8 Dage – Bjergkursus i Island

Dette er det ultimative kursus, der klæder dig på til at færdes sikkert i bjergene. Du vil over 6 dage gennemgå bjergkurset, som består af tre moduler: Vinter Mountaineering, Gletsjer-vandring og isklatring. Kurset finder sted ved Skaftafell National Park, og slutter med bestigning af Islands højeste bjerg, Hvannadalshnúkur (2.110m) hvor vi sætter camp på gletsjeren, og alle færdighederne vi har trænet de foregående dage, prøves af.

Udover at du lære en masse nye færdigheder, oplever du noget af Islands absolut smukkeste og vildeste natur!

Isklatring

Isklatring på Gletcheren

Derfor er det et ideelt sted at få styr på de grundlæggende færdigheder indenfor bjergbestigning, inden man kaster sig over de højere bjerge. Efter kursets afslutning vil du være istand til at tage på lettere bjergbestigninger og have et godt fundament for hvordan du befærder dig sikkert i bjergene.

Kurset kan også benyttes af folk som gerne vil gå videre og blive IMG Hard Ice Guides, da man på kurset får de nødvendige færdigheder.

Alle kan som udgangspunkt være med da vi starter fra bunden. Vi overnatter én nat på selve Gletcheren, så man skal have tøj med til dette, men ved tilmelding får du en detaljeret pakkeliste så du kan nå at blive klar. Vi bor i små 4-mands hytter (med et fælleshus med bad og toilet)

Rejsefakta


Tur navn: Bjergkursus i Island
Rejselængde: 8 dage
Sværhedsgrad: krævende (turen kræver at du er i god form)
Afgange og priser for 2018:

  • 27. marts – 3. april:      Kr. 22.390,-
  • 11. – 18. maj:               Kr. 22.390,-
  • Tillæg for enkeltværelse i Reykjavik Kr. 500,-

Kurset dækker over:

  • Is klatring
  •  Repelling
  • Risikovurdering af Sneskred
  • Gletsjer vandring
  • Crevasse-redning
  • Vinter camping/shelters

Udstyr du bør have med:

  • Støvler med hård sål, så der kan påsættes Issko (Crampons)
  • Varm sovepose (-15)
  • Solbriller
  • Is økse
  • Issko/Crampons
  • Karabinhager
  • Klatresele
  • Hjelm
  • Rygsæk (lille + stor 65-80L)

Vi anbefaler at man har sit eget udstyr med, da man på den måde kan nå at blive fortrolig med det. Ved tilmelding til kurset vil man modtage en udtømmende liste over hvad præcis det er man skal have med, og hvad der anbefales. Har man ikke mulighed for at få sit eget udstyr med, kan det lejes ved kursusstart. Prisen herfor vil være ca. kr. 500,-, alt efter hvor meget du skal bruge.

Skrevet af deltager  – Ella Grødem:
“Det var det fedeste kursus – en god blanding af teori, praksis, fede naturoplevelser, super guider og socialt samvær. Har intet dårligt at sige om det kursus – og ville selv tage afsted igen imorgen, hvis jeg kunne! Især turen til toppen af Hvannadalshnjúkur var fantastisk. Og isklatringen!”

Dag til dag program


Dag 1 – Ankomst Island
Du flyver til Keflavik, hvorfra der er transport til vandrehjemmet i Reykjavik. Tilkøb evt. en tur til “Den Blå Lagune” der ligger på vejen til Reykjavik. Resten af dagen i den islandske hovedstad på egen hånd.

Dag 2- Afgang mod Skaftafell
Tidlig morgenmad og kl. 07.30 er der afgang mod gletsjerne. Først tjekker vi lige alt udstyret efter, og der er mulighed for at leje udstyr, hvis du skal have suppleret op. Vi spiser frokost på vej mod Skaftafell, hvor vi forventer at være fremme ca. kl. 14.00.
Herefter er kurset igang og vi starter ud med lavine sikkerhed, hvor vi lærer at bruge lavine udstyr, og også prøver det af i praksis. Vi spiser middag kl. 19.00.
Vi laver sidste tjek af udstyr inden vi kører mod Skaftafell. Vi spiser aftensmad på vejen, inden vi ankommer til vores hytter der ligger med udsigt til gletsjere på den ene side, og havet på den anden.

Dag 3 – klatring, knob, rapelling ved Hnappavellir
Morgenmad på 8:00. Vi kører til Hnappavellir, Islands største sport klatring område. Der træner vi reb og knob, beskyttelse mod sten/klipper og forskellige ankringspunkter samt rappelling, med forskelligt rappelling udstyr,og vi får også klatret. Om aftenen, efter middagen, begynder vi at planlægge gletscher-turen, der starter på dag 4. Vi afprøver ovnene, stiller telte op, og udtænker hvad vi skal medbringe af udstyr og mad.

Dag 4 – Gletsjer træning
Morgenmad kl. 08.00 og herefter tager vi til Svínafellsjökull-gletsjeren, hvor vi starter træningen på is. Dagen står på øvelser med crampons og isøkse, isskruer og rebarbejde. Vi vil på dagen lære at bestige og nedstige forskellige hældningstyper, ved brug af crampons og isøkse. Vi kommer også igennem forskellige redningsteknikker på gletsjer. Dagen foregår ved nogle af de ydre gletsjere omkring Skaftafell.
Om aftenen går vi udstyret igennem en sidste gang, inden vores topbestigningsforsøg på Hvannadalshnúkur

Dag 5 – Træning vinterfjeld & overnatning på gletsjer
Vi spiser morgenmad kl. 04.00 og starter vores opstigning omkring Sandfell senest kl. 05.30. , hvor vi prøver isøksen af, klatrer i sneen, og øver faldteknikker med isøkse, laver sneanker, øver lavine eftersøgning. Her gennemgår vi også brugen af crampons og vandreteknikker på forskelligt terræn. Vi lærer også at bygge et sne shelter og hvordan vi sikrer vores telte i sneen. Herefter laver vi aftensmad (ekspeditionsmad) og overnatter på selve gletsjeren.

Dag 6 – Top bestigning Hvannadalshnúkur (2110m)
Vi starter dagen kl. 05.00 og efter morgenmaden efterlader vi alt i lejren, og forsætter mod toppen henover gletsjeren. Målet er top bestigning af Islands højeste bjerg, Hvannadalshnúkur.
Undervejs har vi de smukkeste udsigter til vulkaner og gletsjere og bag os har vi Atlanterhavet! Efter top bestigningen begiver vi os tilbage til lejren og pakker det hele ned, for at vandre tilbage. Vi bor i hytter den sidste nat og slutter af med en velfortjent middag.

Dag 7 – Svínafellsjökull & Reykjavik
Morgemad kl. 08.00. Vi tager igen på Svínafellsjökull-gletsjeren og træner lidt isklatring, laver rappelling ned i gletsjerspalter og træner de færdigheder vi har opnået de sidste dage, inkl. selvredninger og makkerredninger på gletsjer.
Kl. 15.00 kører vi tilbage langs sydkysten, en smuk tur med udsigt til gletsjere, vandfald, vulkaner og havet på den anden side. Vi spiser middag på vejen og forventer at være tilbage i Reykjavik kl. 22.00-23.00. Indkvartering på vandrehjem.

Dag 8 – Hjemrejse
Transfer til lufthavnen og fly retur til København. (Der er mulighed for at forlænge turen)

Ønsker du en intro til isklatring, venligst kontakt os på tlf. 7610 0070, så hjælper vi dig med at komme igang.

Prisen inkluderer:


  • Fly fra København til Reykjavik t/r
  • 2 Overnatninger på vandrehjem i Reykjavik (KEX Hostel inkl. morgenmad)
  • 4 overnatninger i hytter (plads til 4 personer i hvert)
  • 1 overnatning på gletsjer (i telt)
  • 6 dages intensiv mountain skill kursus
  • Fuld forplejning under hele turen
  • Transport til og fra Reykjavik

Ikke inkluderet

  • Administrationsgebyr inkl. udvidet ansvarsforsikring og rejsegarantifond kr. 100,-
  • Evt. opgradering til hotel i Reykjavik
  • Godt varmt tøj og støvler
  • Solbriller/Skibriller
  • Backpack 65-80L
  • Rejseforsikring (kan tegnes hos Arctic Friend)
Print Friendly