Post tag ‘Færøerne’

11 dage – Det bedste af Færøerne

Skrevet af Thomas Sindberg kl i

Færøerne blev i 2007 kåret af National Geographic som verdens bedste øgruppe og hædret blandt andet for en uspoleret autenticitet, en stærk kulturel integritet, det grønne lavland og den velbeskyttede natur. Vi er stolte af at kunne byde velkommen hertil.

Mykines Fyrtårn

Mykines Fyrtårn

Rejsefakta


Tur navn: Det bedste af Færøerne
Rejselængde:  11 dage / 10 nætter
Sæson: 15/5-1/9
Afgange og priser:* Startdag søndag. Andre dage på forespørgsel.

  • Kombination 1:  10 overnatninger på hotel
    • Pris pr. person i dobbeltværelse: Fra kr. 14.850,-
    • Pris pr. person i enkeltværelse: Fra kr. 21.550,-
  • Kombination 2: 10 overnatninger på guesthouse og B&B (alle B & B og Guesth. er med delte faciliteter)
    • Pris pr. person i dobbeltværelse: Fra kr. 12.390,-
    • Pris pr. person i enkeltværelse: Fra kr. 18.590,-

Dag til dag program


SØNDAG: Ankomst til Færøerne
Ankomst til Vágar Lufthavn med Atlantic Airways. Afhent lejebilen. Kør en tur til bygden Gásadalur, som var den sidste af de færøske bygder, der fik vejforbindelse. Nyd stilheden og den storslåede udsigt over Tindhólm. Overnatning på Vágar.

MANDAG: Dag på egen hånd. Vi foreslår tilkøb af dagsudflugt til fugleøen Mykines: 

  • Heldagstur til den vestligste ø Mykines. Turen starter med en storslået sejltur langs majestætiske bjergvægge. Se blandt andet søpapegøjen den charmerende fugl med det farverige næb og den imponerende fugl Sulen, som kun yngler på holmen. For at komme ud til holmen og fyret skal man over broen, som krydser Atlanterhavet. Madpakke spises undervejs. Tilbage i bygden kan man kigge forbi den lokale café.

Overnatning på Vágar.

TIRSDAG: Øen Suðuroy
Fra Tórshavn sejles med færgen Smyril til øen Suðuroy. Der er mange gode vandreture på Suðuroy f.eks. toppen af Rávan og den prisbelønnede Hvannhagi. Besøg det lokale turistkontor i bygden Tvøroyri for at få mere information om vandreture. Vi foreslår den smukke vandretur til Hvannhagi og den korte tur ud til ”Á Røðina” for at opleve øens dramatiske vestside, som absolut er et besøg værd. Se de historiske bygninger, der tidligere husede Den Kongelige Danske Monopolhandel, og nyd en kop kaffe eller en øl på den hyggelige pub og café Pubbin, som ligger nede ved havnen. Overnatning på Suðuroy.

ONSDAG: Sightseeing på Suðuroy med driver guide
I bliver afhentet på overnatningssted af chauffør/guide, der viser rundt på denne forunderlige ø, som er så rig på historier og uforglemmelige udsigtssteder. Udflugt vælges med hensyntagen til vind og vejr. Frokost nydes undervejs. Overnatning på Suðuroy.

TORSDAG: Retur til Tórshavn med færgen Smyril
Gå en tur igennem Tórshavn. Når man kommer ind i den gamle bydel og vand­rer rundt mellem husene, op­lever man et virvar af stræder og smalle gyder, trapper og klippegrund, der stikker frem, og små sorttjærede huse med hvide vinduer og grønne græs­tage. Har man forvildet sig ind blandt kulisserne til en historisk film­op­tagelse eller er man på et mu­seum? Nej, dette er blot den oprin­delige by, sådan som den har udviklet sig siden mid­del­alderen, og som sta­dig lever med børn og høns og alle hverdagens store og små gø­re­mål. Denne gamle by er enestående, ikke blot på Færøerne, men i hele verden. I Tórshavn finder du forskellige restauranter og cafeer, hvor du kan spise fremragende mad – nyd lokal fisk og kød. Husk at smage den færøske laks – den bedste i verden. Overnatning i Tórshavn.

FREDAG: Udflugt til øen Nólsoy
Fra Tórshavn sejles med færgen til den nærliggende ø Nósloy. Her går livet sin stille gang med højt til loftet og næsten ingen biler. På Turistkontoret mødes man med den lokale guide, som fortæller historier og viser bygden. Besøg huset Brunn som blev bygget af drivtømmer fra 1600-tallet og oplev blandt andet en seværdighed, som kun kan opleves på Nólsoy, Ro-Ove ´s båd, Diana Victoria. I 1986 roede Ove alene hele vejen til Langelinie i Danmark for at kysse Den Lille Havfrue, en utrolig bedrift. Frokost spises på Nólsoy. På egen hånd kan man vandre op på toppen af øen hvor man har den smukkeste panorama udsigt over Tórshavn og de nærliggende øer. Retur med færgen til Tórshavn. Om eftermiddagen foreslår vi et besøg til bygden Kirkjubøur, som er Færøernes kulturelle center. Overnatning i Tórshavn.

LØRDAG: Sejltur til Vestmanna Fuglefjelde.
Fra bygden Vestmanna sejles ud til de fantastiske Vestmanna fuglefjelde, hvor der sejles imellem klipperne og ind i nogle af grotterne. Derefter køres mod Nordøerne, som byder på dramatiske landskaber. Fra bygden Leirvík køres der igennem den undersøiske tunnel til byen Klaksvík. Tunnellen er dekoreret med lys kunst af den kendte færøske kunstner Tróndur Patursson. På øen Viðoy ligger Færøernes nordligste bygd, Viðareiði, som bestemt er et besøg værd. Nyd en kop kaffe eller en bid brød i den lokale restaurant. Overnatning på Nordøerne.

SØNDAG: Øen Kalsoy – Sælkvinden
Med færge fra Klaksvik tiløen Kalsoy, populært kaldet Blokfløjten. Det sære navn er opstået på grund af den 12 kilometer lange vej der løber gennem fire tunneller og forbinder øens fire bygder. Gør et stop i bygden Mikladalur, som er kendt for sine kunstnere og sagaer. Nede ved havet står Sælkvinden, den smukke skulptur fra sagnet om sælkvinden og er absolut et besøg værd. Besøg også bygden Trøllanes længst mod nord. Fra bygden Trøllanes kan man gå ud til fyret Kallin, som har en fantastisk beliggenhed – denne tur kan gøres med lokal guide, men skal forudbestilles. Husk at medbringe en madpakke og drikkevarer. Overnatning på Nordøerne.

MANDAG: Dag på egen hånd
Lad dagen gå sin gang i bygden Gjógv, som er kendt for sin særprægede naturhavn og flotte udsigt til øen Kalsoy. Naturhavnen er en seværdighed, som alle besøgende bør se. Går man langs kanten af kløften kan man nogle gange få øje på søpapegøjerne, når de kommer frem fra deres huler og fyver ud på havet efter føde til ungerne. For enden af kløften, ud mod det åbne hav er det muligt at nyde udsigten fra Kronprinsesse Mary´s bænk. Fra Gjógv kan man gå op langs fjeldskråningen til den smukke dal, Ambadalur, på turen ses fuglefjelde og fotte udsigtspunker. Overnatning på Eysturoy.

TIRSDAG: Dag på egen hånd
Besøg nogle af de nærliggende bygder, f.eks. Oyndarfjørður for at se Rinkusteinar, to vældige klipper der ifølge sagnet er to fortryllede sørøverskibe der ligger og vugger roligt frem og tilbage. Fortsæt til bygden Runavík og besøg det lokale turistkontor for information og besøgstider til den charmerende præstegård i bygden Nes. Garnforretningen Navia ligger i bygden Toftir og har et stort udvalg i færøske trøjer, garn m.m. I bygden Søldafjørður kan man besøge et privat hjem hvor man kan forudbestille kaffe/kage eller frokost/middag samt se deres fine have. Besøg er ikke inklusiv, men kan gøres som et tilkøb når turen bookes. Overnatning på Eysturoy.

ONSDAG: Afrejse
Nord for bygden Eiði ses stenformationerne Kæmpen og Kællingen, der ifølge sagnet er et forstenet ægtepar, som forsøgte at flytte Færøerne til Island. På vejen passeres også Færøernes højeste fjeld, Slættaratindur, som er 882 meter højt. Aflever lejebilen i lufthavnen. Afrejse med Atlantic Airways.

*Prisen inkluderer:


  • Fly til Færøerne med Atlantic Airways t/r fra København. (Tillæg fra Billund & Aalborg)
  • Lejebil, kategori A inkl. afhentning og levering i lufthavnen, CDW og fri km.
  • Overnatning i valgt kombination med morgenmad.
  • Mandag: Dagsudflugt til fugleøen Mykines inkl. færge/guide/madpakke.
  • Tirsdag: Færge fra Tórshavn til Suðuroy.
  • Onsdag: Sightseeing på Suðuroy med guide inkl. driverguide/ frokost.
  • Torsdag: Færge fra Suðuroy til Tórshavn.
  • Fredag: Besøg øen Nólsoy inkl. færge til Nólsoy t/r, guide/madpakke.
  • Lørdag: Sejltur til Vestmanna Fuglefjelde.
  • Søndag: Færge til Kalsoy t/r.

Ikke inkluderet i prisen:

  • Sygdomsafbestilingsforsikring 6% af rejsens pris
  • Diverse ferieforsikringer
  • Lovpligtig EU ansvarsrisiko kr. 100,-

BEMÆRK:
Alle B&Bs og guesthouses er med delte faciliteter. Indkvarteringssteder og rækkefølge kan variere fra nævnte program. Velegnet til børn. Andre biltyper kan bestilles efter ønske. Medbring varmt og praktisk tøj.

Bestil Rejse

Rejser til Færøerne

Skrevet af kasper kl i

Northlens Tindholm

Northlens Tindholm

Færøerne er en lille øgruppe midt ude i Nordatlanten. En håndfuld øer. Der er 17 beboede øer, men derudover er der flere mindre øer, holme og skær. Der findes dybe fjorde og smalle sunde mellem øerne. Du er faktisk aldrig længere end 5 km fra havet. Afstandene er generelt ikke store på Færøerne. Et paradis for naturelskere. Perfekt til vandreture på egen hånd. Kom tæt på fuglelivet og dets lyde, nyd synet af de grønklædte fjelde, de charmerende bygder, de smukke fjorde og naboøerne, der rejser sig majestætisk i horisonten.

Færøerne har noget at byde på året rundt. Traditioner, skikke, events og oplevelser finder sted sommer, efterår, vinter og forår. Efter ca. 2 timer med fly er man omgivet af enestående natur klædt i sæsonens vind, vejr og blågrønne farver. De smukke øer byder altid hjerteligt velkommen.

Afstanden til de nærmeste naboer er ca: 430 km til Island, 600 km til Norge og 300 km til Shetlandsøerne. Der er omkring 1.300 km til København.

Rejser til Færøerne


4 Dage – Miniferie med store oplevelser

4 Dage – Miniferie med store oplevelser

8 Dage – Vandring på de sagnomspundne øer

8 Dage – De sagnomspundne øer

8 Dage – Den Klassiske rundrejse

8 Dage – Den Klassiske rundrejse

8 Dage – Færøerne for hele familien

8 Dage – Færøerne for hele familien

11 Dage – Det bedste af Færøerne

11 Dage – Det bedste af Færøerne