DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: København-Kangerlussuaq (M/-/-)
Om formiddagen flyver du fra København til Grønland med Air Greenland og ankommer til Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). I Kangerlussuaq bor du på Polar Lodge eller Old Camp. Kangerlussuaq var amerikansk militærbase frem til 1992. Tilbage står kun de gamle bygninger, der vidner om et spændende kapitel i Grønlands historie, og i dag er området mest kendt for sit fantastiske dyreliv og korte afstand til Indlandsisen.
Først på eftermiddagen er det tid til første grønlandsoplevelse, nemlig udflugt til indlandsisen. I specialbygget køretøj går turen gennem den smukke natur langs smeltevandselven til isen, og undervejs er der gode muligheder for at se moskusokser, rensdyr og polarræve. Vi forsætter helt ind til iskanten, hvor der vil være mulighed for at gå på isen eller bare nyde udsigten over de imponerende ismasser. Indlandsisen er mere end tre kilometer tyk på det tykkeste sted.
Dag 2: Kangerlussuaq-Ilulissat – Byvandring + isfjordssejlads (M/-/-)
Morgenmad og herefter fly til Ilulissat. Allerede under indflyvningen kan du se isfjelde så langt øjet rækker. I Ilulissat bliver du indkvarteret på Hotel Hvide Falk, og når du er på plads, er det tid til at kigge nærmere på Ilulissat (Jakobshavn). Vores lokalguide er klar til at give et kort velkomstmøde, inden I går ud på en kulturhistorisk byvandring sammen, hvor du får en god introduktion til byen. Du kommer bl.a. omkring den gamle kolonihavn, industrihavn, Zionskirken og Knud Rasmussens hus.
Om aftenen er det tid til midnatssejlads, hvor du sejler ud til isfjorden. De næste par timer sejler vi rundt mellem de mægtige iskolosser, og midnatssolens varme farver giver et helt fantastisk lys, som bare skal opleves. Er vi heldige, kan det være at vi ser hvaler – en uforglemmelig oplevelse!
Dag 3: Ilulissat – Sermermiut dalen i UNESCO Nationalparken (M/-/-)
Om formiddagen er det tid til en vandretur med guide til et af de smukkeste steder på denne jord, nemlig Sermermiutdalen. Turen varer cirka 2-3 timer og går gennem den smukke dal, der siden Saqqaq-kulturen for 4.500 år siden, har været beboet af inuitter. Der er stadig levn fra tidligere bosættelser, som i dag er udgravet. For enden af dalen ligger Kangia Isfjord, hvor gigantiske isfjelde bliver presset ud gennem fjordsystemet for til sidst at drive videre ud i Diskobugten. Hele området er fredet af UNESCO som en del af verdens naturarv. Udsigten og sceneriet er ubeskrivelig!
Resten af dagen er der tid på egen hånd til at vandre nogle af de markerede ruter i Nationalparken.
Dag 4: Ilulissat-Qeqertarsuaq med kystbåd tværs Diskobugten (M/-/-)
Om morgenen sejler kystbåden til Diskoøen og undervejs passerer den kæmpemæssige isfjelde og karakteristiske basaltfjelde, inden den lægger til i naturhavnen i Qeqertarsuaq (Godhavn). Ankomst klokken 09.30. På havnen bliver du hentet og kørt til Hotel Disko. Brug resten af dagen på at se dig omkring i Godhavn og tag eventuelt en tur til hvalkigget. Godhavn er en gammel hvalfangerstation og et af de bedste steder at spotte hvaler.
Dag 5: Vandring til Kuanit (M/-/-)
Efter morgenmaden er det tid til en vandretur: En guide møder jer og tager med på en enestående vandretur til Kuanit (stedet med kvaner og basaltsøjler). Området har en fauna og flora, som er helt unik for Grønland, og stedet byder også på grotter og ved Røde Elv kan I lave en afstikker op til vandfaldet – kan varmt anbefales!
Dag 6: Qeqertarsuaq og retur Ilulissat (M/-/-)
Efter morgenmaden har I det meste af dagen på egen hånd. I kan se jer om i byen, og se museet, eller gå ned bag havnen, hvor de trækker hvaler i land. Man kan se mange hvalknogler i vandet.
I kan også vandre i området. Fx vandre op mod Lyngmarksbræen, der ligger i små 900 meters højde. Det er en super fin tur (også selvom I ikke vandrer hele vejen op) – der er en fantastisk udsigt ud over Disko Bugten.
Vi kan også varmt anbefale en tur gennem Blæsedalen til vandfaldet. Om eftermiddagen går turen retur til Ilulissat. Der er den smukkeste indsejling til Ilulissat i aftenssol. Indkvartering på Hotel Hvide Falk.
Igen er det en god idé at medbringe lidt til sejlturen. Der kan købes ind til turen i det lokale supermarked, der ligger tæt på anløbsbroen.
Dag 7: Ilulissat – Dagen er på egen hånd – om eftermiddagen er der wellness sauna (M/-/-)
I dag har I mulighed for at fordøje alle indtrykkende fra rejsen indtil videre.
Om eftermiddagen inviterer vi på wellness sauna med koldtvandsbassin helt yderst på kanten til Diskobugten, så husk badetøj.
Hvis der skal ske mere i dag, så kan du blive inspireret til udflugter ved at tage et kig på vores udflugtspakke, som vi tilbyder i samarbejde med vores lokale afdeling: Ilulissat Adventure (ejet af Arctic Friend).
Dag 8: Bygdebesøg og hvalsafari (M/F/-)
I dag skal vi ud på en fantastisk dagstur, hvor vi kommer tæt på den lokale befolkning og forhåbentlig også hvaler. Vi starter med at sejle op til den lille charmerende bygd, Oqaatsut. Oqaatsut har ca. 27 indbyggere for tiden og er en gammel hvalfangerbygd, der ligger i læ på en tange med vand på begge sider af bygden. Frokosten spiser vi lokalt hos en lokal eller på én af de to restauranter. Efter Oqaatsut, bygdevandring og frokost, sejler vi ud for at finde vores gode venner, hvalerne, før vi igen vender retur til Ilullissat.
Dag 9: Eqi – muligheder for udflugter i området (M/F/A)
Morgenmad på hotellet før vi i båd sejler op gennem den smukke Ata fjord til den kælvende gletsjer Eqi. Indkvartering er i hytte med udsigt til gletsjeren. Egentlig er det rigeligt bare at sidde på sin terrasse og nyde stilheden og udsigten til den kælvende gletsjer. Man kan også gå på opdagelse i området, og vil man have guide med, så kan man tilmelde en guidet tur ud til Deltaet:
Vandretur til Deltaet
Denne vandretur tager dig med ud til kanten af deltaet. Her åbner landskabet sig op og du får en fantastisk udsigt over deltaet. På turen ud og hjem får du også et flot udsyn af Eqi gletsjeren. Vandreturen starter kl. 16:00, er ca. 4 km lang og i fjeldterræn, og tager omkring 3-4 timer. Der vil blive serveret kaffe eller te undervejs. Husk fornuftig påklædning. Pris per person: kr. 450,-
BEMÆRK:
Landgangen ved Eqi ikke er handikapvenlig. Hyttebyen er beliggende på fjeldet 100 m over vandet, og vi anbefaler derfor at bagage medbringes i en rygsæk, da stigningen ikke gør det muligt at medbringe en kuffert. Opbevar derfor restbagage i Ilulissat, og medbring kun det allermest nødvendige. Der er helpension i Cafe Victor under opholdet, dette inkluderer dog ikke drikkevarer. Bemærk, at medbragte drikkevarer ligeledes ikke må nydes i caféen, samt at hytterne ikke har køkken faciliteter. Fælles bad og toilet findes ved Cafe Victor.
Dag 10: Sejlads Eqi – Ilulissat (M/F/-)
Nyd formiddagen og de sidste par timer ved Eqi Camp. Inkluderet i opholdet er den guidede vandring til morrænen ,som man ikke bør snyde sig selv for. Den afgår hver dag kl. 08:00, er ca. 8 km lang og i fjeldterræn. Turen tager 3-4 timer. Man går omkring lagunen og op på morænekanten, hvorfra man være heldig at se bræen kælve. Der vil blive serveret en kop kaffe eller te undervejs. Husk fornuftig påklædning.
Omkring kl. 15:00 sejler båden sydover til Ilulissat. Ankomst til ”storbyen” omkring kl. 19,00 hvor der enten køres til Ilulissat torv eller byens hoteller.
Dag 11: Ilulissat (M/-/-)
Morgenmad på vandrehjemmet. Sidste hele dag i Ilulissat er på egen hånd eller måske har du lyst til ekstra udflugter. Bliv inspireret til udflugter ved at tage et kig på vores udflugtspakke, som vi tilbyder i samarbejde med vores lokale afdeling: Ilulissat Adventure (ejet af Arctic Friend)
Dag 12: Hjemrejse (M/-/-)
Tid til at vende hjem. Morgenfly fra Ilulissat med skift i Kangerlussuaq. Ankomst til København kl. 20.00 eller 21.00-