Post tag ‘slædetur’

8 Dage – Bygder og Hundeslæde 2018

Skrevet af Thomas Sindberg kl i

Tag med på den ultimative Grønlandsrejse; turen byder på 3 dages slædetur med lokal fanger og med overnatning i lokale fangsthytter, besøg en lille grønlandsk bygd med lokal frokost, vandring til den berømte UNESCO Kangia Nationalpark og sejlads i Ilulissat isfjord med deenorme isbjerge. Kort sagt; det ultimative vintereventyr, hvor du møder lokalbefolkningen og får den store arktiske natur helt ind under huden.

En Jæger fra Sisimiut kigger ud over vidderne - Foto af Mads Pihl - Visit Greenland

En Jæger fra Sisimiut kigger ud over vidderne – Foto af Mads Pihl – Visit Greenland

De 8 dage, turen varer, kommer du i kontakt med lokalbefolkningen, oplever den Grønlandske natur på en tre dages slædetur, du besøger to grønlandske bygder på turen, hvor du er inviteret til frokost hos en lokal familie. Du kommer også til at krydse den berømte isfjord i båd. Dét, og meget mere, oplever du på denne tur.

Gæster: “Det var en fantastisk oplevelse, vi er slet ikke ”landet” endnu….. De 3 dage forløb super, vi havde kanon vejr, god fisketur med herlige fangere, hvor vi spiste fisk direkte fra krogen, dagen efter fik vi fanget en sæl, præcis som ønsket. Den sidste dag kom der lidt sne og vind, så vi fik også kulden at mærke…”

Rejsefakta


Isbjerge

Hundeslæde

Pionérfolket

Nordlys

Sværhedsgrad: Moderat

Sværhedsgrad

 


Tur navn:
 Grønland – Slædetur & bygdebesøg
Type: Slædetur med lokal fanger
Rejselængde: 8 dage
Højdepunkter:

  • Sejlads Ilulissat Isfjord
  • Indlandsisen
  • Gode chancer for nordlys
  • Vandring
  • 3 dages slædetur med lokale fanger
  • Bygdebesøg

Afgange og priser:*

  • Hver torsdag 2/2 – 13/4 2018: DKK 23.900,- (i delt dobbeltværelse)
  • enkeltværelsestillæg: DKK 1.600,-

Se også sommerversionen af denne tur

Dag til dag program


Torsdag: Den Grønlandske Indlandis
Afrejse fra København kl. 11.00 med ankomst Kangerlussuaq kl. 11.50. Indkvartering på vandrehjem Polar Lodge eller Old Camp, hvor der er velkomst og briefing.

Efter frokost går turen til Indlandsisen, der ligger ca. 40 km fra den gamle amerikanske base. I vores 4×4 køretøj går turen gennem de smukke fjelde, og er vi heldige ser vi rensdyr og moskusokser. Målet er den grønlandske iskappe, der ligger 660 meter over havets overflade. Vi går op på Indlandsisen og får et førstehåndsindtryk af den imponerende iskappe, der på det tykkeste sted måler mere end 3 km.

Tilbage i Kangerlussuaq anbefaler vi aftensmad i roklubben, der ligger et stykke ude i fjeldet, og på en klar aften er det et godt sted at opleve nordlys.

Fredag: Kangerlussuaq – Ilulissat (M/-/-)
Morgenmad på vandrehjemmet og så flyver vi til Ilulissat, der ligger ved den berømte isfjord Kangia. Allerede under indflyvningen kan du se isfjelde, så langt øjet rækker.  Ved ankomst bliver du budt velkommen og briefet op om de kommende dages spændende program.

Lørdag: Ilulissat & Sermermiutdalen  (M/-/-)
Morgenmad på hotellet. Formiddagen er det tid til at kigge nærmere på byen, og vores lokale guide tager dig med rundt til de vigtigste steder, så du lærer byen at kende. Du ser den gamle kolonihavn, Zionskirken og Knud Rasmussen´s hus hvor  den berømte polarforsker Knud Rasmussen voksede op.

Eftermiddagen står på guidet vandring i nationalparken der er fredet af UNESCO og ud gennem Sermermiutdalen, hvor der venter smukke udsigter over isfjorden. Her kan også opleves levn fra tidligere eskimokulturer i form af tørvehuse. Frokost på egen hånd i Ilulissat.

Søndag: Slædeturen fra Ilulissat – Ilulissat Isfjord  (M/F/A)
Morgenmad på hotellet. Herefter gør du sammen med din slædekusk klar til turen. Det tager ca. ½ time at gøre slæden og hundene klar, hvorefter vi kører af sted mod Store Akinnaq. Efter 15 min. kørsel står vi foran en stejl opkørsel, og Store Akinnaq venter forude. Vi kører op ad fjeldet ca. 400 meter og kommer op på toppen. Det sværeste stykke er ovre, og vi fortsætter vores kørsel mod Aattartoq. Der er flere op og nedkørsler, og det første stop på turen finder sted midt på ruten ved ”hytten uden tag”, hvor vi drikker en kop varmt the og ordner hundeskaglerne. Et stop på ca. 15 min., hvorefter vi fortsætter turen. Vi kører op ad ”Kussangajaakasik” eller ”djævle bakken”, som stedet hedder på dansk og tager endnu et stop ved en stor sten, hvor der er en fantastisk udsigt mod Ilulissat Isfjord. Husk kamera. I godt vejr er der en fantastisk udsigt over Isfjorden.

Efter et kort hvil er vi tilbage på slæde og kort efter står vi foran den første nedkørsel mod Isfjordens fastfrosne havis. Nede på havisen fortsætter vi ca. 15 minutter, indtil vi kommer til en hytte, en kommunal ejet primitiv indrettet fangsthytte, hvor vi skal overnatte.

Efter en kort pause, er der frokost på bordet. Der spises, og afhængig af tid på dagen, vind og vejr, er der kørsel mod fiskepladserne ved Ilulissat Isfjord, en kørsel på ca. 1 time. Her får vi lejlighed til at se, hvordan fiskeriet foregår fra havisen. Turen varer ca. 2 timer.

Efter hjemkomsten til hytten, er der hvil. Det kan være, vi bor alene i hytten. Det kunne også være, at der er andre mennesker i hytten, vi skal overnatte sammen med.Om aftenen er der aftensmad lavet over primus, hvorefter vi lægger os ned på briksen og lægger os til at sove. Der er polarsovepose til hver deltager

Inden da går vi udenfor hytten og ser hundene blive fodret og hører hundehyl ved mørkets frembrud, og hvis verjret er godt har man den smukkeste klare nattehimmel med tusindvis af stjerne – og måske nordlys! En oplevelse, man aldrig glemmer.

Mandag: Hundeslædekørsel til ”Den døde Bræ” (M/F/A)

Vi vågner næste morgen og langsomt står vi alle op og spiser morgenmad og gør os klar til endnu en lang og spændende slædetur. Udover hele områdets skønhedsværdi hører også, at området i den sidste halvdel af 1800-tallet også havde fungeret som træningsbane for polarforskeren Knud Rasmussen og ekspeditionsmanden Jørgen Brønlund ekspeditionstræning til deres meget lange hundeslædeekspeditioner i de arktiske områder. Sidstnævnte døde i øvrigt under Danmark Ekspeditionen i 1906.

Hen på formiddag kører vi af sted mod ”Den døde Bræ”, som er en sidebræ til den store Isbræ i Ilulissat Isfjord. Afhængig af sne- og isforhold kører vi mod bræen og ankommer til området efter ca. 3 timers kørsel. Undervejs ser vi ryper, falke, ørne og sågar sæler, som soler sig på isen. Det sker oftest, når der er dejligt solskinsvejr, og når der er varmt. Vi kører langs med Isbræen og tager stop i nærheden af en ø, som kom frem fra Indlandsisen for få år siden (og nu er øen ca. 4 km. fra bræfronten) og drikker en kop varmt the eller kaffe. Efter en pause på ½ time til 1 time, afhængig af vejr, kører vi tilbage igen til hytten. Vi har været ude hele dagen og er godt møre. Efter at have spist og talt om dagens oplevelser og efter at have været ude og sige godnat til hundene, går vi til køjs.

Tirsdag: Hundeslædekørsel tilbage til Ilulissat (M/F/-)
Vi vågner næste morgen og langsomt står vi alle op og spiser morgenmad og gør os klar til endnu en lang slædetur. Vi kører fra Aattartoq ca. kl. 10.00, og afhængig af vejrforholdene kører vi tilbage mod Ilulissat. De første km. kører vi ad samme rute som tidligere, men drejer snart nordligt på toppen af fjeldet i retning mod Himmelstien og Qoororsuaq. På toppen af det store fjeld er der stop, hvor hundene hviler sig lidt, og vi tager nogle billeder. Udsigten herfra er enestående, idet man kan se Isfjorden både mod syd og mod nord mod ”Den døde Bræ”.

Er forholdene til det, kører vi måske forbi den lille bygd Oqaatsut. Vi er tilbage i Ilulissat, hvor der venter et varmt bad og sikkert også en kold øl. Igen indkvartering på Hotel Hvide Falk.

Ovenstående rutebeskrivelse er vejledende, da vejr og sneforhold kan gøre det nødvendigt at justere på ruten. Læs mere om at køre hundeslæde

Onsdag: Bygdebesøg & sejlads i isfjorden (M/F/A-
Morgenmad på hotellet. Om formiddagen bliver hentet på hotellet og kørt til havnen, hvorfra du skal sejle til Ilimanaq. Vi passerer den berømte isfjord på vejen, hvor du ser de store isfjelde på tætteste hold. Ilimanaq betyder ”forventningspladsen”, og på dansk kaldes bygden Claushavn. Selv om Ilimanaq er en af de ældste bygder i Grønland, er den i dag en moderne og velfungerende bygd med cirka 90 indbyggere.

Ilimanaq blev grundlagt i cirka 1741 af den hollandske hvalfanger, Klaes Pieterz Torp, heraf navnet Claushavn. I dag er bygdens hovederhverv fortsat fangst og fiskeri, og livet i bygden synes på mange måder enkelt. Er du heldige, kan du måske se legende hvaler i bugten. Ilimanaq har en kirke, et forsamlingshus, hvor befolkningen mødes ved særlige lejligheder, en skole til bygdens børn og selvfølgelig den lokale butik, hvor du (næsten) kan købe alt. Der bliver serveret grønlandsk mad hos en lokal familie – typisk suppe og noget kød/fisk. Efter ankomst til Ilulissat, er der transport til hotellet.

Torsdag: Hjemrejse (M/-/-)
Morgenmad på hotellet. Tidlig afgang til lufthavnen og fly til København via Kangerlussuaq. Ankomst København kl. 20:00 eller 21:30.

Overnatninger:


Hotel Hvide Falk

Hotel Hvide Falk

Hotel Hvide Falk
Ældre hotel med masser af atmosfære og karakter. Hotellet ligger direkte ud til Diskobugten med en fantastisk udsigt til isfjeldene, og Diskoøens basaltfjelde og gletsjere kan også skimtes, når vejret er godt. Hotellet har egen restaurant, der laver morgenmadsbuffet, og om aftenen spiser du også godt i restauranten. Restauranten er særligt kendt for deres overvældende Grønlands Buffet, der byder et kæmpe udvalg af grønlandske specialiteter. Hotel Hvide Falk ligger kun få minutters gang fra byens torv og Knud Rasmussens museum. Hotellet har også 8 hotellejligheder, der ligger med en fantastisk udsigt ud over Diskobugten.

I Kangerlussuaq bor du på enten på Polar Lodge eller Old Camp:

Old Camp

Old Camp

Old Camp, Kangerlussuaq
Vandrehjemmet Old Camp ligger to kilometer fra lufthavnsbygningerne, smukt placeret mellem Mount Hassel og Søndre Strømfjord med udsigt mod Lake Ferguson og bjergene. Vandrehjemmet er i 2014 blevet gennemrenoveret. Vandrehjemmet består af fire langhuse opført i træ og har 37 værelser fordelt i tre af husene. I det fjerde hus ligger reception og kiosk. Dobbeltværelser er indrettet med bokssenge, skrivebord, stol, klædeskab og clockradio, mens soverum har køjesenge, skrivebord, stol, klædeskab og clockradio. Der er moderne bad- og toiletfaciliteter på gangen i hvert hus samt spise- og opholdsrum med tv, video og musikanlæg. Morgenmad bliver serveret i spise- og opholdsrummene.

Polar Lodge

Polar Lodge

Polar Lodge, Kangerlussuaq
Polar Lodge ligger blot 100 meter fra lufthavnskomplekset med 13 dobbeltværelser, der deler fem badeværelser og otte toiletter på gangen. Værelserne er rummelige med to separate senge, og der er lille butik med souvenirs. I samme bygning findes også et spise- og opholdsrum, hvor morgenmaden serveres, og hvor gæsterne frit kan forsyne sig med kaffe og te hele dagen. Vi synes, det er det bedste i Kangerlussuaq, selv om der er fælles bad og toilet på gangen.

På slædeturen:
Her overnattes der i simple fangsthytter, der ligger placeret midt i den grønlanske natur. Dette er en autentisk oplevelse, og det kan forekomme, at der er andre, der benytter hytterne.

Læs mere om hundeslæde ->

*Prisen inkluderer:


  • Fly København – Kangerlussuaq – Ilulissat t/r
  • Lufthavnsafgifter og diverse skatter
  • 1 nat i dobbeltvær. på vandrehjem i Kangerlussuaq inkl. morgenmad
  • Dagstur til Indlandsisen i Kangerlussuaq
  • 4 nætter i dobbeltværelse på Hotel Hvide Falk inkl. morgenmad
  • Alle transfers
  • Guidet byvandring i Ilulissat
  • Guidet Sermermiut vandring i Ilulissat
  • Sejlads forbi isfjorden til bygden Ilimanaq og frokost hos lokal familie
  • 3 dages slædetur inkl. fuld forplejning og overnatning i fangsthytte.

Ikke inkluderet:

  • Obligatorisk udvidet ansvarsforsikring & gebyr til rejsegarantifond kr. 100,- per person
  • Turen kan forlænges med 1 nat i Grønland mod kr. 500,- inkl. nat i dobbeltvær. m/morgenmad.
  • Tillæg for enkeltværelse kr. 1.500,-
  • Måltider udover dem beskrevet i programmet
  • Evt. leje af slædetøj ca. kr. 250,- pr. døgn

OBS: Turen kræver alm. form og anbefales ikke til personer, der er dårligt gående, eller på anden måder har fysiske skavanker. Når man rejser i Grønland skal man være forberedt på ændringer i programmet. Isforholdene og vejret er uforudsigelige, og vi tilpasser altid programmet så vores gæster får den optimale, og sikkerhedsmæssige bedst mulige oplevelse.

Bestil Rejse

Om Hundeslæde

Skrevet af Thomas Sindberg kl i

“Giv mig sne, giv mig hunde! Så kan du beholde resten”. Citat af Knud Rasmussen

En hundeslæde fører kigger sig tilbage - Mads Pihl - Visit Greenland

En hundeslæde fører kigger sig tilbage – Mads Pihl – Visit Greenland

At køre hundeslæde i Grønland er en oplevelse, man bør unde sig selv. For at oplevelsen kan blive optimal, er her nogle oplysninger, råd og fif, der kan gøre turen endnu bedre. Mange af rådene gælder ikke for kortere ture af eksempelvis to timers varighed, men kan alligevel være sjove at læse og give et indtryk af, hvad det vil sige at tage på hundeslædetur i flere dage. Der er forskel på sværhedsgraden af turene alt afhængig af, om du vælger et par timers nem slædetur på den flade havis – eller om du skal på en flerdages tur i fjeldterræn. Grundprincipperne er imidlertid de samme.

Hundeslædekørsel – ægte kultur


I Grønland er man praktisk anlagt og hundeslæden bruges i stor udstrækning endnu i dag til jagt- og fangstture, til transport af fisk fra fiskepladser på isen og til besøgsrejser mellem byer og bygder. Da også grønlænderne synes, det er dejligt at køre hundeslæde, køres også ture for fornøjelsens skyld, eksempelvis med familien om søndagen. Om foråret arrangeres væddeløb i mange kategorier: professionelle (fiskere/fangere), amatører (fritidskørere), kvinder, børn m.v. til stor underholdning for alle tilstedeværende.

Har du valgt at tage en længerevarende hundeslædetur med overnatninger undervejs, vil du opleve, hvorledes hundeslædekusken nyder det lige så meget som dig selv. Du vil måske sågar opleve, at kusken giver sig til at jage, hvis der skulle dukke en sæl op i nærheden af slæden.

Hundene


Hundeslæde nær Sisimiut - Mads Pihl - Visit Greenland

Hundeslæde nær Sisimiut – Mads Pihl – Visit Greenland

Den grønlandske slædehund stammer fra de slædehunde, som de første inuitter havde med til Grønland fra vest. Den er således beslægtet med de forskellige slædehundetyper i Sibirien, Alaska og Canada. Man har i mange år været opmærksom på at holde den grønlandske race ren. I dag må der eksempelvis ikke indføres hunde til slædehundedistriktet i Grønland. Slædehundedistriktet starter nord for Polarcirklen.

Den grønlandske hund er yderst robust og kan klare det mest utrolige. Den lever udendørs året rundt uanset vejr og vind; kun tæver med små hvalpe får et hundehus, så længe hvalpene er små. Alle hunde skal være bundet til mindst 3 meter lange kæder, helst 2 og 2, dog ikke små hvalpe. Hundene lever primært af fisk, (sæl)kød, spæk og nogen gange med tilskud af tørfoder. For at kunne holde varmen om vinteren, skal de have meget fedt. Hellefisk og sælkød/spæk har et højt indhold af fedt og er derfor velegnet som foder.

Den grønlandske hund er et arbejdsdyr og holdes som sådan. Man ser desværre hunde, der ikke passes tilstrækkeligt og ikke fodres i forhold til, hvad de må yde. Heldigvis sætter de fleste hundeejere en ære i at have velernærede og veltrænede hunde, der virkelig lever op til idealet om en grønlandsk slædehund: stor, stærk, smuk og med en fantastisk udstråling.

Slædehunden kan trække et læs svarende til ca. sin egen vægt – eller mere – i mange timer. En typisk slædehund vejer omkring 30 kilo. Som nævnt holdes de som arbejdsdyr, ikke som kæledyr, hvilket man skal holde sig for øje, når man møder dem i byen eller er på slædetur.

Selv om de normalt er meget fredelige over for mennesker, kender de ofte kun deres ejer og hans familie og kan være usikre over for fremmede. Rør derfor ikke ved en hund uden, at ejeren siger god for det.

Er du i form til at køre hundeslæde?


Kører man på fladt terræn på en 1-2 timers tur, kan alle være med. Er man derimod på længere ture, hvor man typisk kommer ud i terræn – et terræn, som på ingen måde minder om det danske, skal man mærke efter, om man kan klare en sådan tur. Man skal engang imellem hoppe af, for at undgå bump, for at bestige eller nedstige større bakker. Har man dårlig ryg, hofter, hjerte, lunger, knæ, burde man overveje at tage en kort og sikker tur. Nå det så er sagt, er hundeslædekørsel én af de største oplevelser man kan få i livet.

Hvad med vejret?


Vejrforholdene i Grønland er – som alle andre steder på kloden – under konstant forvandling. Nogle vintre falder der kun lidt sne, andre rigtig meget sne. Nogle år er hav- og fjordisen farbar, andre år er den ikke. Det afhænger ikke kun af temperaturen, men også af vind- og strømforhold, og alle disse vejr- og klimaforhold har indvirkning på, hvordan slædeforholdene er det pågældende år og sted. 2008 var det en af de koldeste vintre i mands minde i Grønland, mens året efter var varm med kun lidt fjordis. Det er altså ikke kun tale om global opvarmning, men også regionale og særlige vind- og strømforhold, der gør sig gældende. Det kan derfor være nødvendigt at ændre på ruterne for de planlagte slædeture. Vi bestræber os altid på at afvikle de planlagte ture – og som regel kommer vi også af sted – men det kan altså være nødvendigt at justere på ruterne, og ofte bliver disse ændringer først gjort kort før afgang. Det er derfor også nødvendigt for dig som gæst at være omstillingsparat og klar til ændringer – se det som en del af oplevelsen; grønlænderne har i mere end 4500 år skulle tilpasse sig de skiftende temperaturer og klimaforhold for at overleve, så det er altså en helt natur del af ‘levevisen’ i Grønland. Rigtig god slædetur!

8 Dage – Arktiske højdepunkter 2018

Skrevet af kasper kl i

På denne tur har vi plukket højdepunkterne fra vores forskellige vinterture, og sammensat dem til den ultimative 8 dages rejse. Turen starter i Kangerlussuaq, hvor du oplever den grønlandske indlandsis. Området er også hjem for mere end 15.000 moskusokser og masser af rensdyr, samt polarræve, som vi forhåbentlig er heldige at se.

Den store hundeslædetur med overnatning i fangsthytte eller på slædetelt. Foto af Mads Pihl - Visit Greenland

Den store hundeslædetur med overnatning i fangsthytte eller på slædetelt. Foto af Mads Pihl – Visit Greenland

Herefter flyver du nordpå til Ilulissat, hvor du oplever Grønlands (og den nordlige halvkugles) mest produktive bræ, Kangia med en istrøm på op mod 45 meter om dagen. Du oplever isfjorden på vandring, men også fra søsiden, når vi sejler tæt på de gigantiske isfjelde.

Turens højdepunkt er to dage med lokal fanger, hvor du oplever den storslåede natur fra en hundeslæde. Du overnatter i fangsthytte eller slædetelt, og hvis vejret er klart, har vi den smukkeste nordlys på nattehimlen.

Det skriver vores kunder blandt andet om vores vinterture:
En af de dejligste ferier nogensinde.
En kanon god tur i det skønneste land på denne jord.
Det var simpelt hen en PERFEKT ferie. Den største ros herfra.”

Læs flere kommentarer

Rejsefakta


Isbjerge

Hundeslæde

Pionérfolket

Nordlys

Sværhedsgrad: Moderat

Sværhedsgrad

 


Tur navn:
 Grønland – Arktiske højdepunkter
Rejselængde: 8 dage
Højdepunkter:

  • Indlandsisen
  • Gode chancer for nordlys
  • Moskusokser
  • Sejltur på Isjforden
  • Hundeslædetur med overnatning i fangsthytte
  • Ilulissat og Kangia Isfjord

Afgange og priser 2018:*

  • Daglige afgange fra 1. feb. til 7. april
  • Pris per person: Fra DKK. 20.970,-
  • Enkeltværelsestillæg: DKK 1.500,-

Dag til dag program


Dag 1: København-Kangerlussuaq
Afrejse fra København kl. 09.00 med ankomst Kangerlussuaq kl. 09.40.

Her bliver du hentet og kørt til Old Camp vandrehjem, hvor du bor de to første nætter. Old Camp er et hyggeligt vandrehjem med dobbeltværelser og bad/toilet på gangen. Der bliver afholdt et lille informationsmøde ved ankomst, så du er godt klædt på til de næste dages eventyr.

Efter du er kommet på plads er det tid til at møde nogle af de ”lokale”. I området omkring Kangerlussuaq lever mere end 15.000 moskusokser, hvilket er den største bestand i Grønland. Turen går ud til de store saltsøer, hvor dyrene som regel holder til.

Aftensmaden anbefaler vi middag i gamle roklub ved Lake Ferguson med udsigt over søen.

Tilvalg: Overnatning på Indlandsisen?
Du kan også vælge at tage ind på Indlandsisen allerede i dag. På denne 2-dages miniekspedition går du i fodsporene på de store polarfoskere og oplever for alvor vidderne og storheden på Indlandsisen. Alt sikkerhedsudstyr, mad og overnatningsgrej er inkluderet. Tilkøb: DKK 1.400,-

Dag 2: Indlandsisen
Morgenmad på Old Camp. Dagen står på tur til Indlandsisen, der ligger ca. 40 km fra den gamle amerikanske base. Turen foregår i 4-hjulstrækker og går gennem smukt fjeldlandskab, formet af isen igennem tiderne. Hvis forholdene tillader det, kommer vi helt ind og gå på selve isen. Indlandsisen er mere end 3 km tyk på det tykkeste sted!

Tilbage i Kangerlussuaq har du tid til at kigge nærmere på den gamle amerikanske base, der blev overdraget til hjemmestyret i 1992. Et besøg på byens museum er et spændende indblik i Kangerlussuaq og Grønlands historie.

Vi anbefaler middag i Roklubben ved Lake Ferguson.

Dag 3: Ilulissat- Kulturhistorisk byvandring
Morgenmad på Old Camp. Fly til Ilulissat. Allerede ved indflyvningen til Ilulissat kan du se isfjelde, så langt øjet rækker. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til Hotel Hvid Falk, der ligger med direkte udsigt ud over Diskobugten.

Dagen står på kulturhistorisk byvandring, så du får en god introduktion til byen. Turen går forbi den gamle kolonihavn, Knud Rasmussens Hus, Zionskirken og brættet hvor de lokale fiskere sælger deres fangst.

Dag 4: Ilulissat- Sermermiut vandring & Isfjordssejlads
Morgenmad på Hotel Hvide Falk.

Formiddagen byder på en af verdens smukkeste vandreture ud gennem Sermermiut-dalen. For enden af dalen kigger du udover den berømte Kangia Isfjord, der i 2004 blev fredet af UNESCO. I Sermermiut oplever du også levn fra tidligere inuit bopladser.

Om eftermiddagen bliver du kørt til havnen, hvor vi stævner ud til den berømte isfjord. De næste to timer sejler vi mellem 100 meter høje isfjelde, der alle produceres fra Kangia Isbræ. Bræen producerer 8-10% af alle kælvinger i Grønland, og isstrømmen fra Indlandsisen er op mod 50 meter om dagen (om sommeren) !!! Det gør den til en af verdens mest produktive gletsjere.

Dag 5: Den store slædetur
Morgenmad på Hotel Hvide Falk. Det er nu tid til turen højdepunkt: Den store slædetur.

Sammen med din slædekusk gør du klar til turen. Det tager ca. ½ time at gøre slæden og hundene klar, hvorefter vi kører af sted mod Store Akinnaq. Efter 15 min. kørsel står vi foran en stejl opkørsel, og Store Akinnaq venter forude. Vi kører op ad fjeldet ca. 400 meter og kommer op på toppen. Det sværeste stykke er ovre, og vi fortsætter vores kørsel mod Aattartoq. Der er flere op og nedkørsler, og det første stop på turen finder sted midt på ruten ved ”hytten uden tag”, hvor vi drikker en kop varmt the og ordner hundeskaglerne. Et stop på ca. 15 min., hvorefter vi fortsætter turen. Vi kører op ad ”Kussangajaakasik” eller ”djævle bakken”, som stedet hedder på dansk og tager endnu et stop ved en stor sten, hvor der er en fantastisk udsigt mod Ilulissat Isfjord. Husk kamera. I godt vejr er der en fantastisk udsigt over Isfjorden.

Efter et kort hvil er vi tilbage på slæde og kort efter står vi foran den første nedkørsel mod Isfjordens fastfrosne havis. Nede på havisen fortsætter vi ca. 15 minutter, indtil vi kommer til en hytte, en kommunal ejet primitiv indrettet fangsthytte, hvor vi skal overnatte.

Efter en kort pause, er der frokost på bordet. Der spises, og afhængig af tid på dagen, vind og vejr, er der kørsel mod fiskepladserne ved Ilulissat Isfjord, en kørsel på ca. 1 time. Her får vi lejlighed til at se, hvordan fiskeriet foregår fra havisen. Turen varer ca. 2 timer.

Efter hjemkomsten til hytten, er der hvil. Det kan være, vi bor alene i hytten. Det kunne også være, at der er andre mennesker i hytten, vi skal overnatte sammen med.

Om aftenen er der aftensmad lavet over primus, hvorefter vi lægger os ned på briksen og lægger os til at sove. Der er polarsovepose til hver deltager

Inden da går vi udenfor hytten og ser hundene blive fodret og hører hundehyl ved mørkets frembrud, og hvis verjret er godt har man den smukkeste klare nattehimmel med tusindvis af stjerne – og måske nordlys! En oplevelse, man aldrig glemmer.

Dag 6: Den store slædetur
Vi vågner næste morgen, og langsomt står vi alle op og spiser morgenmad og gør os klar til endnu en lang og spændende slædetur, inden vi kommer tilbage til civilisationen.

Udover hele områdets skønhedsværdi hører også, at området i den sidste halvdel af 1800-tallet også havde fungeret som træningsbane for polarforskeren Knud Rasmussen og ekspeditionsmanden Jørgen Brønlund ekspeditionstræning til deres meget lange hundeslædeekspeditioner i de arktiske områder. Sidstnævnte døde i øvrigt under Danmark Ekspeditionen i 1906.

Vi kører af sted mod ”Den døde Bræ”, som er en sidebræ til den store Isbræ i Ilulissat Isfjord. Der er en smuk gletsjer-tunge fra Indlandsisen, og man mærker virkelig storheden ved at stå ansigt til ansigt med den nordlige halvkugles største iskappe. Herefter går turen tilbage mod byen mellem isfjeldene i isfjorden. Afhængig af isforholdene kører vi ned på fjordisen eller over fjeldet på vej tilbage til Ilulissat. Vi er tilbage i Ilulissat omkring kl. 16.00, hvor du igen bliver indkvarteret på Hotel Hvide Falk.

Ovenstående rutebeskrivelse er vejledende, da vejr og sneforhold kan gøre det nødvendigt at justere på ruten. Læs mere om at køre hundeslæde

Dag 7: Ilulissat
Morgenmad på hotellet. Dagen på egen hånd i Ilullisat. Vi anbefaler et besøg på kunstmuseet eller Knud Rasmussens museum. Der vil også være tid til en sidste vandretur langs isfjorden, samt kigge butikker i Ilulissat, hvor flere sælger grønlandsk brugskunst. Se udbudet af udflugter i Ilulissat her.

Dag  8: Ilulissat – Kangerlussuaq – København
Morgenmad på Hotel Hvide Falk. Tidlig morgen flyver du fra Ilulissat og ankommer til Kangerlussuaq 45 minutter efter. Herfra flyver du videre kl. 11.40 med ankomst København kl. 20.00.

Udpluk af mulige udflugter i Kangerlussuaq


Vandring & madlavning i fjeldet – Arctic Friends favorit!!
I Kangerlussuaq tilbyder vi denne enestående fjeldvandring med vores lokale guide, måske er vi heldige at komme tæt på lokal dyreliv. Der bliver spottet moskusokser på 95% af alle turene. Vi laver mad over bål på denne tur. Så hvis du er til autentiske oplevelser med lokal Grønlandsk vildmarksguide, så er dette turen. Her får du roen fra den Grønlandske vildmark at mærke.
Pris: kr. 750,-
Varighed: ca. 5-6 timer (begrænset antal pladser)

Læs mere om udflugterne i Kangerlussuaq og Ilulissat

*Prisen inkluderer:


  • Fly København – Kangerlussuaq – Ilulissat t/r
  • Lufthavnsafgifter
  • Transfers
  • 2 nætter på Old Camp vandrehjem i Kangerlussuaq
  • Tundra og dyreliv tur i Kangerlussuaq
  • Tur til indlandsisen
  • 4 nætter i dobbeltværelse på Hotel Hvide Falk inkl. morgenbuffet
  • Guidet kulturhistorisk byvandring i Ilulissat
  • Guidet Sermermiutvandring til Kangia Isfjord
  • Sejltur til den berømte isfjord
  • 2 dages slædetur med fanger inkl. fuld forplejning og overnatning i slædetelt/fangsthytte
  • Rejsegarantifond

Ikke inkluderet i prisen:

  • Obligatorisk udvidet ansvarsforsikring & gebyr til rejsegarantifond kr. 100,- per person
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6% af totalprisen
  • Ferieforsikring til under rejsen. Eks. GOUDA SUPER kr. 206,- p.p.
  • Leje af evt. vintertøj

Overnatning:


Hotel Hvide Falk

Hotel Hvide Falk

Hotel Hvide Falk
Ældre hotel med masser af atmosfære og karakter. Hotellet ligger direkte ud til Diskobugten med en fantastisk udsigt til isfjeldene, og Diskoøens basaltfjelde og gletsjere kan også skimtes, når vejret er godt. Hotellet har egen restaurant, der laver morgenmadsbuffet, og om aftenen spiser du også godt i restauranten. Restauranten er særligt kendt for deres overvældende Grønlands Buffet, der byder et kæmpe udvalg af grønlandske specialiteter. Hotel Hvide Falk ligger kun få minutters gang fra byens torv og Knud Rasmussens museum. Hotellet har også 8 hotellejligheder, der ligger med en fantastisk udsigt ud over Diskobugten.

I Kangerlussuaq bor du på enten på Polar Lodge eller Old Camp:

Old Camp

Old Camp

Old Camp, Kangerlussuaq
Vandrehjemmet Old Camp ligger to kilometer fra lufthavnsbygningerne, smukt placeret mellem Mount Hassel og Søndre Strømfjord med udsigt mod Lake Ferguson og bjergene. Vandrehjemmet er i 2014 blevet gennemrenoveret. Vandrehjemmet består af fire langhuse opført i træ og har 37 værelser fordelt i tre af husene. I det fjerde hus ligger reception og kiosk. Dobbeltværelser er indrettet med bokssenge, skrivebord, stol, klædeskab og clockradio, mens soverum har køjesenge, skrivebord, stol, klædeskab og clockradio. Der er moderne bad- og toiletfaciliteter på gangen i hvert hus samt spise- og opholdsrum med tv, video og musikanlæg. Morgenmad bliver serveret i spise- og opholdsrummene.

Polar Lodge

Polar Lodge

Polar Lodge, Kangerlussuaq
Polar Lodge ligger blot 100 meter fra lufthavnskomplekset med 13 dobbeltværelser, der deler fem badeværelser og otte toiletter på gangen. Værelserne er rummelige med to separate senge, og der er lille butik med souvenirs. I samme bygning findes også et spise- og opholdsrum, hvor morgenmaden serveres, og hvor gæsterne frit kan forsyne sig med kaffe og te hele dagen. Vi synes, det er det bedste i Kangerlussuaq, selv om der er fælles bad og toilet på gangen.

Bestil Rejse