Post tag ‘Gletsjer’

15 Dage – Det ultimative Sydgrønland

Skrevet af Astrid Schmidt kl i

I total frihed rejser vi i Arktis omgivet af isbjerge og gletsjere i Zodiac-gummibåde og på vandreruter. Denne rundrejse bringer jer helt tæt på naturen gennem Sydgrønlands smukke fjordsystemer med lutter store sanseindtryk af isbjerge, fjelde, tundralandskaber og gletsjere.
I passerer tæt forbi de imponerende gletsjerfronter, hvor man mærker suset af at opleve isens storhed fra båden.

Kajak, vandretur, gletsjer, sydgrønland, varme kilder

Den ultimative ekspedition i Sydgrønland – Foto af Tasermiut

Dette er den ultimative 15 dages ekspedition hvor I oplever storslået natur og vandreture, der fx bringer jer til de berygtede “big walls” ved Tasermiut-fjordens stejle fjelde. Området er også unikt i Grønland ved, at der er mulighed for at slappe af i de varme kilder ved Uunartoq. Desuden byder ekskursionen på oplevelser af det arktiske dyreliv og lys i den fredfyldte polarnat. Ligesom vi går op på gletsjerisen med steigeisen-pigsko, besøger små bygder og nogle af de vigtigste ruiner fra gamle inuit-indvandringer.

Rejsefakta


Isbjerge Pionérfolket Hvaler

Sværhedsgrad: Moderat

Sværhedsgrad

Tur navn: Det ultimative Sydgrønland Rejselængde: 15 dage Sværhedsgrad: 2-3 Type: Vandring, Zodiac både og mulighed for kajak

Afrejser & Priser: 2017 fra Købehavn:

  • 04.07 – 18.07  pris pr pers. DKK 23.150,-
  • 17.08 – 31.08  pris pr pers. DKK 23.150,-
  • 02.08 – 16.09  pris pr pers. DKK 23.150,-

Afrejser & Priser: 2017 fra Keflavik/Reykjavik:

  • 04.07 – 18.07  pris pr pers. DKK 21.100,-
  • 15.07 – 29.07  pris pr pers. DKK 21.100,-
  • 17.08 – 31.08  pris pr pers. DKK 21.100,-
  • 02.09 – 16.09  pris pr pers. DKK 21.100,-
  • Kontakt os for at høre om spændende muligheder for at forlænge din Grønlandsrejse i Island

Gruppestørrelse: 8-12 personer.

Højdepunkter


kaja, vandring, big wall, tasermiut, zodiac, gletsjer vandring, steigeisen

Den Ultimative ekspedition i Sydgrønland

 

  • Gletsjer ekskursioner til havs og på isen
  • Lejrophold i Qaleraliq & Tasermiut
  • Big Walls klippevægge ved Tasermiut fjord
  • Uunartoq varme kilder
  • Frivilligt kajak ekskursion
  • Viking & Inuit ruiner
  • Zodiac båd sejlads mellem isbjerge
  • Byerne Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik
  • Grønlands vilde dyreliv

Dag til dag program


Dag 1: Keflavik/Reykjavik eller København – Narsarsuaq – Qaleraliq camp
Ankomst til Grønland og modtagelse i Narsarsuaq lufthavn. Introduktion til turen og forberedelse af udstyr. Transfer til Qaleraliq-camp i Zodiac gennem Tunulliarfik-fjorden med adskillelige isbjerge.  Vi ankommer til lejren som ligger smukt placeret på en sandstrand, med storslået udsigt til tre gletsjertunger og lyden af vandfald.
Overnatning i luksustelte med 4 senge per telt.

Dag 2: Qaleraliq camp og udsigt til Indlandsisen
Morgenstunden bringer gode muligheder for at se rensdyr i området, som der er en stor bestand af i området. Efter morgenmaden vandrer vi til Tasersuatsiaq-søen, og klatrer 400 meter op af en fjeldtop, hvorfra der er en vidunderlig udsigt udover søen og den sydlige del af indlandsisen. Om eftermiddagen kan man slappe af med en bog eller fiske, samle vilde svampe og bær (fra midt-august).
Overnatningen vil foregå i de komfortable luksustelte.

Dag 3: Qaleraliq camp, gletsjerfront og isvandring
Vi sejler med Zodiac-båd helt op til gletsjerfronterne. Oprindeligt var her kun én gletsjerfront men pga den øgede afsmeltning har gletsjerfronten delt sig i tre gletsjertunger. Vi bliver sat i land, og så starter en imponerende vandretur fra kanten af indlandsisen. Det er en storslået vandretur med steigeisen under fødderne, hvor vi udforsker gletsjerspalter med smeltevandløb, ishuler og smeltevandsbrønde som giver en labyrintisk oplevelse af denne gletsjer. Der vil være en bjergguide som er gletsjer-ekspert, og som står for sikkerheden af gruppen, og som kan fortælle om de forskellige karakteristika vi oplever på isen.
Overnatningen vil igen foregå i de komfortable luksustelte.

Dag 4: Narsaq
Transport med båd til byen Narsaq, som er den tredjestørste by i Sydgrønland, med ca 1500 indbyggere. På bådturen vil vi spotte efter hvaler. Om aftenen er der tid til at udforske byen på egen hånd med dens museer, butikker og kirken. Man kan spise middag på en af byens restauranter.
Overnatning vil være på vandrehjem.

Dag 5: Saarloq og de varme kilder ved Uunartoq
Dagen starter med at vi sejler gennem skærgården til bygden Saarloq, som er et idyllisk sted der næsten er forladt den dag i dag. Vi har lidt tid til at vandre rundt og udforske området. Herefter sejler vi mod Uunartoq, gennem det smukke komplekse fjordsystem med høje grønne fjelde, som er omgivet af isbjerge. På vejen til Uunartoq, kommer vi forbi den tidligere hovedstad for hvalfangst i Sydgrønland, Alluitsup Paa. I dag er Alluitsup Paa en smukt beliggende bygd, hvor der er gode chancer for at se hvaler på bådturen dertil. Om eftermiddagen vil der være god tid til at man kan bade i de varme kilder, som er de eneste i hele Grønland. Mens man sidder og nyder et bad i de varme kilder, kan man nyde udsigten til isbjerge der roligt flyder forbi.
Overnatning i telte på Uunartoq øen.

Dag 6: Jagt bygd og Kuusuaq Flod Camp
Transfer til Tasiusaq, som er en charmerende lille bygd med ca 80 indbyggere, og som bærer en tung historie der illustrerer hvor hårde livsbetingelserne var i landet i forrige århundrede. Dengang, for 140 år siden, sultede alle landsbyens indbyggere ihjel, og bygden blev først beboet igen i 1930erne. Områdets omgivelser er helt spektakulære med omgivende bjerge. Vi vandrer ud til Kuusuaq-flodens munding, den mest populære lakseelv i Sydgrønland, og nyder udsigten. Herfra går turen videre gennem det skønneste nåletræslandskab tilbage til Tasersuaq søen. Vi slår lejr og laver middag ved Kuusuak floden. Overnatning i telt.

Dag 7: Tasermiut Camp
Vi sejler langs Tasermiut-fjorden til Tasermiut-gletsjeren. Det er en yderst imponerende tur, fordi man kan opleve de tre bjerge Ketil, Ulamertorssuaq og Tinitertuup, der har gletsjeren helt tæt placeret op af sig. Gletsjeren har et fald på 1400 meter fra gletsjerplateauet og ned til fjorden, som sker over kun 3 km, og ender i et spektakulært isvandfald. Et syn man ikke oplever mange andre steder i verden! Overnatning vil ske i telt ved foden af bjerget Ulamertorsuaq,  der har en af verdens stejleste og største klippevægge som endda overgår den berømte Capitán klippe i Yosemite Nationalparken i USA.

Dag 8: Nalumasortoq
I dag er der mulighed for en vandretur med medium sværhedsgrad, for foden af gletsjeren i de flotte Nalumasortoq granit klippefjelde. Klippevæggene er særligt kendte af klatrere for deres glatte vægge. Herfra kan man se helt til bjergene Ketil og Ulamertorssuaq sammen med flere andre klippetoppe. Derudover er der en vidunderlig udsigt over gletsjer-landskabet. I området er der mulighed for at samle muslinger, fiske, og indsamle svampe og sortebær. Ved aftentide fra lejren, kan man nyde synet af de gyldne solstråler der rammer Ulamertorssuaq klippevæggen. Overnatning i telte.

Dag 9: Ulamertosuaq
Vandring op til foden af Ulamertorssuaq-klippevæggen, som også går under navnet “Den bedste arktiske “Bigwall”, og én af de 10 mest berømte klatrevægge i Verden. Ulamertorssuaq er en hel særlig oplevelse, og et ufatteligt smukt bjerg med både klippevægge og gletsjere. Overnatning i telte.

Dag 10: Nanortalik
Vi sejler med Zodiac-gummibåde til Nanortaliq, der er den sydligst beliggende by i Grønland. Med et indbyggertal på ca 2300 er det den anden største by i Sydgrønland.  Vi besøger museet for inuit kultur og traditioner, som er det bedste museum her i Sydgrønland. Om aftenen er der mulighed for at udforske byen og finde en restaurant at spise middag på. Der er også tid til at opleve jægernes marked eller bare slentre rundt og opleve hverdagens liv. Der er også mulighed for at deltage på en guided byvandring.
Overnatning er på vandrehjem.

Dag 11:  Alluitsup Paa & Qaqortoq, Syd-Grønlands hovedstad
Dagen starter med en båd transfer til Alluitsup Paa, hvor vi har tid til at vandre rundt i og besøge bygden. Alluitsup Paa er en billedskøn jagt- og fiskeribygd, som ligger placeret lige ud til det åbne hav. Herfra fortsætter vi til Sydgrønlands hovedstad Qaqortoq, som blev grundlagt i 1775 og som har et indbyggertal på ca 3000. Den er beskrevet som den mest charmerende og attraktive by i hele Grønland. Her er god tid til at opleve byen og de charmerende farverige bygninger, de imponerende landskaber, og nogle af de 30 forskellige stenskulpturer der er spredt ud over byen, kreeret af kunstneren Aka Høegh. Om eftermiddagen kan man slentre rundt på egen hånd og besøge museet, pelsbutikkerne, den traditionelle kajakklub, kirken og det eneste springvand der findes i hele landet.
Overnatning på vandrehjem.

Dag 12: Igaliku and Qooroq ice-navigation
Sejltur tilbage gennem det turkisblå vand via Qaqortoq til  Qassiarsuk, hvor vi ligger til ved Itilleq og herfra vandrer vi til den lille idylliske bygd Igaliku, som tidligere under nordboerne var bispesæde i Grønland. Vandreturen til bygden går ad ‘Kongevejen’, en kort tur på cirka 4 km. Nordboruinerne er smeltet sammen med byen, eller rettere bygden, hvor der er godt 40 beboere. De spredte stenhuse ligger på en beskyttet frodig slette, i bunden af en meget blå fjord. Rundt omkring rager barske og golde fjelde op. Der er en helt speciel stemning og ro i Igaliku. Bygden menes at være Grønlands smukkeste bygd. Bedøm selv, når du er der. Vi fortsætter videre til Qooroq Isfjord – områdets mest aktive isbræ, der frigiver 200.000 tons is om dagen! Overnatning på Leif Eriksson’s vandrehjem.

Dag 13: Tasiusaq, kajakbugten
Vandring til gårdene i Tasiusaq lige ved Sermilik-fjorden, som næsten er blokeret af isbjergene der kommer fra  Eqaloruutsit-gletsjeren. Efter frokost er der mulighed for enten at tage ud og fiske efter laks, eller tage på en vandretur i området. Der er også mulighed for at tilvælge en 2 timers kajakekskursion i Isbjergsbugten. Det er en tur for begyndere, og én af de flotteste ture at opleve isbjerge på i Sydgrønland  (70€ , minimum 2 deltagere). Når vi kommer tilbage til Qassiarsuk, det gamle Brattahlid, vandrer vi gennem bygden der har omkring 50 indbyggere og får en guided rundtur til vikinge-rekonstruktionerne af de oprindelige ruiner fra Erik den Røde’s tid. Overnatning på Leif Eriksson’s vandrehjem.

Dag 14: Blomsterdalen og Kiattut-gletsjeren
Om morgenen krydser vi fjorden i båd mod Narsarsuaq. Herefter tager vi en kort transfer i bil til den smukke blomsterdal, som vi vandrer igennem. Herfra når vi frem til at kunne se ud over Kiattut-gletsjeren, og det smukke landskab hvor der er en fantastisk udsigt udover indlandisen med sine nunatakker. Blomsterdalen er én af de mest berømte ekskursioner i hele Grønland. Vi slutter af med en farvelmiddag der vil bestå af traditionelle grønlandske retter som fisk, hval, sæl, rensdyr, m.m.
Overnatning på Leif Eriksson’s vandrehjem.

Dag 15: Hjemrejse via Keflavik/Reykjavik eller København
Transfer til Narsarsuaq i Zodiac. Tid på egen hånd i Narsarsuaq, hvor man kan besøge museet The Bluie West One Museum, som omhandler byens historie og dens rolle i 2. Verdenskrig. Herefter fly fra Narsarsuaq til Keflavik eller København.

 

Prisen inkluderer:


  • Fly Keflavik, Reykjavik eller København – Narsarsuaq t/r
  • Alle lufthavns skatter og afgifter
  • Lokale ekspeditons-guider (engelsk-talende)
  • Zodiac Narsarsuaq – Narsaq – Narsarsuaq
  • Fuld forplejning under ekskursionerne
  • Overnatninger og transfer i Grønland som anført
  • Campingudstyr
  • Entré til “Museet for Inuit Kultur og Traditioner” I Nanortalik
  • Entré til Brattahlid

Ikke inklusiv:

  • Obligatorisk udvidet ansvarsforsikring & gebyr til rejsegarantifond kr. 100,- per person
  • Middage i byerne Nanaortalik, Qaqortoq samt sidste middag i Narsaq
  • Mad og transfer i Keflavik, Reykjavik eller København samt frokost på afrejse dage
  • Valgfri kajak-ekskursion kr. 550,-
  • Alt ikke nævnt i inkluderet
  • Rejseforsikring (kan arrangers af Arctic Friend)
  • Fly til Island (kan arrangeres af Arctic Friend)

Bestil Rejse

13 Dage – Seven Pass Trail

Skrevet af Thomas Sindberg kl i

Hvis du tager til Alaska og spørger om vej til vildmarken, så er der meget stor sandsynlighed for at folk vil pege i retning af Wrangell St. Elias National Park. “Big and remote” ville de nok tilføje. Med et areal på over 53.000 kvadrat kilometer er området større end Danmark, og transport foregår da også her med mindre fly.

Seven Pass

Seven Pass

Turen er en af de hårdere treks, og kræver at man er er god fysisk form. Dagene er meget varierede, og vi vandrer fra grønne dale op på gletjsere, højderygge og vindblæste pas. Dramatiske vidder med sneklædte bjergtoppe både tæt og i det fjerne, følger os på hele turen. Dette er en af de mest populære treks i hele National Parken, da den har lidt af det hele, og giver den rejsende en unik oplevele af hvad Alaskas vildmark har at byde på.

Der er stor sandsynlighed for at se elge, jærv og brun bjørn på turen. Har man ikke prøvet gletjser vandring før, kan det måske lyde en lille smule intimiderende. Men turen kræver ikke forudgående kendskab til gletjser vandring, og man finder hurtigt ud af at det faktisk er nemmere at gå på selve gletjserne, end på den ujævne jord. P.g.a. de crampons (issko) vi sætter på vandrestøvlerne, står vi meget bedre fast, end man gør på den stenede jord.

Rejsefakta


Sværhedsgrad: Hård

Sværhedsgrad

Tur navn: Seven Pass Trail
Rejselængde: 13 dage
Type: Hårdere trek med bjergpas og gletjser vandring
Afgange og priser 2016:*

  • 9. Juli – 21. juli, 16. juli-28. juli, 27. juli-6. august, 8. august-20. august, 24. august-5. september
  • Pris kr. 36.000,- (prisen kan ændre sig lidt, hvis der er udsolgt på billigste fly til Alaska)

Da der er begrænsede afgange ind i National Parken bliver turene hurtigt fyldt op. Så bestil i god tid hvis du vil være sikker på en plads.

Dag til dag program


Dag 1: Afgang mod Anchorage
Afgang fra Kastrup til Anchorage, egen transport til logi i Anchorage. Indkvartering Bed & Breakfast standard.

Dag 2: McCarty
Du forlader Anchorage kl. 08.00 og vi har arrangeret plads på den lokale shuttel til McCarty. En 10 timers bus tur til Wrangell-St. Elias en af de mindre besøgte nationalparker i USA, og dog med det største antal gletsjere og bjergetoppe over 4.800 meter, det er her dit trek starter.

På vejen til McCarty vil du se nogle af Alaska´s mest imponerende bjergmassiver, floder og gletsjere, når bussen kører ad Glenn Highway. Der vil være masser af foto stop og tid til at strække benene inden bussen ruller ind i McCarty kl. 18.00

Indkvartering McCarthy Lodge

Dag 3: Flyvetur til Iceberg Lake – Vandringen starter
Eventyret starter med en fantastisk flyvetur fra McCarthy ud til Iceberg Lake, som befinder sig i starten af dalen nær Bagley Icefield. Iceberg Lake er ikke en rigtig sø, men bliver skabt hvert år af de store mængder spildevand fra sneen, der holdes i skak af en naturlig isdæmning. På et tidspunkt i løbet af hver sommer brydes dæmningen og vandet løber ud og skaber således søen. Så alt efter hvornår vi ankommer til området, vil vi finde en sø med flydende isbjerge, eller isbjerge der simpelthen står på sandet. Det er et meget flot skue. Inden vi tager vores rygsække på skuldrene udforsker vi området til fods med mulighed for at få taget nogle gode billeder.

Vi starter dagens vandring med at gå ned igennem den grønne dal, der igennem tiderne er blevet skåret ud af gletsjerne. Vi kommer dog til en gletjserstykke som endnu ikke er væk, og vi kan således se hvordan gletjseren stadig er igang med at skære sig igennem klipperne. Her tager vi vores crampons på og går videre op på isen. Det skal hurtigt vise sig, at det faktisk er en hel del nemmere at gå på isen, end på den stenede undergrund, da denne del af gletsjeren er helt plan. Dette giver os en god introduktion til gletsjer vandring. På den anden side af gletjseren, vandrer vi ned til en anden sø hvorved vi slår lejr for natten.

Dag 4: I vildmarken
Vi fortsætter vores færd vestover op i dalen, langs små smeltevandsløb. For enden af dalen skal vi op over en højderyg som kan være lidt strabadserende, men snart er vi på toppen og bliver belønnet med en fantastisk udsigt ud over Bremner Glacier og frokost ved et lille piblende vandløb. Senere ankommer vi ved en lille sø, som næsten indbyder os til at slå lejr, hvilket vi naturligvis gør.

Dag 5: Bremner Glacier
Efter ca en times vandring fra lejren, går det opad igen til et højdedrag, med betagende udsigt udover den næste dal og gletjser som vi skal over. Dette er en af favorit stederne at tage billeder, så vi bliver her og slapper af for en stund. Vejen går nedad mod gletjseren, hvor vi spiser frokost, inden vi atter tager vores crampons på. Herfra går det op over Bremner gletjseren og mod nord. Dette er en noget større gletjser, end den vi besøgte for et par dage siden, og det vil være muligt at se nogle at de større og fantastiske gletsjer spalter der er blevet formet igennem tiden. Ved enden af gletjeren slår vi lejr, på selve isen! Dette giver os et godt udgangspunkt til næste dags vandring.

Dag 6: I vildmarken
Vi går af gletjseren og den næste times tid indvolverer en stejl vandring op langs højderyggen. Havde vi gået igennem dalen her, ville vi skulle igennem en noget mere besværlig buskmark. Fra toppen får vi belønning fra de sidste to dages strabadser, serveret i form af en fabelagtig udsigt udover gletsjeren og den vej vi har gået. Nu bliver vandringen lettere, og vi går ned på den anden side, ned i dalen og får os en velfortjent frokost. Efter frokost går turen over et lille vandløb og vi fortsætter op i dalen, hvor vi slår lejr.

Dag 7: I Vildmarken
Med lidt held kan vi finde blåbær til morgenmaden! I dag er en stille dag, hvor vi slapper lidt af efter 4 dages strabadser. Vandringen er let og ikke særlig lang. På under en time kommer vi op over dagens meget særegne pas, med specielle klippeformationer. Vi camper lige ved to meget fine søer. Her kan vi slappe af og nyde livet i lejren, eller man kan tage på opdagelse i området uden rygsæk.

Day 8: I vildmarken
Endnu en lettere dag, hvor vi kun har en halv dag med rygsæk og det er ned af bakke hele vejen! Vi skal lige over en blokmark, men derefter er det en nem og meget behagelig vandring ned igennem det varierede landskab. Vi krydser ind over et sted hvor vandløb fra forskellige retninger fletter sammen, ved Monohan Creek. Landskabet er grønt og frodigt her hvor vi slår lejr. Fra lejren er der mulighed for at udforske området yderligere.

Dag 9: Den sidste store udfordring!
Efter to dages lettere vandring, er vi ved at være udhvilede til at tage på den sidste store udfordring. vi starter med at vandre op igennem dalen, hvor for enden vi passerer den sidste højderyg på turen. Det går opad, og vi skal have indhentet turens største ændring i højdemeter, og man skal være i aldeles god fysisk form for ikke at blive forpustet her. Udsigten fra toppen er en af turens smukkeste, og vi spiser frokost, her med den panoramiske udsigt udover sneklædte bjergtinder både tæt på og i det fjerne. Herfra er det dog rimeligt nemt igen, hvor vi går nedaf indtil vi kommer til en lille sø der bliver vores sidste lejr på turen. Her midt på tundraen blandt hundrede meter høje klippeformationer, er lyset helt specielt. Det bliver genspejlet på tundraens mosovergroede overflade, og skaber meget fine gyldne solnedgange: en perfekt afslutning på en fantastisk rejse igennem Alaskas vildmark.

Dag 10: Tilbage til McCarthy
Vi har ikke langt at gå idag, da vi har et fly vi skal nå. Efter en hurtig morgenmad, pakke vi for sidste gang. Den sidste vandring er en behagelig vandring ned ad bakke og hen over tundraen til Golcanda Creek airstrip. En smuk flyve tur venter os tilbage til McCarthy, samt et en blød seng og et varmt bad!

Dag 11: Anchorage
Kl. 10.00 er det tid til at stige på bussen fra McCarthy og bare læne dig tilbage og slappe af imens du nyder landskabet passere forbi. Kl. 18.30 ruller du igen ind i Anchorage. mulighed for at læne sig tilbage, slappe af og bare nyde landskabet passere under os.Turen går tilbage til Anchorage, hvor vi indlogeres på vores hotel, og nyder vores sidste nat i Alaska.

Dag 12: Danmark
Vi flyver tilbage mod Danmark hen på eftermiddagen.

Dag 13: Ankomst Danmark

*Prisen inkluderer:


  • Flybillet København – Anchorage
  • 2 nætter på Guesthouse i Anchorage
  • Fly til McCarty og tilbage
  • 2 nætter i McCarthy
  • 7 nætter på trek “Seven Pass Trail”
  • Guide på hele trekket
  • Transport mellem Anchorage og McCarthy
  • Alle måltider
  • Camping grej

Ikke inkluderet:

  • Private udgifter
  • Drikkepenge til guider (de forventer 10-15% af turprisen dvs ca. dkk 2.200,-)
  • Sovepose -5

Bestil Rejse

Udflugter Kangerlussuaq

Skrevet af Thomas Sindberg kl i

Mange opfatter Kangerlussuaq som lufthavn – og kun som gennemrejsedestination. Kangerlussuaq er paradis, hvad angår udflugter ud i naturen.

Russel Glacier

Russel Glacier – foto af Mads Pihl – Visit Greenland

Hele året:


Vandretur ved Lake Ferguson
Vi tager på en længere dagstur ud langs med Lake Ferguson og ser, om vi kan spotte moskus. Turen tager omkring 5-6 timer og indeholder blandt andet madlavning over bål. Ofte står den på lokale retter med eksempelvis stegt snehare eller moskusokse. Så hvis du er til autentiske oplevelser med indfødt Grønlands vildmarksguide, så er dette turen. Her får du roen fra den Grønlandske vildmark at mærke. (6 timer; DKK 750,-)

Sightseeing flyvetur – garanti for moskusokser!
Oplev den fantastiske natur omkring Kangerlussuaq set fra oven. På denne flyvetur kommer du ind over indlandsisen og de utrolige gletsjere, som ser helt vidunderlige ud ovenfra. Du kommer også ind over tundraen, hvor vi ofte ser rensdyr – moskusokser er der garanti for at se! Alle har vinduesplads med godt udsyn. (30 min; DKK 950,- / 50 min.: DKK 1650,-  OBS: minimum 4 pax).

Sightseeing flyvetur til Paradis-dalen – garanti for moskusokser!
Som ovenstående, men på denne tur flyver du også hen over den spektakulære Paradis-dal. moskusokser er der garanti for at se! Alle har vinduesplads med godt udsyn. (75 min; DKK 2695,-  OBS: mininum 4 pax).

Indlandsisen – punkt 660:
Vi kører i 4-hjultrækker igennem et smukt varieret område. Tæt ved indlandsisen passerer vi Russellgletcheren og et fantastisk morænelandskab. For enden af vejen går vi hen til og op på selve indlandsisen – en unik oplevelse. Vi tilbringer noget tid i denne enorme isverden før vi returnerer til vores køretøj. Undervejs på turen er der gode chancer for at spotte rensdyr, moskusokser, og alt efter sæsonen, mange fuglearter og blomster.
Pris per person: kr. 610,-
Varighed: 4-5 timer
Indlandsisturen kan forlænges med BBQ ved isen: kr. 340,- per person (kun fra maj-sept)

2 dage på indlandsisen (for alle gående!)
For alle aldre – der har været alt fra 7 årig til 85 årig.
Gå i Fridtjof Nansens og andre polarforskeres fodspor og oplev 2 dage på Indlandsisen. Sammen med en erfaren guide, går vi ud på Indlandsisen og efter en let vandretur ankommer vi til Camp Ice Cap. Når lejren er klar, nyder vi en kop kaffe og den totale stilhed i den isverden vi befinder os i. Om natten går vi til ro i midnatssolen i vore varme soveposer. Næste dag skal vi på eventyr og opleve spændende fænomener så som gletsjer-floder og smeltevandssøer.
Pris per person: kr. 2.250,- (vinter marts/april dog kr. 2.450,-)
Varighed: 26-30 timer (med overnatning på Ice Camp)
Inkluderer: Helpension, sikkerhedsudstyr samt kyndig is-guide

Opdagelsestur på tundraen:
Kangerlussuaq er unik på mange punkter, og når det gælder landbaseret dyreliv er der ingen andre steder i Grønland, der kan være med. Specielt moskusoksen har en helt unik og spændende historie i området, og er tilmed et imponerende dyr. Man kører i bus gennem det smukke tundralandskab, hvor guiden fortæller om moskusoksen og historien omkring den.
Moskusoksen lever vildt i området og kan færdes frit over alt. Om vi kan komme tæt på dyret eller må nøjes med at betragte det på afstand er umuligt at forudsige. Men guiden medbringer altid kikkerter, så chancen for at se de imponerende dyr, eller noget af alt det andet dyreliv i området, er stor.
Pris per person: kr. 275,-
Varighed: ca. 1,5 timer

Sightseeing i Kangerlussuaq
Kangerlussuaq er en tidligere Amerikansk luftbase, men i dag Grønlands vigtigste lufthavn. Hør om byens spændende historie, startende fra 2. verdenskrig, over den kolde krig til en moderne international lufthavn. Vi kører også til havnen og ser fjorden, vi kører forbi Kelly Ville, en lille forskerby 12 kilometer fra lufthavnen, og vi kommer en tur rundt på det gamle base område. Vi besøger selvfølgelig også en hundegård, hvor vi kommer tæt på den grønlandske slædehund. (2 timer; DKK 360,-)

Udflugter om sommeren:


Kajaktur på Lake Fergussson – lige ved Restaurant Roklubben
Er der nogen, der kender området og dens natur, fra både til lands og til vands (kajak), er det vores lokale “kajak”-mand, Jens-Pavia. En lille 5 timers kajaktur på selve Lake Fergusson (sø), hvor der er stor mulighed for at se moskusokser (især i juni og juli) på land. Jens-Pavia kender også nogle omkringliggende ruiner, som han meget gerne vil vise.

Om man er uerfaren eller erfaren – alle kan man tage på denne tur. Jens-Pavia ror med som guide på hele turen og sørger for at sikkerheden er i top. Det er nemlig et af hans varemærker.

Pris per person: kr. 900,- (max 6 pers.)
Varighed: 7-9 timer
Inkluderer: Transfer, guide, kajak og udstyr til kajak.

Vandretur til Granatfjeldet:
I bil/bus bliver vi kørt til toppen af Tacan, bjerget syd for Kangerlussuaq, hvor vi nyder udsigten. Herfra går turen rundt om Store Saltsø. Vi går mest nedad, selvom der selvfølgelig også er bakker opad. Efter ca. 2½ – 3 timer er vi fremme ved Granatfjeldet. Det er nu tid til at finde de medbragte hamre og mejsler frem (som vi hver især selv har båret), og begynde jagten på halvædelstenene Granater. Der bliver indimellem vores hamren tid til at spise den medbragte madpakke. Der er vandrefalke som yngler ved fjeldet, så måske er vi heldige at høre og se dem. Det hænder også ofte at vi møder moskusokser i fjeldet.

Nu hvor vi forhåbentlig har fået mere vægt i lommerne, går turen tilbage langs den smukke sø Lake Ferguson. Sandsynligvis ser vi den flotte islom, som har reder langs søbredden. For enden af søen bliver vi hentet af en bil/bus, som kører os hjem.

Pris per person: kr. 595,-
Varighed: ca. 8 timer
Inkluderer: Transfer, guide, frokost, hammer og mejsel

 

Udflugter om vinteren:


Hundeslædetur 
En tur på hundeslæde er vinterens store naturoplevelse. Over dig er himlen blå, under dig is og sne, og foran dig en vifte af hundehaler. Iklædt sælskind fra top til tå og siddende på rensdyrskind befinder du dig mageligt og kan følge det intense samarbejde mellem hunde og slædefører.
2 timer: Pris DKK 1.150,-  / barn: DKK 760,-
4 timer: Pris DKK 1.850,- / barn: DKK 1.250,-
2 dage: Pris DKK 5.250,- / barn DKK 5.250,-

Isfiskeri
Vi kører til havnen og går derfra ud på den tykke is på Kangerlussuaq fjord (Søndre Strømfjord) hvor vi finder et godt fiskested. Vi borer huller i isen og finder ud af om heldet er med os. Der er som regel masser af fisk! Turen tager som regel omkring 3 timer. (DKK 395,- / barn DKK 285,- – min. 4 personer)

Nordlystur med Grønlands kaffe
Når vejret er klart, er der ofte det smukkeste nordlys. På denne tur kører vi ud i fjeldet, hvor der ikke er ’kunstigt’ lys, som kan forstyrre oplevelsen af det dansende nordlys. En guide fortæller om de grønlandsker myter om nordlyset. Der vil også blive serveret en ’grønlandsk kaffe’. (2 timer; DKK 385,- / barn DKK 225)

 

10 Dage – Iceland Circle – Kør selv ferie

Skrevet af Thomas Sindberg kl i

Denne kør-selv-favorit rejse udforsker Islands overflod af naturskatte, herunder nationalparker, smukke vandfald, gletschere, storslåede vulkaner og varme kilder.

Skagafoss

Skagafoss

√ Oplev det fantastiske Gullfoss-vandfald
√ Geysir og varme kilder
√ Den historiske Thingvellir-slette
√ De imponerende Skogafoss og Seljalandsfoss
√ Skaftafell og Vatnajökull-nationalparken
√ Vidunderet Myvatn
√ De østlige fjorde med søpapegøjer og stejle bjerge
√ Asbyrgi-kløften
√ Basaltsøjlerne ved Reynisdrangar
√ Smag på lækre hummere i Island’s hummerhovedstad Höfn
……..og meget, meget mere.

 

Rejsefakta


Tur navn: Iceland Circle – Kør selv ferie
Rejselængde: 10 dage
Datoer og priser:

  • Afgang alle dage i hele 2017
  • Lavsæson (1. maj – 14. juni & 20. august – 30. september) Kr. 13.990- pr pers. v/ 2 personer i bilen
  • Højsæson (15. juni – 19. august) Kr. 20.590,- pr pers. v/2 personer i bilen

Dag til dag program


Dag 1: København-Keflavik og Reykjavik
Ved ankomsten til Reykjavik, er der transfer af vor lokale agent til dit hotel for overnatning. Tag en gåtur på opdagelse rundt i den hyggelige hovedstad. Nyd f.eks. udsigten udover byen fra toppen af tårnet på Hallgrimskirkja, eller oplev det kulturelle center Harpa centralt i byen.

Dag 2: Udlevering af bil. Snæfellsnes-halvøen
Jeres bil udleveres og forude venter en skatkiste af oplevelser.
Første stop er Snæfellsnes-halvøen, kendt for sine smukke landskaber og spektakulære bjerge, små landsbyer, skønne fjorde og dramatiske vulkaner. Stop og nyd de skønne seværdigheder såsom Eldborg-vulkankrateret, Búdir-landsbyen, det sorte sand på Djúpalónssandur-stranden og den massive Snæfellsjökull-gletcher. Gør stop i landsbyen Stykkishólmur med alle sine gamle velbevarede og farverige træhuse. Tag evt. en sejltur rundt om de mange øer ude i Breidafjördur-bugten, hvor der findes mange fuglekolonier.

Overnatning i Húnaflói-området.

Ca. antal kørte km: 420 km.

Dag 3: Nordvestlige Island & Akureyri
Kør nordpå til kysterne ved Húnaflói bugten. Betragt den dramatiske Hvitserkur-klippe, som står i havet ud for Vatnsnes-halvøen. Legenden siger at det er en forstenet trold. Det vrimler iøvrigt med sæler her – ofte også oppe på stranden. Stedet har én af Islands største sæl-kolonier. Kør til Skagafjörður, et område også kendt for sin opdræt af islandske heste. Besøg det gamle gård-museum Glaumbær og den gamle tørvekirke Vidimyrarkyrkja. Fortsæt og slut dagen af i Akureyri, hovedstaden i nord. Byen er kendt for sine gode restauranter.

Overnatning i Akureyri-området.

Ca. antal kørte km: 250 km.

Dag 4: Mývatn
Turen fortsætter østover, hvor første stop er Godafoss-vandfaldet. Det er et af Islands mest imponerende vandfald. Herefter fortsætter i mod Mývatn. Området omkring Mývatn-søen er udsøgt, og ligner nærmest noget fra en helt anden verden. Området består af vulkankratere, lavaformationer og spruttende mudderhuller samt Dimmuborgir-lavamarken og det geotermiske område Námafjall.
Tag en beroligende svømmetur i de naturlige bade “Mývatn Nature Baths”, og gør et stop i byen Húsavík, som er Islands hovedstad for hvalfangst. Herudover bør I gøre et stop på Tjörnes-næsset og se fossiler samt den smukke Öxafjördur-fjord.

Overnatning i Húsavík/Mývatn-området.

Ca. antal kørte km: 180 km.

Dag 5: Nordøstlige Island
Dagen idag kommer til at indeholde nogle helt spektakulære og specielle seværdigheder. Besøg først Ásbyrgi, som er en storslået hesteskoformet kløft, som ligner noget fra det vilde vesten. Herefter Dettifoss-vandfaldet som tordner ned i Jökulsárgljúfur-kløften. Det er Islands største vandfald mht vandmængde. Besøg herefter Hljódaklettar, som er en samling af karakteristiske søjle- og bueformede klippeformationer. På vejen mod Egilsstadir kører I igennem det mystiske øde, men storslåede landskab, Mödrudalsöræfi.
Udforsk Lagarfljót-søen, som er hjem for Lagarfljót-søslangen, det lokale Loch Ness-uhyre, Hallormstadur Nationalparken med Islands største birkeskov og “Skriduklaustur Centre” for kultur og historie.

Overnatning i Egilstadir-området.

Ca. antal kørte km: 320 km.

Dag 6: De østlige fjorde
At køre langs Østfjordene, er i sandhed en smuk og betagende oplevelse, hvor tårnhøje bjerge går lodret ned i havet. Og hist og her i de lange smalle fjorde, ligger maleriske fiskerlandsbyer. Besøg Seydisfjördur, som er omgivet af stejle bjerge, Faskrudsfjördur, hvor der for enden af fjorden er udsigt ud til huleklippeøen Skrudur. Eller besøg Djúpivogur hvorfra I kan sejle ud og besøge øen Papey. Øen er et naturreservat for hav- og edderfugle. Om sommeren er her en kæmpe koloni af søpapegøjer.
Fortsæt sydover mod Höfn, som ligger naturligt smukt på en odde i en lagune, omgivet af bjerge. Höfn er kendt for sine delikate hummere, og deraf navnet “Islands hummerhovedstad”.

Overnatning i Höfn-området.

Ca. antal kørte km: 300 – 450 km – alt efter hvor meget I ønsker at inkludere af rutens muligheder

Dag 7: Vatnajökull Nationalpark

Nyd sydøst-kystens spektakulære scenarie. Stop ved Jökulsárlón-gletcherlagunen – den største gletcher-lagune af sin art, og tag en sejltur blandt lagunens isbjerge. Fortsæt mod Skaftafell, som er Islands mest berømte vildmark, og et ideelt sted at lave udendørs aktiviteter.
Der er korte og nemme vandreture ind til Svartifoss-vandfaldet og Skaftafellsjökull-gletcheren. Skaftafell er som en grøn oase omgivet af sort lavasand.

Overnatning i Vík/Kirkjubæjarklaustur-området.

Ca. antal kørte km: 275 km.

Dag 8: Sydkysten
Kør langs den spektakulære sydkyst, et enestående landskab af “ørkener”, klippefyldte kyster og landbrugsjord klemt inde mellem gletschere, bjerge og hav. Kysten byder på mageløse udsigter og nogle af Islands smukkeste attraktioner, som inkluderer byen Vík og Dyrhólaey-halvøen, hvor man fra fyrtårnet har en fantastisk udsigt udover klippekysten og dens smukke formationer. Udforsk de smukke klippeformationer og basaltsøjler ved Reynisdrangar. Fortsæt forbi Myrdalsjökull og gør stop ved de smukke vandfald Skogafoss og Seljalandsfoss, hvor I kan gå ind bag vandfaldet.

Overnatning i Gullfoss/Geysir-området.

Ca. antal kørte km: 200 km.

Dag 9: The Golden Circle – Gullfoss, Geysir & Thingvellir
Kør på opdagelse rundt i dette frodige landbrugsland, som er hjemsted for mange berømte islandske sagaer. Dagen idag kan måske føles som klimakset på hele rundturen, da I idag skal se både det prægtige og ubeskriveligt smukke Gullfoss-vandfald, Geysir-området med sine spildkogende søjler af vand, der blir spydt ud fra jordens indre samt Thingvellir-sletten, som grundet sin historiske og geologiske interesse, er på UNESCO’s verdensarvsliste. Thingvellir var dét sted hvor det første islandske lagting samledes, men også dét sted hvor den europæiske og den amerikanske tektoniske plade kolliderer, eller rettere går hver til sit, og med tiden river Island midtover.
Giv jer også tid til at besøge Skálholt, ét af de vigtigste steder i Islands middelalderhistorie, og endelig vulkankrateret Kerid.
Herefter køres der mod Reykjavik, hvor den sidste nat tilbringes. Lejebilen afleveres.

Ca. antal kørte km: 150 km.

Dag 10:
Med bus fra Reykjavik til Keflavik og hjemrejse til København.

Prisen inkluderer:


  • Fly København – Reykjavik t/r med Icelandair
  • 8 dages billeje kategori B inkl. fri kilometer, CDW, VAT, GPS og 1 chauffør
  • 7 overnatninger på farmhouse eller guesthouse med fælles bad/toilet (mulighed for tilkøb af eget bad/toilet)
  • 2 overnatninger på hotel i Reykjavik
  • Morgenmad alle dage
  • Lufthavnstransfer Keflavik – hotel i Reykjavik t/r
  • Detaljeret kort over Island samt udførlig ruteplan
  • Lufthavnsskatter

Ikke inkluderet:

  • Sygdomsafbestilingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Lovpligtig EU ansvarsrisiko og tilskud til rejsegarantifonden kr. 100,-
  • Benzin
  • Evt. Enkeltværelsestillæg

OBS!!!      Vi kan også arrangere afrejse fra Billund – spørg ved reservation.

Bestil Rejse

8 Dage – Sydgrønlands vidundere 2018

Skrevet af kasper kl i

På denne rejse oplever du ægte arktisk ødemark, som indtil nu har været hjemsted for inuitterne, og som stadig holder deres traditionelle levevis i live.

Tunulliarfik fjorden

Tunulliarfik-fjorden – Foto af Tasermiut

Her oplever du kontrasterne fra et sårbart miljø til den barske og storslåede natur af is og fjelde, hvor ydmygheden melder sig. Det sydlige Grønland tilbyder den rejsende et hav dækket af isbjerge og ærefrygtindgydende skønhed af gletsjerne, der roligt flyder ud i fjordene. Landskaber med intense grønne farver, tundra og farverige bygder, giver også karakter til denne tur, der vil tilfredsstille selv den mest eventyrlystne rejsende.

På vores rute, vil vi være i stand til at navigere gennem fjordsystemer omgivet af blåfarvet isbjerge, og sideløbende spektakulære gletsjer- tunger. Vi vil sove i vores camp, unikt beliggende, lige ved siden af en gletsjer. Vi vil også have mulighed for at besøge en indlands- gletsjer, og vandre på en lille del af isen, hvor vi ser spalter, sprækker og afløb fra isen. Vi vil også tage fantastiske ture gennem tundra og gletsjer-dale, se flokke af rensdyr og marine fauna.

Vi vil fiske efter arktiske laks og torsk, eller samle svampe og tranebær.

Rejsefakta


Isbjerge

Pionérfolket

Hvaler

Sværhedsgrad: Moderat

Sværhedsgrad

Tur navn: Sydgrønlands vidundere
Rejselængde: 8 dage
Type: Vandretur med overnatning i telt/hostel. Alle afgange er gruppeafgange.
Gruppestørrelse: 4-12 personer.
Afgange og priser 2018

  • Afrejse hver tirsdag fra. d. 3. juli til 28. august fra København (sidste tre afgange med mulighed for nordlys)

Pris fra kr. 19.335,- 
OBS: Flyv fra København via Island med mulighed for stop i Island – forespørg for pris.

Dag til dag program:


Dag 1: Brattahlid
Fly København – Narsarsuaq (også muligt at flyve fra via Island). Modtagelse i lufthavnen og transport med motorbåd gennem Tunulliarfik Fjord til Qassiarsuk. Fjorden er normalt fyldt med isbjerge. Vi besøger kirke-ruinerne, som stammer fra Erik den Røde’s tid i denne bygd. Brattahlid var hovedstaden i Vikinge-Grønland, hvor Erik den Røde slog sig ned i 985, som var starten af vikingekoloniseringen. Gåtur gennem bygden, der beboes af ca. 100 indbyggere, der primært ernærer sig ved landbrug. Indkvartering i Leif Eriksson Hostel i Qassiarsuk. Middag i vandrerhjemmet.

Dag 2: Qaleralik Camp
Vi sætter kurs mod Qaleraliq Camp, hvor vi navigerer blandt isfjelde i Tunulliarfik-fjorden. Vi vil stoppe i Narsaq for at besøge den tredje mest befolkede by i det sydlige Grønland, med cirka 1700 indbyggere. Du vil have tid til at besøge det lokale marked, pelsbutikker, gå en tur eller endda gøre indkøb, før vi går ombord på båden igen, med kurs mod Indlandisen. Vi ankommer til vores hyggelige lejr beliggende på en strand, der har en fantastisk udsigt udover to gletsjere. Vi vil tilbringe natten i lejren, så vores sanser kan indtage den utrolige udsigt og bragene fra Serac’s isfald.

Dag 3: Indlandsis
Opstigningen til Tasersuatsiaq store sø og panoramaudsigt over Indlandsisen. Vi forsætter til fods gennem en unik ørkenagtige dal, som vil fører os til et smukt og anderledes landskab, af grøn og tyk tundra. Efter at have passeret søen, bestiger vi et 400 meter højt bjerg, hvorfra vi vil have en hypnotiserende udsigt over søen, én af de største i det sydlige Grønland. Toppen er også et unikt udsigtspunkt udover Indlandsisen. Herfra kan du spejde udover den uendelige indlandsis, op til den nordlige kyst af øen, og mod Det Arktiske Ocean, hvor Nunatakker står som flydende vartegn på indlandsisen. Vi kan samle svampe og blåbær, og forsøge at spotte rensdyr, som der findes store flokke af i området. Nedstigning til lejren.

Dag 4: Gletsjer-fronter & udflugt på indlandsisen.
Vi vil navigere langs gletsjerfronter i vores zodiac-båd, og beundre de vertikale vægge af is og talrige isbjerge, der har en rejse på 10 km inden de når det åbne hav. Vi starter herefter vores ekskursion i et rige af is. Der venter os en imponerende tur med steigeisen (almindelig god fysisk form påkrævet) på en af de ældste ismasser på vores planet. Vi vil undersøge dens sprækker, afløb, grotter, Serac’s, og andre is- formationer, der giver en følelse af at gå rundt i en labyrint.

En ekspert bjergguide, med speciale i Gletsjer Videnskab, sørger for det nødvendige udstyr, og for at sikre sikkerheden for gruppen i løbet af turen, mens han deler ud af sin viden om de særlige kendetegn ved gletsjerne i det sydlige Grønland. En unik , spændende og original oplevelse, der vil overraske både førstegangs-besøgende, og erfarne rejsende i den arktiske verden. En af de mest imponerende seværdigheder, og en af de bedste udflugter i hele Grønland!

Læs mere om Grønland.

Dag 5: Igaliku
Navigation fra Qaleralik til Itilleq via Tunulliarfik-fjorden. Let vandretur ad Kongevejen, til den idylliske bygd Igaliku, et lille inuit samfund beboet af ca. 40 mennesker. Bygden er én af de smukkeste i hele Grønland, og her findes ruinerne af Gardar, der var ærkebispedømme, og religiøs hovedstad, da vikingerne regerede i Grønland.

Efter at have spist i Igaliku returnerer vi om eftermiddagen til Itilleq, og derefter til Qassiarsuk. På vejen til Qassiarsuk, besøger vi Qooroq Fjord, hvor man finder én af de mest aktive gletschere i Syd Grønland. Vi navigerer i området, indtil tætheden af is, gør det umuligt at fortsætte. Et af Grønlands mest fotogene steder! Middag og overnatning i Leif Eriksson Hostel.

Dag 6: Tasiusaq og Sermilik
Vi vandrer til Tasiusaq gård, hvor syv mennesker lever i bemærkelsesværdig isolation ved Sermilik-fjorden, der næsten altid er blokeret af is fra Eqaloruutsit-gletsjeren. Senere vil vi forsøge at fange nogle arktiske laks fiskeri og gå en tur i området. Der vil være mulighed for at tilkøbe en kajaktur i isbugten. Overnatning på Leif Eriksson Hostel.

Dag 7: Blomsterdalen
Vi krydser fjorden til Narsarsuaq i motorbåd. Hvor vi vil gå gennem Blomsterdalen og nyde den spektakulære udsigt over dalen, dannet af isens tilbagetrækning og de mange blomster, hvoraf dalen har fået sit navn. Vi forsætter indtil vi kan se Kiattut-gletsjeren og landskabet omkring den, med fantastisk panoramaudsigt over Indlandsisen og dens nunatakker. Dette er en af de mest berømte udflugter i hele Grønland. Afskedsmiddag, med lokale råvarer som, hval, sæl, rensdyr, mattak. Overnatning på Leif Eriksson Hostel.

Dag 8 Hjemrejse
Bådtur i Zodiac Qassiarsuk-Narsarsuaq. Tid til at besøge Narsarsuaq. Fly Narsarsuaq-København. Du kan også flyve via Reykjavik og forlænge rejsen med nogle dage i Island. Kontakt os for mere information eller læs mere om mulighederne her:

Prisen inkluderer:


  • Fly København – Narsarsuaq t/r
  • Lufthavnsafgifter og skatter
  • Guide (engelsktalende)
  • Transfers i Grønland Zodiac ekspeditionsbåde
  • Fuld pension inkl. Grønlandsk afskedsmiddag
  • alle overnatninger i Grønland
  • Camping og Zodiac båd udstyr

Ikke inkluderet

  • Obligatorisk administrationgebyr inkl. bidrag til Rejsegarantifond & udvidet ansvarsforsikring  (kr. 100,- p.p)
  • Evt. sygdomsafbestillingsforsikring til 6% af rejsens pris
  • Rejseforsikring (du kan tegne Gouda Rejseforsikring hos Arctic Friend)
  • Ekstra udflugter

Overnatning:


camp copy

Qaleraliq Glacier Camp

Qaleraliq Adventure Glacier Camp
I vores unikke adventure camp, Qaleraliq Adventure Glacier Camp, kommer du helt tæt på den grønlandske natur og uberørte vildmark. Her er ingen bebyggelse eller konstruktioner, så du er helt ude i den arktiske tundra. Campen har nok Sydgrønlands bedste beliggenhed på et plateau med en spektakulær udsigt til to gletsjere. Der er stort fællestelt med borde og stole, hvor maden tilberedes og indtages – hvis man da ellers kan løsrive sig fra den fantastiske udsigt. Der overnattes i store ’Domo-telte’ med 4 senge i hver (køjesenge). Der er fællestoiletter (tørkloset).

 

Leif-Eriksson-Hostel beskaaret

Leif Eriksson Hostel

Leif Eriksson Hostel, Qassiargsuk
I Qassiarqsuk overnatter vi på Leif Eriksson Hostel, der ligger tæt ved den lille havn. Det er et lille, hyggeligt vandrehjem med 10 værelser (syv dobbelværelser og tre fællesrum) med fælles bad og toilet på gangen. Vandrehjemmet har en terasse med en skøn udsigt ud over fjorden. Der overnattes i egen sovepose.

 

Tasiusaq Hostel, Tasiusaq
Tasiusaq Hostel ligger to timeres vandring from Qassiarsuk i den lille bygd Tasiusaq, som ligger ved ved den usædvanligt smukke Tasermiut Fjord. Fjorden er ofte fyldt med isbjerge, og den er kendt for at være et af de bedste steder i Sydgrønland at padle kajak. Vandrerhjemmet er det tredje hus lige efter ankomst til Tasiusaq, og det er let at kende på sine blå og hvide farver. Vandrehjemmet består af i alt fem værelser (2, 4 og 6 senge) og har et stort køkken og opholdsstue. Fælles bad og toilet. Der overnattes i egen sovepose.

 

Bestil Rejse