DAG TIL DAG PROGRAM
Mandag: Ankomst til Reykjavik.
Ankomst til Keflavik lufthavn. Fra lufthavnen tager du flybus til dit hotel I Reykjavik. Flybussen har afgang efter hver ankomst og fordeler jer rundt på hotellerne i Reykjavik. Nyd aftenen i Reykjavik, her er mange hyggelige restauranter og butikker. Og hvis I ankommer med morgenfly, vil det være muligt at tilkøbe en tur i den Blå lagune inden ankomst til Reykjavik.
Tirsdag: Thingvellir, Gullfoss og Geysir.
Morgenmad på hotellet. I dag bliver I mødt af jeres bus og guide, for rundturen rundt på Island. Gruppenafgangen er kun solgt til det danske marked, og guiden vil tale dansk/skandinavisk. Vi forventer en maks gruppe størrelse på 16 personer. Af dagens højdepunkter kan nævnes Þingvellir National Park, et sted af stor geologisk og historisk interesse, det spektakulære Gullfoss-vandfald og Geysir. Turen fortsætter ad sydkysten forbi de smukke vandfald Skógafoss sydpå, med overnatning i Hvolsvollur. Ca. antal kørte km: 320 km.
Onsdag: Seljalandsfoss, Skogar, Reynisfjara og Kirkjubaeklaustur
Vi kører videre ned af sydkysten og oplever det smykke Seljalandsfoss og flere andre vandfald på sydkysten. Vi fortsætter forbi de sorte strande ved Reynisfjara, og I kører forbi de smukke lavaformationer som ses både til lands og til vands. Vi slutter dagen nede ved landsbyen Kirkjubæjarklaustur, hvor I vil blive indkvarteret. Ca. antal kørte km: 200 km.
Torsdag: Skaftafell, Jokulsarlon & Østfjordene
Udforsk Skaftafell, en grøn oase omgivet af sorte ørkensand, beliggende nedenfor den store Vatnajökull gletscher. Skaftafell er en del af Vatnajökull Nationalparken, som er den største af sin art i Vest-Europa. Fortsæt langs sorte sandsletter, skabt af gletchere, til Jökulsárlón gletcher-lagunen, og videre til den charmerende havneby Höfn, også kendt som Nordeuropas hummer-hovedstad.
Overnatning i området omkring Djupivogur/Breiddalsvik. Det vil være muligt at tiløbe en båd tur til Jökulsárlón lagune i dag, hvor I kan sejle bland isbjerge. Ca. antal kørte km: 400km.
Fredag: Islands østlige fjorde, Eigilsstadir, Dettifoss og Husavik
I dag kører I langs den forrevne østkyst, hvor bjergene bogstaveligt talt tårner sig op, og kører gennem charmerende fiskerlandsbyer.
Kør på tværs af Möðrudalsöræfi-højlandet, der er kendt for dets barske og uberørte skønhed. I fortsætter gerefter mod Dettifoss, Europas kraftigste vandfald. Besøg den storslåede hestesko-formede kløft Ásbyrgi. Turen fortsætter videre til Tjörnes-halvøen og den venlige Húsavík fiskerihavn. Overnatning i det nordøstlige Island ved Husavik. Ca. antal kørte km: 480 km.
Lørdag: Myvatn, Godafoss og Akureyri.
Udforsk højdepunkterne i Mývatn området – husk badetøj, da der kan være mulighed for at dyppe sig i natur badende i området. Fortsæt til de mystiske vulkanske formationer på Dimmuborgir, de farverige bjergskråninger ved Námaskard og Krafla. Fortsæt mod Godafoss-vandfaldet, på vejen mod den charmerende “hovedstad” i Nord Island, Akureyri. Det vil om eftermiddagen være muligt at tilkøbe en hvalsafari ud fra Akureryri. Ca. antal kørte km: 200 km.
Søndag: Skagafjördur og Borgarfjordur
Vi kører igennem den historiske region Skagafjörður kendt for hesteavl. Du har en mulighed for at besøge den gamle gård på Glaumbær, et godt eksempel på gammel islandsk arkitektur. Fortsætter til bugten Húnaflói og kryds over Holtavörduheidi-platauet mod Borgarnes hvor I overnatter. Ca. antal kørte km: 400 km.
Mandag: Snæfellsness
Sidste stop på turen inden vi returnerer til Reykjavik er et besøg på den fantastiske halvø Snefellsness. Her kan I opleve vulkan kratere, gletsjere, sandstrande, lavaformationer og basaltvægge helt tæt på. Det var her Jules Vernes blev inspireret til at skrive bogen “Rejsen til Jordens indre”. Efter en dag fyldt med naturoplevelser kører I tilbage til Reykjavik, hvor I nyder jeres sidste aften inden hjemrejse. Ca. antal kørte km: 420 km.
Tirsdag: Hjemrejse
Check-ud af hotellet og tag flybussen tilbage til Keflavik lufthavn. Herfra flyver du tilbage til Danmark efter en forhåbentlig dejlig ferie i landet af ild og is.
Som indrejsende til Island skal man ved ankomst lade sig teste for covid-19. Dette sker I Keflavik lufthavn, og der er forventet svar på prøven inden 24 timer. Man må I mellemtiden tage til sit hotel og vente på svar. Testen skal betales lokalt i Island og forventes at koste 100 Euro per person. Man er selv ansvarlig for at overholde Islands covid-19 restriktioner i forbindelse med rejsen. Vi anbefaler man har snakket med sin forsikring inden afrejse, omkring dækning såfremt man bliver testet positiv på Island og sendt i efterfølgende karantæne. Island godtager ikke testresultater, som er lavet før afrejse til Island.