DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: Ankomst til Reykjavik.
Ankomst til Keflavik lufthavn. I lufthavnen får du udleveret din bil og dit islandske eventyr kan starte. Vi anbefaler at gøre stop i den nærliggende Blå Lagune. Det er 37 grader varme svovlholdige pools med kissel og saltholdigt vand, som skulle være meget helbredende. Man skal dog booke tid i forvejen, hvilket vi er meget behjælpelige med.
Overnatning i Reykjavik på hotel med eget bad og toilet, morgenmad inkluderet.
Ca. antal kørte kilomenter: 50
Dag 2: Thingvellir, Gullfoss og Geysir.
Af dagens højdepunkter kan nævnes Þingvellir National Park, et sted af stor geologisk og historisk interesse, det spektakulære Gullfoss-vandfald og Geysir. Turen fortsætter ad sydkysten forbi de smukke vandfald Skógafoss sydpå, med overnatning i Hvolsvollur.
Ca. antal kørte km: 320 km.
Dag 3: Seljalandsfoss, Skogar, Reynisfjara og Kirkjubaeklaustur
Kør videre ned af sydkysten og oplev det smutte Seljalandsfoss og forbi de sorte strande ved Reynisfjara. Overvej at tilføj vandring eller snescooterture på Solheimajokull gletsjeren undervejs. Vi kan selvfølgelig hjælpe med at tilkøbe dette hjemmefra. Fortsæt ned til landsbyen Kirkjubæjarklaustur, hvor I vil blive indkvarteret.
Ca. antal kørte km: 200 km.
Dag 4: Skaftafell, Jokulsarlon & Østfjordene
Udforsk Skaftafell, en grøn oase omgivet af sorte ørkensand, beliggende nedenfor den store Vatnajökull gletscher. Skaftafell er en del af Vatnajökull Nationalparken, som er den største af sin art i Vest-Europa. Fortsæt langs sorte sandsletter, skabt af gletchere, til Jökulsárlón gletcher-lagunen, og videre til den charmerende havneby Höfn, også kendt som Nordeuropas hummer-hovedstad.
Overnatning i området omkring Djupivogur/Breiddalsvik.
Ca. antal kørte km: 400km.
Dag 5: Islands østlige fjorde, Eigilsstadir, Dettifoss og Husavik
Idag kører I langs den forrevne østkyst, hvor bjergene bogstaveligt talt tårner sig op, og kører gennem charmerende fiskerlandsbyer.
Kør på tværs af Möðrudalsöræfi-højlandet, der er kendt for dets barske og uberørte skønhed. I fortsætter gerefter mod Dettifoss, Europas kraftigste vandfald. Besøg den storslåede hestesko-formede kløft Ásbyrgi. Turen fortsætter videre til Tjörnes-halvøen og den venlige Húsavík fiskerihavn.
Overnatning i det nordøstlige Island ved Husavik.
Ca. antal kørte km: 480 km.
Dag 6: Myvatn, Godafoss og Akureyri.
Udforsk højdepunkterne i Mývatn området – husk badetøj, da der kan være mulighed for at dyppe sig i natur badende i området. Fortsæt til de mystiske vulkanske formationer på Dimmuborgir, de farverige bjergskråninger ved Námaskard og Krafla. Fortsæt mod Godafoss-vandfaldet, på vejen mod den charmerende “hovedstad” i Nord Island, Akureyri. Undervejs kan I køre igennem den nyåbnede tunnel (OBS tunnel afgift) eller kører over bjergpasset.
Overnatning i Akureryri.
Ca. antal kørte km: 200 km.
Dag 7: Skagafjördur og Borgarfjordur
Kør gennem den historiske region Skagafjörður kendt for hesteavl. Du har en mulighed for at besøge den gamle gård på Glaumbær, et godt eksempel på gammel islandsk arkitektur. Fortsæt til bugten Húnaflói og kryds over Holtavörduheidi-platauet mod Borgarnes hvor I overnatter.
Ca. antal kørte km: 400 km.
Dag 8: Snaefellsness
Sidste stop på turen inden vi returnerer til Reykjavik er et besøg på den fantastiske halvø Snefellsness. Her kan I opleve vulkan kratere, gletsjere, sandstrande, lavaformationer og basaltvægge helt tæt på. Det var her Jules Vernes blev inspireret til at skrive bogen “Rejsen til Jordens indre”. Efter en dag fyldt med naturoplevelser kører I tilbage til Reykjavik, hvor I nyder jeres sidste aften inden hjemrejse.
Ca. antal kørte km: 420 km.
Dag 9: Hjemrejse
Check-ud af hotellet og kør til Keflavik lufthavn, hvor I afleverer bilen. Hvis I ikke nåede Den Blå Lagune på ankomst-dagen, kan det evt. nåes i dag. Sig til hvis I ønsker hjælp til at booke, og ellers kan receptionen på hotellet muligvis også hjælpe jer.
Vær opmærksom på at vi anbefaler at forlænge turen til en 12 dages tur. Det er den samme runde rundt på Island, men I får lidt længere tid hvert sted, og den daglige kørsel bliver på langt de fleste dage reduceret til ca. 200km. Dog vil turen rundt på Snefellsness altid ende på ca. 400 km.
Som indrejsende til Island skal man ved ankomst lade sig teste for covid-19. Dette sker I Keflavik lufthavn, og der er forventet svar på prøven inden 24 timer. Man må I mellemtiden tage til sit hotel og vente på svar. Testen skal betales lokalt i Island og forventes at koste 100 Euro per person. Man er selv ansvarlig for at overholde Islands covid-19 restriktioner i forbindelse med rejsen. Vi anbefaler man har snakket med sin forsikring inden afrejse, omkring dækning såfremt man bliver testet positiv på Island og sendt i efterfølgende karantæne. Island godtager ikke testresultater, som er lavet før afrejse til Island.