8 Dage – Iceland Express – Kør selv ferie

Iceland Express er én af vores kør-selv-bestsellere og indeholder også en mulighed for at krydse det ubeboede indre af Island via Kjölur. Oplev den magiske natur og majestætiske landskaber.

Gulfoss

Gullfoss

  • Med en let opgradering af din bil til en 4WD, kan du rejse gennem højlandet Kjölur, et bjergpas mellem to af Islands store gletschere.
  • Du dækker en stor del af Island inden for en kort periode, men du har stadig mulighed for at afgøre, hvor kort / lange dine dage skal være.
  • Selvom du kun har en uge, vil du se og udforske alle de store attraktioner omkring Islands vigtigste ringvej.

Rejsefakta


Tur navn: Iceland Express – Kør selv ferie
Rejselængde: 8 dage
Afgange og priser:

  • Daglig afgang: 1. maj – 30. september 2018
  • Ved booking FØR 31. marts: Fra DKK. 15.990,- pr person v/2 personer i bilen / 1 dobbeltværelse
  • Ved booking EFTER 1. april: Fra DKK 16.750,- pr person v/2 personer i bilen / 1 dobbeltværelse

OBS!!
Hvis rejsen bookes FØR 31. marts 2017, ydes der 10% rabat indenfor disse rejseperioder: 1. – 14. juni & 22. – 31. august
Hvis rejsen bookes FØR 31. marts 2017, ydes der 20% rabat indenfor denne rejseperiode: maj & september

Dag til dag program


Dag 1: Ankomst til Reykjavik. Den Blå Lagune & Hverargerdi.
Ankomst til Keflavik lufthavn. I lufthavnen får du udleveret din bil og dit islandske eventyr kan starte. Vi anbefaler at gøre stop i den nærliggende Blå Lagune. Det er 37 grader varme svovlholdige pools med kissel og saltholdigt vand, som skulle være meget helbredende. Man skal dog booke tid i forvejen, hvilket vi er meget behjælpelige med. Vi anbefaler at I kører via Grindavik og sydkysten af Reykjanes-halvøen til “blomsterbyen” Hveragerdi. Byen er kendt for alle sine drivhuse grundet sin geo-termalske undergrund.
I overnatter i Hveragerdi-området.

Ca. antal kørte km: 100 km

Dag 2: Thingvellir, Gullfoss og Geysir. 
Af dagens højdepunkter kan nævnes Þingvellir National Park, et sted af stor geologisk og historisk interesse, det spektakulære Gullfoss-vandfald og Geysir. Turen fortsætter ad sydkysten forbi de smukke vandfald Skógafoss og Seljalandsfoss, de sorte sandstrande omkring Vík og Mýrdalsjökull gletscher.
I overnatter i Vík-området.
OBS! Dyrholaey er lukket i rue-sæsonen medio maj – ultimo juni

Ca. antal kørte km: 310 km.

Dag 3: Skaftafell, Vatnajökull & Höfn.
Kør gennem landsbyen Kirkjubæjarklaustur . Udforsk Skaftafell, en grøn oase omgivet af sorte ørkensand, beliggende nedenfor den store Vatnajökull gletscher. Skaftafell er en del af Vatnajökull Nationalparken, som er den største af sin art i Vest-Europa. Fortsæt langs sorte sandsletter, skabt af gletchere, til Jökulsárlón gletcher-lagunen, og videre til den charmerende havneby Höfn, også kendt som Nordeuropas hummer-hovedstad.
Overnatning i Hornafjördur-området.

Ca. antal kørte km: 270 km.

Dag 4: Islands østlige fjorde og sejlads til Papey-øen
Idag kører I langs den forrevne østkyst, hvor bjergene bogstaveligt talt tårner sig op, og kører gennem charmerende fiskerlandsbyer. På dagens rute, har I mulighed for at tage en båd-tur ud til Papey-øen, hvor tusindvis af søpapegøjer ligger på deres reder over sommeren.
Eller I kan vælge at besøge Petra’s berømte samling af lokale sten og mineraler i Stödvarfjördur.
Overnatning i det østlige Island.

Ca. antal kørte km: 300 km.

Dag 5: Højlandet, Dettifoss, Asbyrgi-kløften, Tjörnes-halvøen og Husavik

Kør på tværs af Möðrudalsöræfi-højlandet, der er kendt for dets barske og uberørte skønhed. I fortsætter gerefter mod Dettifoss, Europas kraftigste vandfald. Besøg den storslåede hestesko-formede kløft Ásbyrgi. Turen fortsætter videre til Tjörnes-halvøen og den venlige Húsavík fiskerihavn.
Overnatning i det nordøstlige Island.

Ca. antal kørte km: 310 km.

Dag 6: Myvatn og Godafoss
Udforsk højdepunkterne i Mývatn området, herunder de mystiske vulkanske formationer på Dimmuborgir, de farverige bjergskråninger ved Námaskard og Krafla. Fortsæt mod Godafoss-vandfaldet, på vejen mod den charmerende “hovedstad” i Nord Island, Akureyri.
Overnatning i Eyjafjördur eller Skagafjördur-området.

Ca. antal kørte km: 130 km.

Dag 7: Skagafjördur, Borgarnes og sydover til Reykjavik
Kør gennem den historiske region Skagafjörður kendt for hesteavl. Du har en mulighed for at besøge den gamle gård på Glaumbær, et godt eksempel på gammel islandsk arkitektur. Fortsæt til bugten Húnaflói og kryds over Holtavörduheidi-platauet mod Borgarnes. Dagen slutter i Reykjavik, hvor I overnatter på hotel.

Ca. antal kørte km: 490 km.

8: Hjemrejse
Check-ud af hotellet og kør til Keflavik lufthavn, hvor I afleverer bilen. Hvis I ikke nåede Den Blå Lagune på ankomst-dagen, kan det evt. nåes i dag. Spørg ved reservation.

Prisen inkluderer:


  • Flyrejse København – Reykjavik t/r med Icelandair på økonomiklasse
  • Billeje Gruppe 2.0 (mulighed for upgrade til 4WD) inkl. fri kilometer, CDW, VAT og 1 fører
  • 7 overnatninger på farmhouse eller guesthouse med morgenmad og eget bad/toilet. I Reykjavik bor man på 3* hotel
  • Detaljeret kort over Island samt rejseplan
  • Lufthavnsafgifter

Ikke inkluderet:

  • Sygdomsafbestilingsforsikring 6% af rejsens pris
  • Diverse ferieforsikringer
  • Lovpligtig EU-ansvarsforsikring kr. 100,- pr person
  • Benzin

*****Vi kan også arrangere afrejse fra Billund – spørg ved reservation.

Bestil Rejse

Print Friendly