje gletsjere og bjerge.

Sejlads med pingviner

Sejlads med pingviner

PARADISE BAY
En af de smukkeste havne på hele den antarktiske halvø, hvor Gerlache-strædet afskærmer vinden, og giver os endnu en enestående mulighed for at komme i land. Området omkring havnen har en fantastisk udsigt, og er i dag hjemsted for en Argentinsk og en Chilensk base, der er placeret med respekt for de mange pingvinkolonier.

LEMAJRE-KANALEN
Et både ugæstfrit, tiltrækkende og meget særegent område af Antarktis. Passagen der er 11km lang og lidt under 2 km bred, giver et fantastisk billede af den mere dramatiske side af Antarktis.

PETERMANN ISLAND
Med en rigtig fin udsigt til det antarktiske kontinent er Penolastrædet på Petermann Island, et af de steder vi ynder at tage hen, med gode muligheder for at spotte løsrevne isbjerge og hvaler.

PORT LOCKROY
Under Anden Verdenskrig blev der her bygget en britisk base på Goudier Island, som dog atter blev forladt i 1962. Først i 1996 genopdagede man stedet og besluttede at indrette det som museum. Her er der rigtig fin mulighed for at opleve hvordan en antarktisk base under og lige efter Anden Verdenskrig så ud.

WILHELMINA BAY
Tidligere var dette område et af de foretrukne steder for hvalfangere, da både hvaler og sæler trækker ind i bugten med dets rige mængder af zooplankton. I dag er hvalfangsten indstillet og vi har mulighed for at opleve hvalerne uforstyrret og i sit rette element.

ANTARCTIC SOUND
Når de mægtige iskapper løsriver sig fra det antarktiske kontinent, bliver de ført videre af de kraftige strømme i Weddelstrædet, og ender ofte deres rejse i Antarctic Sound. Her kan opleve dem som enorme fladtoppede og flydende bjerge.

BROWN BLUFF
Ved kysten af Antarctic Sound, på den nordligste spids af den antarktiske halvø, ligger Brown Bluff. En 745m høj klippe rager op i landskabet, skabt af tidligere tiders vulkanske aktivitet, og er et imponerende skue med dets rustfarvede klippevægge og de stadigt synlige nedfaldne lavastykker. Både kappetrel, tangmåger, æselpingviner og adeliepingviner yngler i området.

Se vores rejser til Antarktis

Billeder fra Antarktis