Post tag ‘Isbjerge’

7 Dage – Vinter Adventure 2017

Skrevet af Casper Devantier kl i

Dette er vores nyeste vinter tur, hvor vi har skruet op for aktivitets niveauet. Turen varer i alt 7 dage hvor du oplever noget af det bedste fra Grønland. Du er selv en aktiv spiller på turen, for dagene er fyldt med fysiske aktiviteter, så som vandring på indlandsisen, tundra vandring med mad over bål, snesko vandringer ved isfjorden, snescooter og meget mere.

495098667

Snesko vandring ved UNESCO site Kangia Isfjord – Foto af Mads Pihl – Visit Greenland

Højdepunkterne i denne vinter adventuretur er blandt andet en heldagstur ind på Indlandsisen, Isfjordssejlads mellem de gigantiske isbjerge uden for Ilulissat, Aftentur på snescooter, vandretur med snesko og crampons, mulighed for hundeslædetur og isklatring med stor sandsynlighed for at se moskusokser, rensdyr, nordlys og meget meget mere… Du kommer til at bo i Kangerlussuaq den gamle amerikanske base, samt i den charmerende by Ilulissat, hvor du kan nyde udsigten over Diskobugten og isfjelde fra hotellet. På denne tur oplever du den store, vilde og fantastisk natur i Grønland fra sin smukkeste side!

Rejsefakta


Isbjerge Hundeslæde Pionérfolket Nordlys

Sværhedsgrad: Moderat

Sværhedsgrad

 

 

Tur navn: Vinter Adventure
Rejselængde: 7 dage

Højdepunkter:

  • Indlandsisen
  • Mulighed for nordlys
  • Moskusokser
  • Sejltur på Isjforden
  • Mulighed for hundeslædetur
  • Guidede vandringer
  • Snescoter tur
  • Snesko vandring
  • Mulighed for Isklatring

Afgange og priser 2017:

  • 14.02-20.02, 2017: Pris per person DKK 15.900,-
  • 28.02-06.03, 2017: Pris per person DKK 15.900,-
  • 07.03-13.03, 2017: Pris per person DKK 15.900,-
  • 10.04-17.04, 2017 Pris per person DKK 18.300,- (Påske + 1 ekstra dag)
  • Kan også laves alternative datoer (ring på 76 10 00 70) og hør om mulighederne.

Tillæg for enkeltværelse DKK 1.700,-

Dag til dag program


Dag 1: København-Kangerlussuaq – Vandring & madlavning i fjeldet
Afrejse fra København kl. 09.00 med ankomst Kangerlussuaq kl. 09.50. Fra lufthavnen er der transport til Old Camp, som er dit logi de næste to nætter. Old Camp er et hyggeligt vandrehjem med dobbeltværelser og bad/toilet på gangen. Der bliver afholdt et lille informationsmøde om forholdene og det praktiske i Old Camp og Kangerlussuaq i det hele taget. På første dagen skal du ud på en enestående fjeldvandring på tundraen med vores lokale guide, Jens-Pavia. Det er vores favorit-tur i Kangerlussuaq, og er vejret til dit, laver vi frokosten over bål ude på tundraen. Vi forsøger at finde rensdyr og moskusokser i området, og vores succesrate for vildt spotting er stor. Så hvis du er til autentiske oplevelser med lokal Grønlandsk vildmarksguide, så glæd dig til denne dag!. Her får du roen fra den Grønlandske vildmark at mærke. Vi anbefaler at spise middag om aftenen i Roklubben, som har en fantastisk beliggenhed ved Lake Ferguson, et stykke væk fra Kangerlussuaq by. Der bliver arrangeret transport i forbindelse med spisningen.

Dag 2: Kangerlussuaq – tur til Indlandsisen
Morgenmad på Old Camp. Dagen står på en helt fantastisk heldagstur til Indlandsisen, der ligger ca. 40 km fra den gamle amerikanske base. Turen foregår i bus og går gennem smukt fjeldlandskab formet af isen igennem tiderne. Hvis forholdene tillader det, kommer vi helt ind og gå på selve isen, udstyret med crampons og vandrestave bevæger vi os ud i det fantastisk bakkede islandskab med frosne smeltevandssøer, floder og vandfald. Indlandsisen er mere end 3 km tyk på det tykkeste sted! Undervejs kan vi være heldige at se moskusokser, rensdyr, snehare og arktiske fugle, som lever vildt i området omkring Kangerlussuaq. Vi finder et hyggeligt sted undervejs til den medbragte frokost. Om aftenen er der igen mulighed for spisning i Roklubben.

Dag 3: Kangerlussuaq-Ilulissat / byrundtur
Morgenmad på Old Camp. Om formiddagen er der mulighed for at besøge det spændende museum. Kangerlussuaqs byhistorie går kun tilbage til anlæggelsen af en amerikansk luftbase i 1941, men landskabet ved byen har været brugt som jagtmarker i mere end 4.000 år. Efter middag går turen til Ilulissat. Allerede under indflyvningen til Ilulissat kan du se isfjelde, så langt øjet rækker. Du tager en taxi fra den lille lufthavn og beder chauføren om at køre dig til Ilulissat Guesthouse, der ligger direkte ud til Diskobugten. Du bliver modtaget af vores lokale værtinde og der bliver afholdt et lille informationsmøde om forholdene og det praktiske i Ilulissat. Dagen står yderligere på kulturhistorisk byvandring, så du får en god introduktion til byen. Turen går forbi den gamle kolonihavn, brættet hvor de lokale fiskere sælger deres fangst, Knud Rasmussens Hus og Zionskirken.

Dag 4: Ilulissat- Sneskovandring ved Isfjorden + Isfjordssejlads
I Ilulissat er der mulighed hver dag for selv at stå for morgenmanden eller bestille en lækker morgenmad på Hotel Icefjord, som ligger 1 min gang fra Ilulissat Guesthouse – pris DKK 95,- Fra om morgenen af skal I på en imponerede sneskovandring, der vil tage dig ud i det bjergbetagende områder udenfor Ilulissat. Her kommer I ud for enden af dalen, hvor man kan kigger udover det berømte Kangia Isfjord, der i 2004 blev fredet af UNESCO.

Om eftermiddagen er der arrangeret isfjordssejlads. Turen går ud til det sted, vi har kigget på tidligere på dagen. At sejle blandt så enorme isbjerge giver en hel enestående og anden unik oplevelse, end at se dem fra land. Husk på, at det er ekstra koldt at sejle, så masser af varmt tøj, hue og vanter – gerne i flere lag, og husk dit kamera.

Dag 5: Ilulissat – dag på egen hånd – Mulighed for hundslædetur I har dagen på egen hånd. Vi kan varmt anbefale en slædetur. Man kan blandt andet vælges mellem følgende:

– Slædetur – 3 timer:

  • Slædetur til nærområdet
  • Sværhedsgrad: Let
  • Pris per person: DKK 1.450,- v. 1 pers./slæde / DKK  2.245,-  v. 2 pers./slæde

– Slædetur – 5 timer:

  • Slædetur til nærområdet
  • Sværhedsgrad: middel
  • Inkl. kaffe og the
  • Pris per person: DKK 1.795,- v. 1 pers./slæde

– Slædetur – 2 dage – med overnatning i fangsthytte:

  • Slædetur til fangstpladser ved Isfjorden og videre til den ‘Døde Bræ’. Overnatning i fangsthytte/slædetelt.
  • Sværhedsgrad: medium
  • Inkl. fuldpension, polarsovepose & underlag
  • Pris per person: DKK 4.550,- v. 1 pers./slæde

I forbindelse med slædeturene bliver I hentet på Ilulissat Guesthouse og kørt hen til hundeslædepladsen, hvorfra turen starter. Hundene kan næsten ikke vente og glæder sig til dét, de elsker allermest – at trække en slæde. Turene beskrevet her kan variere i forhold til is- og sneforholdene. Man skal regne med, at man på et tidspunkt i løbet af turen, skal hoppe af og løbe ved siden af slæden. Husk også varmt tøj til turen. Det kan blive meget koldt. Har man ikke det nødvendig tøj, kan man leje skindtøj på stedet (eller bestilles hjemmefra gennem Arctic Friend). For skindtøj og støvler: kr 225,- (en hel dag). Læs mere om at køre hundeslæde:

Dag 6: Ilulissat – dag på egen hånd – Nordlystur på snescooter Dagen på egen hånd i Ilullisat. Vi anbefaler et besøg på kunstmuseet eller Knud Rasmussens museum. Der vil også være tid til en sidste vandretur langs isfjorden og kigge butikker i Ilulissat, hvor flere sælger grønlandsk brugskunst. Der kan også varmt anbefales at tage en tur ud af den gule eller røde vandrerute til Sermermiut, som er et levn fra et tideligere inut-boplads. Den gule rute starter 900 meter fra Ilulissat Guesthouse.

Forslag til udflugt: Isklatring Der er også mulighed for at kaste sig over isklatring i Ilulissat. Ingen tekniske krav eller tideligere erfaring er nødvendigt. Efter at du har lært de grundlæggende teknikker (fodarbejde, brug af isøksen osv.), starter klatringen op ad isfaldet. Du er konstant sikret med topreb, så du skal blot koncentrere dig om at komme til tops. Alt sikkerhedsudstyr er selvfølgelig inkluderet. – Varighed 3 timer. Pris per person: DKK 950,-

Om aften er der arrangeret en nordlystur på snescooter, hvor I vil køre på snescooter ud af byen op af fjeldet store Akinnaq og videre til en lille hytte for at få lidt varmt at drikke, før turen fortsætter hen over den tilfrossede sø til det perfekte sted at fange nordlysets dans. Turen tager 2-3 timer.

Dag 7: Ilulissat – Kangerlussuaq – København Morgenfly fra Ilulissat til Kangerlussuaq. Herfra flyver du videre kl. 11.40 med ankomst København kl. 20.00 lokal tid.

Udpluk af mulige udflugter i Kangerlussuaq


Læs mere om udflugterne i Kangerlussuaq og Ilulissat *Prisen inkluderer:


  • Fly København-Kangerlussuaq-Ilulissat t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • 2 nætter på vandrehjemmet Old Camp inkl. morgenmad i Kangerlussuaq
  • Indlandsistur (Kangerlussuaq)
  • 4 nætter på Ilulissat Guesthouse (5 nt på afgangen 1. marts)
  • Udflugter Ilulissat: Informationsmøde ved ankomst
  • Byrundtur i Ilulissat
  • Sneskovandring til UNESCO naturpark
  • Isfjordssejlads mellem Ilulissats isbjerge
  • Nordlystur på snescooter
  • Transport ved ankomst & afrejse i Kangerlussuaq

Prisen inkluderer ikke:

  • Obligatorisk udvidet ansvarsforsikring & gebyr til rejsegarantifond kr. 100,- per person.
  • Sygdomsafbestillingsforsikring koster 6% af rejsens pris.
  • Rejseforsirking – dækkende under rejsen. Eks. GOUDA SUPER kr. 194,- per person. Dækker bl.a. forsinket fremmøde, hjemtransport og ikke mindst 24 timers alarmvagt hos GOUDA.
  • Måltider, udover morgenmad i Kangerlussuaq,
  • Transport i Ilulissat lufthavn og retur.
  • Entre til Museumer

Overnatning:


I Kangerlussuaq bor du på enten på Polar Lodge eller Old Camp:

Old Camp

Old Camp

Old Camp, Kangerlussuaq
Vandrehjemmet Old Camp ligger to kilometer fra lufthavnsbygningerne, smukt placeret mellem Mount Hassel og Søndre Strømfjord med udsigt mod Lake Ferguson og bjergene. Vandrehjemmet er i 2014 blevet gennemrenoveret. Vandrehjemmet består af fire langhuse opført i træ og har 37 værelser fordelt i tre af husene. I det fjerde hus ligger reception og kiosk. Dobbeltværelser er indrettet med bokssenge, skrivebord, stol, klædeskab og clockradio, mens soverum har køjesenge, skrivebord, stol, klædeskab og clockradio. Der er moderne bad- og toiletfaciliteter på gangen i hvert hus samt spise- og opholdsrum med tv, video og musikanlæg. Morgenmad bliver serveret i spise- og opholdsrummene.

Polar Lodge

Polar Lodge

Polar Lodge, Kangerlussuaq
Polar Lodge ligger blot 100 meter fra lufthavnsbygningen med 13 dobbeltværelser, der deler fem badeværelser og otte toiletter på gangen. Værelserne er rummelige med to separate senge, og der er lille butik med souvenirs. I samme bygning findes også et spise- og opholdsrum, hvor morgenmaden serveres, og hvor gæsterne frit kan forsyne sig med kaffe og te hele dagen. Selv om der er fælles bad og toilet på gangen, synes vi, at det er den bedste overnatningsform i Kangerlussuaq.

.

Ilulissat Guesthouse

Ilulissat Guesthouse

Ilulissat Guesthouse – Arctic Friends eget sted i Ilulissat
Vi har vores eget lille guesthouse i Ilulissat. Her er 6 værelser fordelt på to huse – begge beliggende med direkte udsigt ud over Diskobugten. Overnatning i private dobbeltværelser (flere værelser med plads til 4), og med delte køkken og WC/badefaciliteter. I al beskedenhed er vi ikke blege for at sige, at vi har byens bedste beliggenhed. Morgenmad kan tilkøbes til DKK 95,-/person – spises på Hotel Icefjord (1 min. gang fra Ilulissat Guesthouse). Ilulissat Guesthouse er i øvrigt stedet, hvor du altid kan henvende dig, hvis du har spørgsmål under dit ophold, eller ønsker at booke ekstra udflugter de dage, du har på egen hånd. Adressen er Qupaloraasuk 56 (ligger ved siden af Hotel Icefiord). www.ilulissatguesthouse.com

Bestil Rejse

Rejser til Grønland

Skrevet af kasper kl i

Har du planlagt din næste ferie endnu? Hvis ikke, har vi på denne side nogle gode grunde til, hvorfor du bør overveje Grønland!

Houses in Tasiilaq at the edge of Kong Oskars Havn with the mountain Polheim in the background in East Greenland - Photo by Mads Pihl - Visit Greenland

Huse i  Tasiilaq ved kanten af Kong Oskars Havn med bjerget Polheim i i baggrunden –  Øst Grønland – Foto af Mads Pihl – Visit Greenland

Grønland er vores hjertebarn, vores specialitet!

Uanset om du vil opleve Grønland sommer eller vinter, fra nord til syd, på krydstogt, vandring, kajak eller deltage på en komfortabel rundrejse, så har vi turen. Grønland er overvældende, dramatisk & sårbar.
Hos Arctic Friend finder du de bedste specialister på Grønland, vi har boet, vokset op, taler grønlandsk, rejst og arbejdet med Grønland i en menneske alder. Med andre ord vi lever og ånder for Grønland, hvilket vi bestræber os på, at vidregive til vores gæster.

Bestil din rejse til Grønland eller få mere information via vores kontaktformular.

Vi holder desuden løbende informationsmøder om Grønland, hvor du kan høre mere om vores rejser, og hente inspiration.

Vælg en årstid


Grønland sommer

Grønland sommer

Grønland Vinter

Grønland Vinter

Grønland Vinter

Individuelle Ture

 

 

 

 

 

 

Hvorfor Grønland?


Grønland lyder for mange som en finurlig destination, men verdens største ø har rigtig meget at byde på.
Grønland er meget mere end bare is. Her på øen har vi fantastiske naturoplevelser, blot et par minutter fra dit hotel. Hvis du elsker fred og ro, vil Grønland få en stor stjerne i din rejsebog. Du kan tage på gåture fra by til by, følge de lange spor af arktiske blomster, eller udfordre tundraen. Er du i det rigtige område, kan du støde på nogle af de lokale moskusokser, som bliver brugt til lidt af hvert af de lokale.

Udover naturen er der selvfølgelig også nordlyset, som er synlig fra det meste af landet. Nordlyset kan ses i September-April perioden og ligner mest af alt noget fra en science-fiction film. Det fantastiske lys kan kun ses få steder i verden, og Grønland er et af de steder.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om Grønland i vinterperioden, skal du blot følge dette link, hvor du blandt andet kan læse om det fascinerende nordlys og slædehunde.

Er du i stedet til sommer, – ja, det bliver faktisk sommer på Grønland! – kan du på denne side læse mere om de smukke arktiske blomster, sejlads og om en evigt overvågende sol, som bader Grønland i lys til langt ud på aftenen.