Post tag ‘Gjógv’

8 Dage – Færøerne for hele familien

Skrevet af Thomas Sindberg kl i

Lyse nætter, får på fjeldet, frisk luft og naturen som en uendelig stor legeplads. På Færøerne ligger de fantastiske ferieminder bare og venter på at få besøg af både børn og voksne. Denne tur giver jer masser af oplevelser og tid til at nyde hinanden.

Klassisk Bygd

Klassisk Bygd

Rejsefakta


Tur navn: Færøerne for hele familien
Rejselængde: 8 dage / 7 nætter
Afgange og priser:* Valgfri startdag:

  • 3 overnatninger på hotel og 4 overnatninger i sommerhus
    • Pris for 2 voksne og 2 børn (2-11 år): Fra kr. 21.850,-
    • Pris for 2 voksne og 1 barn (2-11 år) + 1 barn(0-2 år): Fra kr. 20.650,-
    • Pris for 3 voksne og 1 barn (2-11 år): Fra kr. 20.895,-

Dag til dag program


Dag 1: Ankomst til Vágar Lufthavn med Atlantic Airways.

Afhent lejebilen i lufthavnen og kør derfra gennem dale og over høje fjelde, via Tórshavn til færgehavnen Gamlarætt, hvor I skal med færgen til øen Sandoy. På sejlturen kan man se øerne Hestur og Koltur. Færgen sejler til bygden Skopun, og her findes verdens største (blå) postkasse, som kan ses ved at køre en tur gennem bygden. Fortsæt  til bygden Skálavík hvor I skal bo på det børnevenlige Hotel Skálavík i de kommende 3 nætter.

Køretid fra lufthavnen til færgehavnen Gamlarætt ca. 1 time. Sejltid med færgen 30 minutter. Køretid fra bygden Skopun til bygden Skálavík ca. 30 minutter.

Dag 2: Øen Sandoy, også kaldt Saga-Øen, er stor legeplads som kan nydes af alle. Udforsk strandene, små maleriske  bygder, får som græsser på de grønne fjeldsider og indsøer hvor man kan fiske. I gamle dage boede der hekse, trolde og vikinger på øen, så her er mange spændende historier. Den historie, som I skal opleve sammen med en lokal guide er historien om heksehullet, og endnu idag kan man tydeligt se heksens fodspor. Derefter foreslår vi at man kører videre mod stranden Søltuvík. God ide at have madpakke med til Søltuvík.

Dag 3: Nyd dagen på egen hånd – Har man lyst kan man tilkøbe et besøg hos lokal færøsk familie. Her kommer man tæt på den færøske gæstfrihed, atmosfæren og den hjemlige hygge, alt imens der fortælles om det lokale samfund. Hjemmebag og saft/kaffe serveres. Besøg skal forudbestilles sammen med rejsen.

Dag 4: Med færgen tilbage til Gamlarætt. Nyd dagen i verdens mindste hovedstad, Tórshavn. Gå på opdagelse i den gamle bydel Reyn med de små gyder og charmerende huse med græs på taget. Der er også mulighed for blandt andet at svømme, ride og opleve det sjove lille akvarium Sjósavnið med  saltvandsfisk fra havet omkring Færøerne. Overnatning i valgt sommerhus på øen Streymoy eller på øen Eysturoy. Vi foreslår at besøge Sjósavnið og en gåtur in den gamle bydel i Tórshavn.

Dag 5, 6 & 7: 3 dage uden program og med masser af plads til spontane indfald og afslapning i jeres eget gode selskab. Overnatning i sommerhus.

Dag 8: Lejebilen afleveres i lufthavnen. Afrejse med Atlantic Airways.

*Prisen inkluderer:


  • Fly med Atlantic Airways fra København til Færøerne t/r (tillæg fra Billund & Aalborg)
  • Lejebil kategori D inkl. fri kilometer, CDW og VAT
  • Overnatning på hotel inkl. morgenmad på familieværelse
  • Vandrekort
  • Fodring af får med en lokal
  • Sengetøj i sommerhus
  • Sejltur til Vestmanna fuglefjeldene
  • Slutrengøring i sommerhus

Ikke inkluderet i prisen:

  • Sygdomsafbestilingsforsikring 6% af rejsens pris
  • Diverse ferieforsikringer
  • Lovpligtig EU ansvarsrisiko kr. 100,-

Bemærk:
Indkvarteringssteder og rækkefølge kan variere fra nævnte program. Andre biltyper kan bestilles efter ønske. Autostole til børn kan bestilles efter ønske. Medbring varmt og praktisk tøj. Kombinér rejsen med en eller flere af vores øvrige udflugter.

Bestil Rejse

8 Dage – Den Klassiske rundrejse

Skrevet af Thomas Sindberg kl i

Færøerne byder på enestående natur, spændende historie og et rigt kulturliv. Der er fugle, får og venlige folk. Der er betagende stilhed, som kun brydes af brusende vandfald og øredøvende brænding. Tag sanserne med på denne kør selv-ferie.

Bygden Gjogv

Bygden Gjogv

Rejsefakta


Tur navn: Dan klassiske rundrejse
Rejselængde: 8 dage / 7 nætter
Afgange og priser:* Valgfri startdag.

  • Kombination 1 – Hotel
    • Pris pr. person i dobbeltværelse: Fra kr. 10.490,-
    • Pris pr. person i enkeltværelse: Fra kr. 14.990,-
    • Pris børn (2-11 år): Fra kr. 4.925,-
  • Kombination 2 – Guesthouse og B&B (alle B & B og Guesth. er med delte faciliteter)
    • Pris pr. person i dobbeltværelse: Fra kr. 8.800,-
    • Pris pr. person i enkeltværelse: Fra kr. 12.350,-
    • Pris børn (2-11 år): Fra kr. 4.650,-

Dag til dag program


Dag 1: Ankomst med Atlantic Airways til Vágar Lufthavn. Lejebilen afhentes i lufthavnen. Oplev øen Vágoy på egen hånd. Vi foreslår en let vandretur til vandfaldet Bøsdalafossur, hvorfra du kan se den fritstående klippe Geitus-koradrangur samt Vágars flotte og stejle sydkyst. Du kan også tage en tur til bygden Bø og Gásadalur for at nyde udsigten over holmen Tindhólmur. Overnatning på Vágoy.

Dag 2: Vi anbefaler, at man på vejen mod nord tager den fascinerende bådtur til Vestmanna fuglefjelde, hvor der sejles imellem klipperne og ind i grotterne. Turen tager cirka 2 timer. Besøg det unikke Saga Museum. Fortsæt til bygden Tjørnuvík, der er omgivet af stejle fjelde. Herfra ses de imponerende klippeformationer Kæmpen og Kællingen. Kør over broen, der forbinder
øerne Streymoy og Eysturoy, mod bygden Eiði. Her venter flere store natur-oplevelser og udsigt til Færøernes højeste fjeld Slættaratindur (882 m). Overnatning på Eysturoy.

Dag 3: Nyd dagen i bygden Gjógv, som er kendt for sin særprægede naturhavn. Her er der mulighed for en vandretur på egen hånd med udsigt over fuglefjelde og Djúpini samt den smukke dal Ambadalur. Vandrekort kan købes på overnatningsstedet i Gjógv. Overnatning på Eysturoy.

Dag 4: Fra bygden Leirvík køres der igennem den undersøiske tunnel til byen Klaksvík. Tunnellen er dekoreret med lyskunst af den kendte færøske kunstner Tróndur Patursson. Fra Klaksvík er der gode muligheder for at udforske de andre Nordøer, som hver især byder på dramatiske landskaber. På øen Viðoy ligger Færøernes nordligste bygd, Viðareiði, som bestemt er et besøg værd. Nyd en kop kaffe eller en bid brød i den lokale restaurant. Overnatning på Nordøerne.

Dag 5: Vi foreslår at man besøger øen Kunoy om formiddagen. Fra den lille bygd Kunoy har man en flot udsigt til øen Kalsoy. Over bygden ligger en lille hyggelig plantage. Et sagn fortæller at der højt oppe på øen Kunoy ligger en planke fra Noas ark. Der vokser muslinger og små konkylier på den. Folk der er faret vild i tågen har set planken, men ingen der har ledt efter den har nogensinde fundet den. Tilbage på Eysturoy køres mod bygden Søldafjørður, hvor et privat hjem med en imponerende have besøges. Her serveres kaffe med kage. Overnatning i Tórshavn.

Dag 6: Besøg den smukke grønne ø, Sandoy, også kaldet Saga-øen. Øen er i forhold til de andre øer, præget af overvejende fladt terræn. Øen er rig på historie og fantastisk natur. Tag med færgen fra færgehavnen Gamlarætt til Skopun. Gå ikke glip af bygderne Dalur og Húsavík som ligger i smukke omgivelser. I bygden Skálavík kan man købe kaffe og mad i det nye feriecenter. Overnatning i Tórshavn.

Dag 7: Nyd dagen i Tórshavn på egen hånd, men glem ikke at besøge bygden Kirkjubøur, som er Færøernes historiske og kulturelle centrum. Her ligger den maleriske Kongsgård, hvor den nuværende kongsbonde er 17. generation i rækken. Se den ufuldendte Sankt Magnus Katedral samt den lille Olavskirke fra middelalderen. Overnatning i Tórshavn.

Dag 8: Lejebilen afleveres i lufthavnen. Afrejse med Atlantic Airways.

*Prisen inkluderer:


  • Fly med Atlantic Airways fra København til Færøerne t/r (tillæg fra Billund & Aalborg)
  • Lejebil kategori A inkl. fri kilometer, CDW og VAT
  • Overnatning i valgt kombination med morgenmad
  • Privatbesøg med kaffe/kage.

Ikke inkluderet i prisen:

  • Sygdomsafbestilingsforsikring 6% af rejsens pris
  • Diverse ferieforsikringer
  • Lovpligtig EU ansvarsrisiko kr. 100,-

BEMÆRK:
Alle B&Bs og guesthouses er med delte faciliteter. Indkvarteringssteder og rækkefølge kan variere fra nævnte program. Velegnet til børn. Andre biltyper kan bestilles efter ønske. Medbring varmt og praktisk tøj.

Bestil Rejse