Diskobugten i Nordgrønland er det mest besøgte område i Grønland. Her finder man isbjergenes hovedstad, kælvende gletsjere, gode muligheder for at se hvaler og mange andre dejlige oplevelser. Vi har forsøgt at liste, hvad vi selv er rigtig glade for i Diskobugten.
Hvalsafari ved Ilulissat Isfjord, foto David D. Grant, Arctic Friend
1. Isfjorden i Ilulissat kommer man slet ikke udenom, når man taler om Diskobugten. Den står pralende smukt som byens varetegn, som man allerede ved indflyvningen ikke kan overse. Isfjorden er om sommeren fuld af isbjerge, der bare står i kø for at flyde ud i Diskobugten. Ved mundingen af isfjorden ud til Diskobugten finder man på havets bund en morænebanke, der gør, at her kun er 300 meter dybt, hvilket betyder, at isbjergene her står på grund – så store er disse kolosser. Det er dog ikke kun om sommeren, man bør se nærmere på isfjorden. Det skal man også om vinteren. Her er der færre isbjerge, men det er stadig et syn, der overgår meget andet. Om vinteren kan der være havis som de små joller knirkende bryder igennem for at komme ind til fiskepladsen inde i bunden af fjorden.
2. Hvaler er der kun kommet flere af i de senere år. Det varierer fra år til år, hvor mange vi ser, men det er ikke atypisk at sidde og spise frokost i Ilulissat, hvor man så kan se blåsten fra Finhvaler, Pukkelhvaler eller Sildepisker, der er de 3 typer hvaler man oftest ser i dette område. Når man er i Ilulissat, så er det et must at sejle ud til isfjorden om aftenen, når solen står lavest, eller bestille en frokostsejlads, hvor der bliver serveret grønlandske specialiteter ombord imens I stille sejler rundt mellem isbjergene og I måske er heldige at komme tæt på hvalerne. Hvis man skal have ekstra god tid derude, så er det selvfølgelig en hvalsafari, man skal på. (Der kan læses mere om hvaler i vores “Hvaler og Grønland“) Ilulissat Adventure laver flere forskellige bådture – det er bare med at gå ind på deres hjemmeside.
3. Sermeq Kujaleq er den hurtigste gletcher i verden. Den bevæger sig ca. 40 meter om dagen, og det er denne gletsjer, der producerer alle de kæmpe isbjerge, der fylder Kangia isfjorden op. Man siger faktisk, at gletcheren producerer ligeså meget is hver dag som New Yorks vandforbrug er på et år. For 20 år siden bevægede gletcheren sig 20 meter om dagen. Den glider altså dobbelt så hurtigt i dag. Noget man i høj grad kan tilskrive de varmere havstrømme og global opvarming.
Hvis man er typen, der gerne vil se med egne øjne, så kan man faktisk komme på en flight-seeing tur i et lille fly eller i helikopter, hvor man flyver helt ind og ser, hvor gletcheren glider ned fra indlandsisen ned til isfjorden. Hvis man bare gerne vil vandre langs isfjorden eller kommer op på en bjergtop i baglandet, så kan det sagtens lade sig gøre også: www.IlulissatAdventure.com
3. Eqi – den kælvende gletcher ligger 80 km nord for Ilulissat og man kan sejle eller flyve i helikopter derop. De fleste sejler derop, og så vil vi anbefale, at man også tager en overnatning i hytterne, der har udsigt til den kælvende gletcher, da sejlturen derop er smuk, men også lang. Fra hytterne kan man se, hvordan gletsjeren løbende kaster is fra sig ned i havet. Det er en oplevelse, man ikke får mange andre steder i verden.
Eqi gletsjeren, Photo by Mads Pihl – Visit Greenland
4. Diskoøen ligger på vestsiden af Diskobugten, hvor Ilulissat ligger på den østlige side. Det tager 2,5 timer at sejle til Diskoøen fra Ilulissat, og grunden til at øen er et besøg hver er flere, men én af grundene er, at Diskoøens bevoksning er helt anderledes end i Ilulissat. Man siger, at Diskoøen har Sydgrønlands flora, hvilket ikke giver mening, da Diskoøen ligger i Nordgrønland. Grunden hertil er, at der er termisk aktivitet på Diskoøen. Ikke så du kan bade i varme kilder, det må du til Sydgrønland for at gøre, men der findes vandløb, der aldrig bliver koldere end 2-4 grader, hvilket gør, at planterne kan vokse i meget længere tid om året.
Udover beplantningen, så har Diskoøen basaltklippeformationer og dybe vandfald, der er noget helt specialt. Tæt på Qeqertasuaq, der er navnet på byen, kan man vandre op til Lyngmarksbræen, der befinder sig 900 meter over havets overflade. Her er der endnu en gletsjer, hvor det er muligt at overnatte og kigge ud over hele Diskobugten. Selvom det er 80 km fra isfjorden, så kan man faktisk nogle gange se isbjergene heroppe fra. Og på en god dag kan man faktisk se helt ind til Indlandsisen mere end 120 km. væk – ret fantastisk.
5. Oqaatsut/Rodebay er en lille bygd, der ligger 23 km nord for Ilulissat. Bygden har to restauranter og overnatningssteder, hvilket ikke er typisk for bygder i denne størrelse, men da den ligger så tæt på Ilulissat, så er det et yndet mål for en dagstur eller overnatning. Oqaatsut betyder “Skarvefjeld”. Mange grønlandske ord er meget beskrivende, så man må gå ud fra, at der er i gamle dage var mange skarver i Oqaatsut. Bygden hedder også Rodebay. Dette navn kommer sig af, at de hollandske hvalfangere hev hvalerne op i Rodebay. Herved blev klipperne og vandet i bugten helt røde af hvalblod – hvalernes sidste hvilested.
Fanger parterer ensæl i Oqaatsut, foto Philip Holm Hansen, Arctic Friend
Hvis man er til vandreture, så kan man vandre fra Oqaatsut til Ilulissat eller omvendt. Man kan så booke en såkaldt “Hiker’s shuttle” hos www.IlulissatAdventure.com, hvis man ikke vil gå begge veje. Vandreturen kan gøres 5 km kortere ved at tage en taxa fra lufthavn som man kommer forbi på turen.
6. Ilimanaq/Claushavn ligger i modsat retning af Oqaatsut. Den ligger på sydsiden af isfjorden og har ca. 50 indbyggere. Den er således lidt større end Oqaatsut og har en fantastisk udsigt til isfjorden. I Ilimanaq, der kan oversættes til Forhåbningspladsen, er der en nyligt renoveret bygdebestyrerbolig og købmand, der er et besøg værd. Hele bygningen er renoveret af Real Dania med lokal arbejdskraft. Fra at være et sted, hvor slædehundene holdt af at søge ly, er det nu en lækker restaurant, som man ikke skal snyde sig selv for.
Restaurant Egede, Ilimanaq, foto Philip Holm Hansen, Arctic Friend
7. Paakitsoq fjorden med adgang til indlandsisen er en fjord, der ligger ca. 60 minutters sejlads nord for Ilulissat. For at komme ind i fjorden skal man kende området godt, da man skal igennem et lille strømsted, hvor alt vandet skal igennem ved ebbe og flod. Inde bag strømstedet åbner Paakitsoqfjorden sig op med udsigt til indlandsis, fuglefjeld og gletchertunge. Her kan man vandre op til et udkigspunkt, hvor lagune med vandfald og indlandsis gavmildt deler ud af en udsigt, der er helt fantastisk. Man kan mildt sige, at man her er udenfor den normale “trampesti”, hvor andre turister tager hen.
Hvis man er til at ro fleredage i kajak, hvor man overnatter i telt, så arrangerer vi faktisk hver sommer en tur, der bl.a. går op gennem Paakitsoq fjorden.
Udsigt over indlandsisen, lagune og vandfald, foto David D. Grant, Arctic Friend
8. Vildmarkshytte. Nogle af Grønlands kendetegn er endeløse vidder med tundra, is, fisk, hvaler og den larmende stilhed man ikke finder mange andre steder i verden. I Grønland er der tradition for at have fangsthytter, hvor man kan søge ly for vejret eller blot overnatte, når man er på jagt. Disse fangsthytter er ofte primitive med et stort rum og én stor seng, der er hævet fra gulvet, hvor man kan ligge sammen og holde hinanden varme. I Diskobugten er mange af disse fangshytter i gennem årene blevet renoveret og bliver i dag i høj grad brugt som sommerhuse, når familien har weekend, og man gerne vil væk fra “storbyen”.
Hvis man synes det kunne være sjovt at bo i sådan en vildmarkshytte, så er det faktisk muligt, da Ilulissat Guesthouse har renoveret en hytte, der ligger lige ud til en lille bugt med udsigt til isbjerge og nogle gange hvaler. Hytten ligger mellem Ilulissat og bygden Oqaatsut. Her er helt stille, hvis man ser bort fra fiskerbådene, der ind i mellem suser forbi og lyden af isbjergenes kælven, der især høres om natten. Her er ingen strøm og vandet smelter man selv fra de isskosser, der ligger på land. Det er også muligt at fange lidt fisk fra klipperne. Se nærmere på www.IlulissatGuesthouse.com
Vildmarkshytte, foto David D. Grant, Arctic Friend
9. Arctic Sauna i Ilulissat, har, hvis man er lidt kreativ, rødder i den grønlandske historie, hvor man i gamle dage lyste og varmede tørvehytterne op med tranlamper, så der nogle gange blev så varmt, at man lå halvnøgne i det dunkle rum og fortalte hinanden sagn og myter. Sådan beskriver Knud Rasmussen det i hvertfald i hans bog: “Den Store Slæderejse”. Overenstemmelse med datidens levevis stemmer godt overens med den varme sauna, vi kan få lov at opleve i dag. Lugten er dog lidt bedre, da vi har lidt flere varianter af olie en olien fra spæk, der ikke duftede videre godt. Derudover har saunaen et panoramavindue, hvor kan nyde udsigten ud over Diskobugten og Ilulissat. Om sommeren kan man dyppe sig i et koldvandsbassin og om vinteren kan man rulle sig i sneen. Man kan se nærmere på: www.IlulissatAdventure.com
Arktisk sauna, foto Kasper Trojlsgaard, Arctic Friend
10. Ro ud til isfjordens isbjerge i kajak. Det er nærliggende at prøve at ro i kajak, når man er på besøg i Grønland. Kajakken ligger dybt forankret i den grønlandske kultur. I den lokale kajakklub laver man fortsat sine egne kajakkere i hånden. En tradition der heldigvis ikke er gået helt i glemmebogen, selvom det på intet niveau er nødvendigt længere, da man har moderne glasfiberbåde, når der skal fanges fisk og hval.
Kajak ved isfjorden, foto David D. Grant, Arctic Friend
Hvis det frister at prøve kræfter med en tur i kajak, så behøver man ikke at have erfaring med at ro i kajak, da kajakkerne man kan komme ud i er meget fladbundede og dermed nemme at holde balancen i. Man kan endda komme i dobbelt kajak, hvis man gerne vil det. I gamle dage var det afgørende for en fanger at kunne lave en grønlændervending i kajak – ellers overlevede han ikke. Det gør sig heldigvis ikke gældende i dag, hvor vi har moderne udstyr, der gør oplevelsen sikker. Man kan se nærmere på www.IlulissatAdventure.com
11. Den forladte bygd, Qullissat, ligger på nordsiden af Diskoøen. I 1972 blev kulminebyen med sine 1100 mennesker lukket ned og folk var tvunget til at fraflytte byen. I dag står byen som en spøgelsesby med alle sine huse og forretninger. Nogle af husene bliver holdt ved lige at familiemedlemmer, der holder sommerferie i byen om sommeren, andre står og falder hen. Det er et unikt sted, der viser et udsnit af Grønlands nyere historie. Det tager ca. 3 timer at sejle til Qullissat fra Ilulissat.
Qullissat, foto Philip Holm Hansen, Arctic Friend
12. Ilulissat er Grønlands 3. største by med godt 4500 indbyggere. Man flyver til Ilulissat, der også bliver kaldt isbjergenes hovedstad, hvorfra man kan tage videre ud på eventyr i Diskobugten. Ilulissat hed tidligere Jakobshavn og blev grundlagt i 1741 af Jakob Severinsen. Ilulissat er det sted i Grønland, hvor flest besøgende kommer forbi. Udover turisme, så er fiskeri det primære erhverv.
Ilulissat har nogle flotte bygninger, der dateres tilbage til kolonitiden, der indenfor de senere år er blevet nænsomt renoveret. Man kan bl.a. se den gamle præstebolig og seminarie, hvor den kendte grønlandske ekspediti0nsleder, Knud Rasmussen, voksede op.
Zionkirken i Ilulissat, foto Philip Holm Hansen, Arctic Friend