8 Dage – Bygder og Hundeslæde 2018

Tag med på den ultimative Grønlandsrejse; turen byder på 3 dages slædetur med lokal fanger og med overnatning i lokale fangsthytter, besøg en lille grønlandsk bygd med lokal frokost, vandring til den berømte UNESCO Kangia Nationalpark og sejlads i Ilulissat isfjord med deenorme isbjerge. Kort sagt; det ultimative vintereventyr, hvor du møder lokalbefolkningen og får den store arktiske natur helt ind under huden.

En Jæger fra Sisimiut kigger ud over vidderne - Foto af Mads Pihl - Visit Greenland

En Jæger fra Sisimiut kigger ud over vidderne – Foto af Mads Pihl – Visit Greenland

De 8 dage, turen varer, kommer du i kontakt med lokalbefolkningen, oplever den Grønlandske natur på en tre dages slædetur, du besøger to grønlandske bygder på turen, hvor du er inviteret til frokost hos en lokal familie. Du kommer også til at krydse den berømte isfjord i båd. Dét, og meget mere, oplever du på denne tur.

Gæster: “Det var en fantastisk oplevelse, vi er slet ikke ”landet” endnu….. De 3 dage forløb super, vi havde kanon vejr, god fisketur med herlige fangere, hvor vi spiste fisk direkte fra krogen, dagen efter fik vi fanget en sæl, præcis som ønsket. Den sidste dag kom der lidt sne og vind, så vi fik også kulden at mærke…”

Rejsefakta


Isbjerge

Hundeslæde

Pionérfolket

Nordlys

Sværhedsgrad: Moderat

Sværhedsgrad

 


Tur navn:
 Grønland – Slædetur & bygdebesøg
Type: Slædetur med lokal fanger
Rejselængde: 8 dage
Højdepunkter:

  • Sejlads Ilulissat Isfjord
  • Indlandsisen
  • Gode chancer for nordlys
  • Vandring
  • 3 dages slædetur med lokale fanger
  • Bygdebesøg

Afgange og priser:*

  • Hver torsdag 2/2 – 13/4 2018: DKK 23.900,- (i delt dobbeltværelse)
  • enkeltværelsestillæg: DKK 1.600,-

Se også sommerversionen af denne tur

Dag til dag program


Torsdag: Den Grønlandske Indlandis
Afrejse fra København kl. 11.00 med ankomst Kangerlussuaq kl. 11.50. Indkvartering på vandrehjem Polar Lodge eller Old Camp, hvor der er velkomst og briefing.

Efter frokost går turen til Indlandsisen, der ligger ca. 40 km fra den gamle amerikanske base. I vores 4×4 køretøj går turen gennem de smukke fjelde, og er vi heldige ser vi rensdyr og moskusokser. Målet er den grønlandske iskappe, der ligger 660 meter over havets overflade. Vi går op på Indlandsisen og får et førstehåndsindtryk af den imponerende iskappe, der på det tykkeste sted måler mere end 3 km.

Tilbage i Kangerlussuaq anbefaler vi aftensmad i roklubben, der ligger et stykke ude i fjeldet, og på en klar aften er det et godt sted at opleve nordlys.

Fredag: Kangerlussuaq – Ilulissat (M/-/-)
Morgenmad på vandrehjemmet og så flyver vi til Ilulissat, der ligger ved den berømte isfjord Kangia. Allerede under indflyvningen kan du se isfjelde, så langt øjet rækker.  Ved ankomst bliver du budt velkommen og briefet op om de kommende dages spændende program.

Lørdag: Ilulissat & Sermermiutdalen  (M/-/-)
Morgenmad på hotellet. Formiddagen er det tid til at kigge nærmere på byen, og vores lokale guide tager dig med rundt til de vigtigste steder, så du lærer byen at kende. Du ser den gamle kolonihavn, Zionskirken og Knud Rasmussen´s hus hvor  den berømte polarforsker Knud Rasmussen voksede op.

Eftermiddagen står på guidet vandring i nationalparken der er fredet af UNESCO og ud gennem Sermermiutdalen, hvor der venter smukke udsigter over isfjorden. Her kan også opleves levn fra tidligere eskimokulturer i form af tørvehuse. Frokost på egen hånd i Ilulissat.

Søndag: Slædeturen fra Ilulissat – Ilulissat Isfjord  (M/F/A)
Morgenmad på hotellet. Herefter gør du sammen med din slædekusk klar til turen. Det tager ca. ½ time at gøre slæden og hundene klar, hvorefter vi kører af sted mod Store Akinnaq. Efter 15 min. kørsel står vi foran en stejl opkørsel, og Store Akinnaq venter forude. Vi kører op ad fjeldet ca. 400 meter og kommer op på toppen. Det sværeste stykke er ovre, og vi fortsætter vores kørsel mod Aattartoq. Der er flere op og nedkørsler, og det første stop på turen finder sted midt på ruten ved ”hytten uden tag”, hvor vi drikker en kop varmt the og ordner hundeskaglerne. Et stop på ca. 15 min., hvorefter vi fortsætter turen. Vi kører op ad ”Kussangajaakasik” eller ”djævle bakken”, som stedet hedder på dansk og tager endnu et stop ved en stor sten, hvor der er en fantastisk udsigt mod Ilulissat Isfjord. Husk kamera. I godt vejr er der en fantastisk udsigt over Isfjorden.

Efter et kort hvil er vi tilbage på slæde og kort efter står vi foran den første nedkørsel mod Isfjordens fastfrosne havis. Nede på havisen fortsætter vi ca. 15 minutter, indtil vi kommer til en hytte, en kommunal ejet primitiv indrettet fangsthytte, hvor vi skal overnatte.

Efter en kort pause, er der frokost på bordet. Der spises, og afhængig af tid på dagen, vind og vejr, er der kørsel mod fiskepladserne ved Ilulissat Isfjord, en kørsel på ca. 1 time. Her får vi lejlighed til at se, hvordan fiskeriet foregår fra havisen. Turen varer ca. 2 timer.

Efter hjemkomsten til hytten, er der hvil. Det kan være, vi bor alene i hytten. Det kunne også være, at der er andre mennesker i hytten, vi skal overnatte sammen med.Om aftenen er der aftensmad lavet over primus, hvorefter vi lægger os ned på briksen og lægger os til at sove. Der er polarsovepose til hver deltager

Inden da går vi udenfor hytten og ser hundene blive fodret og hører hundehyl ved mørkets frembrud, og hvis verjret er godt har man den smukkeste klare nattehimmel med tusindvis af stjerne – og måske nordlys! En oplevelse, man aldrig glemmer.

Mandag: Hundeslædekørsel til ”Den døde Bræ” (M/F/A)

Vi vågner næste morgen og langsomt står vi alle op og spiser morgenmad og gør os klar til endnu en lang og spændende slædetur. Udover hele områdets skønhedsværdi hører også, at området i den sidste halvdel af 1800-tallet også havde fungeret som træningsbane for polarforskeren Knud Rasmussen og ekspeditionsmanden Jørgen Brønlund ekspeditionstræning til deres meget lange hundeslædeekspeditioner i de arktiske områder. Sidstnævnte døde i øvrigt under Danmark Ekspeditionen i 1906.

Hen på formiddag kører vi af sted mod ”Den døde Bræ”, som er en sidebræ til den store Isbræ i Ilulissat Isfjord. Afhængig af sne- og isforhold kører vi mod bræen og ankommer til området efter ca. 3 timers kørsel. Undervejs ser vi ryper, falke, ørne og sågar sæler, som soler sig på isen. Det sker oftest, når der er dejligt solskinsvejr, og når der er varmt. Vi kører langs med Isbræen og tager stop i nærheden af en ø, som kom frem fra Indlandsisen for få år siden (og nu er øen ca. 4 km. fra bræfronten) og drikker en kop varmt the eller kaffe. Efter en pause på ½ time til 1 time, afhængig af vejr, kører vi tilbage igen til hytten. Vi har været ude hele dagen og er godt møre. Efter at have spist og talt om dagens oplevelser og efter at have været ude og sige godnat til hundene, går vi til køjs.

Tirsdag: Hundeslædekørsel tilbage til Ilulissat (M/F/-)
Vi vågner næste morgen og langsomt står vi alle op og spiser morgenmad og gør os klar til endnu en lang slædetur. Vi kører fra Aattartoq ca. kl. 10.00, og afhængig af vejrforholdene kører vi tilbage mod Ilulissat. De første km. kører vi ad samme rute som tidligere, men drejer snart nordligt på toppen af fjeldet i retning mod Himmelstien og Qoororsuaq. På toppen af det store fjeld er der stop, hvor hundene hviler sig lidt, og vi tager nogle billeder. Udsigten herfra er enestående, idet man kan se Isfjorden både mod syd og mod nord mod ”Den døde Bræ”.

Er forholdene til det, kører vi måske forbi den lille bygd Oqaatsut. Vi er tilbage i Ilulissat, hvor der venter et varmt bad og sikkert også en kold øl. Igen indkvartering på Hotel Hvide Falk.

Ovenstående rutebeskrivelse er vejledende, da vejr og sneforhold kan gøre det nødvendigt at justere på ruten. Læs mere om at køre hundeslæde

Onsdag: Bygdebesøg & sejlads i isfjorden (M/F/A-
Morgenmad på hotellet. Om formiddagen bliver hentet på hotellet og kørt til havnen, hvorfra du skal sejle til Ilimanaq. Vi passerer den berømte isfjord på vejen, hvor du ser de store isfjelde på tætteste hold. Ilimanaq betyder ”forventningspladsen”, og på dansk kaldes bygden Claushavn. Selv om Ilimanaq er en af de ældste bygder i Grønland, er den i dag en moderne og velfungerende bygd med cirka 90 indbyggere.

Ilimanaq blev grundlagt i cirka 1741 af den hollandske hvalfanger, Klaes Pieterz Torp, heraf navnet Claushavn. I dag er bygdens hovederhverv fortsat fangst og fiskeri, og livet i bygden synes på mange måder enkelt. Er du heldige, kan du måske se legende hvaler i bugten. Ilimanaq har en kirke, et forsamlingshus, hvor befolkningen mødes ved særlige lejligheder, en skole til bygdens børn og selvfølgelig den lokale butik, hvor du (næsten) kan købe alt. Der bliver serveret grønlandsk mad hos en lokal familie – typisk suppe og noget kød/fisk. Efter ankomst til Ilulissat, er der transport til hotellet.

Torsdag: Hjemrejse (M/-/-)
Morgenmad på hotellet. Tidlig afgang til lufthavnen og fly til København via Kangerlussuaq. Ankomst København kl. 20:00 eller 21:30.

Overnatninger:


Hotel Hvide Falk

Hotel Hvide Falk

Hotel Hvide Falk
Ældre hotel med masser af atmosfære og karakter. Hotellet ligger direkte ud til Diskobugten med en fantastisk udsigt til isfjeldene, og Diskoøens basaltfjelde og gletsjere kan også skimtes, når vejret er godt. Hotellet har egen restaurant, der laver morgenmadsbuffet, og om aftenen spiser du også godt i restauranten. Restauranten er særligt kendt for deres overvældende Grønlands Buffet, der byder et kæmpe udvalg af grønlandske specialiteter. Hotel Hvide Falk ligger kun få minutters gang fra byens torv og Knud Rasmussens museum. Hotellet har også 8 hotellejligheder, der ligger med en fantastisk udsigt ud over Diskobugten.

I Kangerlussuaq bor du på enten på Polar Lodge eller Old Camp:

Old Camp

Old Camp

Old Camp, Kangerlussuaq
Vandrehjemmet Old Camp ligger to kilometer fra lufthavnsbygningerne, smukt placeret mellem Mount Hassel og Søndre Strømfjord med udsigt mod Lake Ferguson og bjergene. Vandrehjemmet er i 2014 blevet gennemrenoveret. Vandrehjemmet består af fire langhuse opført i træ og har 37 værelser fordelt i tre af husene. I det fjerde hus ligger reception og kiosk. Dobbeltværelser er indrettet med bokssenge, skrivebord, stol, klædeskab og clockradio, mens soverum har køjesenge, skrivebord, stol, klædeskab og clockradio. Der er moderne bad- og toiletfaciliteter på gangen i hvert hus samt spise- og opholdsrum med tv, video og musikanlæg. Morgenmad bliver serveret i spise- og opholdsrummene.

Polar Lodge

Polar Lodge

Polar Lodge, Kangerlussuaq
Polar Lodge ligger blot 100 meter fra lufthavnskomplekset med 13 dobbeltværelser, der deler fem badeværelser og otte toiletter på gangen. Værelserne er rummelige med to separate senge, og der er lille butik med souvenirs. I samme bygning findes også et spise- og opholdsrum, hvor morgenmaden serveres, og hvor gæsterne frit kan forsyne sig med kaffe og te hele dagen. Vi synes, det er det bedste i Kangerlussuaq, selv om der er fælles bad og toilet på gangen.

På slædeturen:
Her overnattes der i simple fangsthytter, der ligger placeret midt i den grønlanske natur. Dette er en autentisk oplevelse, og det kan forekomme, at der er andre, der benytter hytterne.

Læs mere om hundeslæde ->

*Prisen inkluderer:


  • Fly København – Kangerlussuaq – Ilulissat t/r
  • Lufthavnsafgifter og diverse skatter
  • 1 nat i dobbeltvær. på vandrehjem i Kangerlussuaq inkl. morgenmad
  • Dagstur til Indlandsisen i Kangerlussuaq
  • 4 nætter i dobbeltværelse på Hotel Hvide Falk inkl. morgenmad
  • Alle transfers
  • Guidet byvandring i Ilulissat
  • Guidet Sermermiut vandring i Ilulissat
  • Sejlads forbi isfjorden til bygden Ilimanaq og frokost hos lokal familie
  • 3 dages slædetur inkl. fuld forplejning og overnatning i fangsthytte.

Ikke inkluderet:

  • Obligatorisk udvidet ansvarsforsikring & gebyr til rejsegarantifond kr. 100,- per person
  • Turen kan forlænges med 1 nat i Grønland mod kr. 500,- inkl. nat i dobbeltvær. m/morgenmad.
  • Tillæg for enkeltværelse kr. 1.500,-
  • Måltider udover dem beskrevet i programmet
  • Evt. leje af slædetøj ca. kr. 250,- pr. døgn

OBS: Turen kræver alm. form og anbefales ikke til personer, der er dårligt gående, eller på anden måder har fysiske skavanker. Når man rejser i Grønland skal man være forberedt på ændringer i programmet. Isforholdene og vejret er uforudsigelige, og vi tilpasser altid programmet så vores gæster får den optimale, og sikkerhedsmæssige bedst mulige oplevelse.

Bestil Rejse

Print Friendly