Post tag ‘kano’

11 Dage – Kano og guldfeber på Teslin River

Skrevet af Thomas Sindberg kl i

Teslin River er en af de mere stilleløbende floder i Canada, som gør sejladsen meget behagelig. Floden har sin start ved Teslin Lake og går medstrøms ned til sammenløbet ved Yukon River, lige ved den historiske telegrafpost Hootalinqua Station. Eventyret ned ad Teslin River er en meget flot og historisk tur, der giver rig mulighed for at se dyreliv. Det er desuden en rigtig fin introduktion til Yukon og kanosejlads i Canadas vestlige flodsystemer. Turen kræver ikke forudgående kendskab til kanosejlads.

Solnedgang over Teslin River

Solnedgang over Teslin River

Rejsefakta


Sværhedsgrad: Moderat

Sværhedsgrad

Tur navn: Kano og guldfeber på Teslin River
Type: Lettere Kanotur (370km)
Rejselængde: 11 dage (med mulighed for forlængelse)
Gruppestørrelse: Min 4 og max. 10 personer
Afgange: 31.05-10.06, 14.06-24.06, 05.07-15.07, 09.08-19.08
Pris: fra kr. 21.000,- (afhænger af endelig flypris)

Dag til dag program


Dag 1: Afrejse København til Vancouver. Overnatning på hotel.
Afrejse København til Whitehorse. Ved ankomst til Whitehorse bliver du mødt af vores lokale guide der sørger for transport til hotellet. Her møder du de andre deltagere i gruppen, og I gennemgår alt personligt udstyr. Herefter er der tid til at gå en tur i byen der ligger ved den mægtige Yukon River. Der er flere historiske seværdigheder fra den gang, hvor Klondike guldfeberen rasede.

Dag 2: Afgang mod floden!
Vi mødes kl 10, på et angivet sted i Whitehorse hvor vi samler gruppen og kigger vores udstyr igennem. Er der nogen i gruppen der mangler noget til turen, er det her at vi får styr på det sidste.

Herfra kører vi til Johnsons Crossing der ligger ca en time væk, ved starten af vores Teslin River adventure. Vi bruger eftermiddagen på at blive fortrolige med vores kanoer og sejler kun et par timer i dag. Vi camper ved flodbreden, laver bål og forhåbentligt vil der være mulighed for at fange en fisk eller to!

Dag 3 til 8: På Teslin River
Vores Teslin River adventure er igang. På vores tur vil vi opleve et meget varieret dyreliv, med mulighed for at se grizzly bjørne, ulv, elg, caribou, jærv, mink, skaldet ørn samt noget af det bedste fiskeri i verden. Bjergene omkring floden sørger for en dramatisk udsigt, og fortæller os om at vi er på vej ind i vildmarken.

Vi overnatter i telte og spiser ved bålet om aftenen i de lyse aftentimer. På turen får vi mulighed for at besøge nogle af de tidlige First Nation lejrpladser omkring Big Salmon, ved sammenfletningen af Big Salmon River og Yukon River.Vi støder og b.la. på Cyr’s Dredge, en gammel og efterladt guldgravermaskine fra guldfeberen i Yukon i 1898. First Nation er en fællesbetegnelse for alle indfødte i nordamerika.

Dag 9: Ankomst i Carmacks
Vi ankommer til Carmacks i løbet af dagen, afslutningen på vores Teslin River adventure. Herfra bliver vi samlet op og kørt tilbage til Whitehorse. vi ankommer tilbage til civilisationen hen ad eftermiddagen, og tager afsked med vores lokale guider. Vi tilbringer resten af aftenen i Whitehorse hvor vi indlogeres på vores hotel, og med meget stor sandsynlighed nyder et godt og velfortjent måltid på en af de gode restauranter i byen!

Dag 10: Hjemrejse
Efter et lift tilbage til lufthavnen, går turen tilbage til Danmark.

Dag 11: Hjemkomst
Ankomst til København

Forlængelse?
Rejsen kan forlænges, hvis I ønsker at udforske andre dele af Canada, eller tage en afstikker ind i Alaska. Området omkring Whitehorse byder på masser af skove, bjerge, søer og floder, så der er rig mulighed for at vandre og køre Mountainbike. Ikke langt fra byen ligger der også naturlige varme kilder der kan besøges på en cykeltur.

 

*Prisen inkluderer:


  • Flybillet København – Whitehorse t/r
  • Certificeret lokal guide
  • Leje af kanoer og udstyr
  • Transport på ud og hjemtur
  • Sikkerhedsudstyr inkl. satellit telefon.
  • alle måltider på turen
  • Transfer fra lufthavn
  • 2 overnatninger i Whitehorse ved start og slut
  • Telte og madlavningsgrej
  • 5% Canadisk tax

Ikke inkluderet

  • Måltider i Whitehorse
  • Fiskekort og fiskeudstyr
  • Sovepose og liggeunderlag

Bestil Rejse

9-16 dage Kano og kajak i Yukon Territory

Skrevet af Thomas Sindberg kl i

Canada Yukon - Arctic Friend

Drømmer du om at opleve en af de sidste ødemarker, hvor naturen stadig er uberørt og du kan føle dig som opdagelsesrejsende?

Så kan vi varmt anbefale den Canadiske ødemark i Yukon-territoriet. Den ligger i den nordligste del af Canada mellem Alaska og Nordvest-territoriet. Det er et bjergrigt og skovdækket område gennemskåret af floder, der for en stor del løber sammen med Yukon River; den største flod af dem alle, der fortsætter ind i Alaska. Vi tilbyder forskellige floder i Yukon med forskellig sværhedsgrad (Teslin, Yukon & Big Salmon River).

Vi har ekspertisen på Yukon, har selv padlet på floderne og bruger lokale og egne guider på vores ture. Vil du rejse helt på egen hånd, hjælper vi dig også gerne på vej. Måske virker den canadiske ødemark overvældende, hvis du ikke tidligere har erfaringer med friluftslivet, så arrangere vi gerne din tur med lokalguide.

Vi tilbyder ture på følgende floder i Yukon:


Teslin River
Teslin River - Arctic Friend
For begyndere og mellemøvede

Teslinfloden flyder mod nord og er en sideflod til Yukonfloden. Vandet er roligt og sceneriet er ganske enkelt fantastisk. Langs floden er desuden historiske seværdigheder som Hootalinqua og den gamle telegrafpost. Undervejs er der gode muligheder for at studere dyrelivet, mens du glider gennem den canadiske ødemark.

Du kan vælge mellem 8 eller 16 dage på Teslinfloden:

Pris per person v/min. 2 personer fra kr. 14.900,- inkl.:

  • Fly København – Whitehorse t/r
  • Skatter og afgifter
  • Briefing ved ankomst
  • Rivermap over floden med beskrivelse af historie og anbefalinger til camp site
  • 8 dage på Teslin (Johnson´s Crossing til Carmacks, 368 km)
  • inkl. kanoleje, pagaj, førstehjælpspakke, redningsveste og saftykit
  • Transport af kano og 1-4 personer fra Whitehorse til Johnsons Crossing
  • Transport af kano og 1-4 personer fra Carmacks til whitehorse

 

Pris per person v/min. 2 personer fra kr. 17.600,- inkl.:

  • Fly København – Whitehorse t/r
  • Skatter og afgifter
  • Briefing ved ankomst
  • Rivermap over floden med beskrivelse af historie og anbefalinger til camp sites
  • 16 dage på Teslin (Johnson´s Crossing til Dawson, 784 km) 
  • inkl. kanoleje, pagaj, førstehjælpspakke, redningsveste og saftykit
  • Transport af kano og 1-4 personer fra Whitehorse til Johnsons Crossing 
  • Transport af kano og 1-4 personer fra Dawson City til Whitehorse

Yukon River
Yukon River - Arctic Friend
For begyndere og mellemøvede

At padle på Yukonfloden er som at padle gennem historien. Floden var den vigtigste forsyningsvej under den store Klondike-guldfeber i begyndelsen af det forrige århundrede. Flere steder langs flodbredden glider man forbi gamle hytter og dele fra hjuldampere, der alt sammen stammer fra guldfeberdagene. Yukonfloden er bred og uden store strømsteder. Undervejs krydses den store sø Lake Laberge, som blandt andet er udødeliggjort af poeten Robert Service. Yukonfloden løber mod nord, hele vejen ud i Bering Strædet.

Du kan vælge mellem 8 eller 16 dage på Yukon floden

Pris per person v/min. 2 personer fra kr. 13.900,- inkl.:

  • Fly København – Whitehorse t/r
  • Skatter og afgifter
  • Briefing ved ankomst
  • 8 dage på Yukon River (Whitehorse til Carmacks, 320km)
  • inkl. kanoleje, pagaj, førstehjælpspakke, redningsveste og saftykit
  • Transport af kano og 1-4 personer fra Carmacks til whitehorse
  • Rivermap over floden med beskrivelse af historie og anbefalinger til camp site

Pris per person v/min. 2 personer fra kr. 16.700,- inkl.:

  • Fly København – Whitehorse t/r
  • Skatter og afgifter
  • Briefing ved ankomst
  • Rivermap over floden med beskrivelse af historie og anbefalinger til camp sites
  • 16 dage på Yukon River (Whitehorse til Dawson, 735 km)
  • inkl. kanoleje, pagaj, førstehjælpspakke, redningsveste og saftykit
  • Transport af kano og 1-4 personer fra Dawson City til Whitehorse

The Big Salmon River
Big Salmon River - Arctic Friend
For øvede

Træd ud af din travle hverdag og prøv kræfter med Big Salmon River, mens du nyder de snedækkede bjergtinder og det krystalklare vand, der omgiver dig. Turen begynder i Quiet Lake i regionen Canol, der ligger i den sydlige del af Yukon. Du vil være omgivet af vildnis, og chancen for at se elge, bjørne, rensdyr og bævere er gode.
Når dagen går på hæld, er det tid til at kaste fiskesnøren ud og prøve lykken på en af de mange fiskearter som søørred, Northern Pike, Arctic Grayling og i august Chinook-laksen.
The Big Salmon River byder på flere udfordringer; væltede træstammer, skarpe manøvree og små strømfald. Generelt er strømmen moderat, men vender og drejer, som den arbejder sig frem mod Yukonfloden. En udfordrende tur under midnatssolen.

Du kan vælge mellem 12 eller 19 dage på Big Salmon River:

  • Form mere information om Big Salmon River kontakt os på 76100070.

Billeder i galleriet er taget af Christian Thaulow

OBS: Priserne kan svinge lidt alt efter pladssituationen på fly til Whitehorse

Ikke inkluderet: 

  • Overnatninger i Whitehorse før og efter kanoturen (vi hjælper gerne med overnatningerne)
  • Obligatorisk administrationsgebyr på kr. 100,- per person. Inkluderer også udvidet ansvarsforsikring og gebyr til rejsegarantifonden.
  • Rejseforsikring og Sygdomsafbestillingsforsikring.

Bestil Rejse