Udflugter Kangerlussuaq

Mange opfatter Kangerlussuaq som lufthavn – og kun som gennemrejsedestination. Kangerlussuaq er paradis, hvad angår udflugter ud i naturen.

Russel Glacier

Russel Glacier – foto af Mads Pihl – Visit Greenland

Hele året:


Vandretur ved Lake Ferguson
Vi tager på en længere dagstur ud langs med Lake Ferguson og ser, om vi kan spotte moskus. Turen tager omkring 5-6 timer og indeholder blandt andet madlavning over bål. Ofte står den på lokale retter med eksempelvis stegt snehare eller moskusokse. Så hvis du er til autentiske oplevelser med indfødt Grønlands vildmarksguide, så er dette turen. Her får du roen fra den Grønlandske vildmark at mærke. (6 timer; DKK 750,-)

Sightseeing flyvetur – garanti for moskusokser!
Oplev den fantastiske natur omkring Kangerlussuaq set fra oven. På denne flyvetur kommer du ind over indlandsisen og de utrolige gletsjere, som ser helt vidunderlige ud ovenfra. Du kommer også ind over tundraen, hvor vi ofte ser rensdyr – moskusokser er der garanti for at se! Alle har vinduesplads med godt udsyn. (30 min; DKK 950,- / 50 min.: DKK 1650,-  OBS: minimum 4 pax).

Sightseeing flyvetur til Paradis-dalen – garanti for moskusokser!
Som ovenstående, men på denne tur flyver du også hen over den spektakulære Paradis-dal. moskusokser er der garanti for at se! Alle har vinduesplads med godt udsyn. (75 min; DKK 2695,-  OBS: mininum 4 pax).

Indlandsisen – punkt 660:
Vi kører i 4-hjultrækker igennem et smukt varieret område. Tæt ved indlandsisen passerer vi Russellgletcheren og et fantastisk morænelandskab. For enden af vejen går vi hen til og op på selve indlandsisen – en unik oplevelse. Vi tilbringer noget tid i denne enorme isverden før vi returnerer til vores køretøj. Undervejs på turen er der gode chancer for at spotte rensdyr, moskusokser, og alt efter sæsonen, mange fuglearter og blomster.
Pris per person: kr. 610,-
Varighed: 4-5 timer
Indlandsisturen kan forlænges med BBQ ved isen: kr. 340,- per person (kun fra maj-sept)

2 dage på indlandsisen (for alle gående!)
For alle aldre – der har været alt fra 7 årig til 85 årig.
Gå i Fridtjof Nansens og andre polarforskeres fodspor og oplev 2 dage på Indlandsisen. Sammen med en erfaren guide, går vi ud på Indlandsisen og efter en let vandretur ankommer vi til Camp Ice Cap. Når lejren er klar, nyder vi en kop kaffe og den totale stilhed i den isverden vi befinder os i. Om natten går vi til ro i midnatssolen i vore varme soveposer. Næste dag skal vi på eventyr og opleve spændende fænomener så som gletsjer-floder og smeltevandssøer.
Pris per person: kr. 2.250,- (vinter marts/april dog kr. 2.450,-)
Varighed: 26-30 timer (med overnatning på Ice Camp)
Inkluderer: Helpension, sikkerhedsudstyr samt kyndig is-guide

Opdagelsestur på tundraen:
Kangerlussuaq er unik på mange punkter, og når det gælder landbaseret dyreliv er der ingen andre steder i Grønland, der kan være med. Specielt moskusoksen har en helt unik og spændende historie i området, og er tilmed et imponerende dyr. Man kører i bus gennem det smukke tundralandskab, hvor guiden fortæller om moskusoksen og historien omkring den.
Moskusoksen lever vildt i området og kan færdes frit over alt. Om vi kan komme tæt på dyret eller må nøjes med at betragte det på afstand er umuligt at forudsige. Men guiden medbringer altid kikkerter, så chancen for at se de imponerende dyr, eller noget af alt det andet dyreliv i området, er stor.
Pris per person: kr. 275,-
Varighed: ca. 1,5 timer

Sightseeing i Kangerlussuaq
Kangerlussuaq er en tidligere Amerikansk luftbase, men i dag Grønlands vigtigste lufthavn. Hør om byens spændende historie, startende fra 2. verdenskrig, over den kolde krig til en moderne international lufthavn. Vi kører også til havnen og ser fjorden, vi kører forbi Kelly Ville, en lille forskerby 12 kilometer fra lufthavnen, og vi kommer en tur rundt på det gamle base område. Vi besøger selvfølgelig også en hundegård, hvor vi kommer tæt på den grønlandske slædehund. (2 timer; DKK 360,-)

Udflugter om sommeren:


Kajaktur på Lake Fergussson – lige ved Restaurant Roklubben
Er der nogen, der kender området og dens natur, fra både til lands og til vands (kajak), er det vores lokale “kajak”-mand, Jens-Pavia. En lille 5 timers kajaktur på selve Lake Fergusson (sø), hvor der er stor mulighed for at se moskusokser (især i juni og juli) på land. Jens-Pavia kender også nogle omkringliggende ruiner, som han meget gerne vil vise.

Om man er uerfaren eller erfaren – alle kan man tage på denne tur. Jens-Pavia ror med som guide på hele turen og sørger for at sikkerheden er i top. Det er nemlig et af hans varemærker.

Pris per person: kr. 900,- (max 6 pers.)
Varighed: 7-9 timer
Inkluderer: Transfer, guide, kajak og udstyr til kajak.

Vandretur til Granatfjeldet:
I bil/bus bliver vi kørt til toppen af Tacan, bjerget syd for Kangerlussuaq, hvor vi nyder udsigten. Herfra går turen rundt om Store Saltsø. Vi går mest nedad, selvom der selvfølgelig også er bakker opad. Efter ca. 2½ – 3 timer er vi fremme ved Granatfjeldet. Det er nu tid til at finde de medbragte hamre og mejsler frem (som vi hver især selv har båret), og begynde jagten på halvædelstenene Granater. Der bliver indimellem vores hamren tid til at spise den medbragte madpakke. Der er vandrefalke som yngler ved fjeldet, så måske er vi heldige at høre og se dem. Det hænder også ofte at vi møder moskusokser i fjeldet.

Nu hvor vi forhåbentlig har fået mere vægt i lommerne, går turen tilbage langs den smukke sø Lake Ferguson. Sandsynligvis ser vi den flotte islom, som har reder langs søbredden. For enden af søen bliver vi hentet af en bil/bus, som kører os hjem.

Pris per person: kr. 595,-
Varighed: ca. 8 timer
Inkluderer: Transfer, guide, frokost, hammer og mejsel

 

Udflugter om vinteren:


Hundeslædetur 
En tur på hundeslæde er vinterens store naturoplevelse. Over dig er himlen blå, under dig is og sne, og foran dig en vifte af hundehaler. Iklædt sælskind fra top til tå og siddende på rensdyrskind befinder du dig mageligt og kan følge det intense samarbejde mellem hunde og slædefører.
2 timer: Pris DKK 1.150,-  / barn: DKK 760,-
4 timer: Pris DKK 1.850,- / barn: DKK 1.250,-
2 dage: Pris DKK 5.250,- / barn DKK 5.250,-

Isfiskeri
Vi kører til havnen og går derfra ud på den tykke is på Kangerlussuaq fjord (Søndre Strømfjord) hvor vi finder et godt fiskested. Vi borer huller i isen og finder ud af om heldet er med os. Der er som regel masser af fisk! Turen tager som regel omkring 3 timer. (DKK 395,- / barn DKK 285,- – min. 4 personer)

Nordlystur med Grønlands kaffe
Når vejret er klart, er der ofte det smukkeste nordlys. På denne tur kører vi ud i fjeldet, hvor der ikke er ’kunstigt’ lys, som kan forstyrre oplevelsen af det dansende nordlys. En guide fortæller om de grønlandsker myter om nordlyset. Der vil også blive serveret en ’grønlandsk kaffe’. (2 timer; DKK 385,- / barn DKK 225)

 

Print Friendly