8 Dage – Sydgrønlands vidundere 2018

På denne rejse oplever du ægte arktisk ødemark, som indtil nu har været hjemsted for inuitterne, og som stadig holder deres traditionelle levevis i live.

Tunulliarfik fjorden

Tunulliarfik-fjorden – Foto af Tasermiut

Her oplever du kontrasterne fra et sårbart miljø til den barske og storslåede natur af is og fjelde, hvor ydmygheden melder sig. Det sydlige Grønland tilbyder den rejsende et hav dækket af isbjerge og ærefrygtindgydende skønhed af gletsjerne, der roligt flyder ud i fjordene. Landskaber med intense grønne farver, tundra og farverige bygder, giver også karakter til denne tur, der vil tilfredsstille selv den mest eventyrlystne rejsende.

På vores rute, vil vi være i stand til at navigere gennem fjordsystemer omgivet af blåfarvet isbjerge, og sideløbende spektakulære gletsjer- tunger. Vi vil sove i vores camp, unikt beliggende, lige ved siden af en gletsjer. Vi vil også have mulighed for at besøge en indlands- gletsjer, og vandre på en lille del af isen, hvor vi ser spalter, sprækker og afløb fra isen. Vi vil også tage fantastiske ture gennem tundra og gletsjer-dale, se flokke af rensdyr og marine fauna.

Vi vil fiske efter arktiske laks og torsk, eller samle svampe og tranebær.

Rejsefakta


Isbjerge

Pionérfolket

Hvaler

Sværhedsgrad: Moderat

Sværhedsgrad

Tur navn: Sydgrønlands vidundere
Rejselængde: 8 dage
Type: Vandretur med overnatning i telt/hostel. Alle afgange er gruppeafgange.
Gruppestørrelse: 4-12 personer.
Afgange og priser 2018

  • Afrejse hver tirsdag fra. d. 3. juli til 28. august fra København (sidste tre afgange med mulighed for nordlys)

Pris fra kr. 19.335,- 
OBS: Flyv fra København via Island med mulighed for stop i Island – forespørg for pris.

Dag til dag program:


Dag 1: Brattahlid
Fly København – Narsarsuaq (også muligt at flyve fra via Island). Modtagelse i lufthavnen og transport med motorbåd gennem Tunulliarfik Fjord til Qassiarsuk. Fjorden er normalt fyldt med isbjerge. Vi besøger kirke-ruinerne, som stammer fra Erik den Røde’s tid i denne bygd. Brattahlid var hovedstaden i Vikinge-Grønland, hvor Erik den Røde slog sig ned i 985, som var starten af vikingekoloniseringen. Gåtur gennem bygden, der beboes af ca. 100 indbyggere, der primært ernærer sig ved landbrug. Indkvartering i Leif Eriksson Hostel i Qassiarsuk. Middag i vandrerhjemmet.

Dag 2: Qaleralik Camp
Vi sætter kurs mod Qaleraliq Camp, hvor vi navigerer blandt isfjelde i Tunulliarfik-fjorden. Vi vil stoppe i Narsaq for at besøge den tredje mest befolkede by i det sydlige Grønland, med cirka 1700 indbyggere. Du vil have tid til at besøge det lokale marked, pelsbutikker, gå en tur eller endda gøre indkøb, før vi går ombord på båden igen, med kurs mod Indlandisen. Vi ankommer til vores hyggelige lejr beliggende på en strand, der har en fantastisk udsigt udover to gletsjere. Vi vil tilbringe natten i lejren, så vores sanser kan indtage den utrolige udsigt og bragene fra Serac’s isfald.

Dag 3: Indlandsis
Opstigningen til Tasersuatsiaq store sø og panoramaudsigt over Indlandsisen. Vi forsætter til fods gennem en unik ørkenagtige dal, som vil fører os til et smukt og anderledes landskab, af grøn og tyk tundra. Efter at have passeret søen, bestiger vi et 400 meter højt bjerg, hvorfra vi vil have en hypnotiserende udsigt over søen, én af de største i det sydlige Grønland. Toppen er også et unikt udsigtspunkt udover Indlandsisen. Herfra kan du spejde udover den uendelige indlandsis, op til den nordlige kyst af øen, og mod Det Arktiske Ocean, hvor Nunatakker står som flydende vartegn på indlandsisen. Vi kan samle svampe og blåbær, og forsøge at spotte rensdyr, som der findes store flokke af i området. Nedstigning til lejren.

Dag 4: Gletsjer-fronter & udflugt på indlandsisen.
Vi vil navigere langs gletsjerfronter i vores zodiac-båd, og beundre de vertikale vægge af is og talrige isbjerge, der har en rejse på 10 km inden de når det åbne hav. Vi starter herefter vores ekskursion i et rige af is. Der venter os en imponerende tur med steigeisen (almindelig god fysisk form påkrævet) på en af de ældste ismasser på vores planet. Vi vil undersøge dens sprækker, afløb, grotter, Serac’s, og andre is- formationer, der giver en følelse af at gå rundt i en labyrint.

En ekspert bjergguide, med speciale i Gletsjer Videnskab, sørger for det nødvendige udstyr, og for at sikre sikkerheden for gruppen i løbet af turen, mens han deler ud af sin viden om de særlige kendetegn ved gletsjerne i det sydlige Grønland. En unik , spændende og original oplevelse, der vil overraske både førstegangs-besøgende, og erfarne rejsende i den arktiske verden. En af de mest imponerende seværdigheder, og en af de bedste udflugter i hele Grønland!

Læs mere om Grønland.

Dag 5: Igaliku
Navigation fra Qaleralik til Itilleq via Tunulliarfik-fjorden. Let vandretur ad Kongevejen, til den idylliske bygd Igaliku, et lille inuit samfund beboet af ca. 40 mennesker. Bygden er én af de smukkeste i hele Grønland, og her findes ruinerne af Gardar, der var ærkebispedømme, og religiøs hovedstad, da vikingerne regerede i Grønland.

Efter at have spist i Igaliku returnerer vi om eftermiddagen til Itilleq, og derefter til Qassiarsuk. På vejen til Qassiarsuk, besøger vi Qooroq Fjord, hvor man finder én af de mest aktive gletschere i Syd Grønland. Vi navigerer i området, indtil tætheden af is, gør det umuligt at fortsætte. Et af Grønlands mest fotogene steder! Middag og overnatning i Leif Eriksson Hostel.

Dag 6: Tasiusaq og Sermilik
Vi vandrer til Tasiusaq gård, hvor syv mennesker lever i bemærkelsesværdig isolation ved Sermilik-fjorden, der næsten altid er blokeret af is fra Eqaloruutsit-gletsjeren. Senere vil vi forsøge at fange nogle arktiske laks fiskeri og gå en tur i området. Der vil være mulighed for at tilkøbe en kajaktur i isbugten. Overnatning på Leif Eriksson Hostel.

Dag 7: Blomsterdalen
Vi krydser fjorden til Narsarsuaq i motorbåd. Hvor vi vil gå gennem Blomsterdalen og nyde den spektakulære udsigt over dalen, dannet af isens tilbagetrækning og de mange blomster, hvoraf dalen har fået sit navn. Vi forsætter indtil vi kan se Kiattut-gletsjeren og landskabet omkring den, med fantastisk panoramaudsigt over Indlandsisen og dens nunatakker. Dette er en af de mest berømte udflugter i hele Grønland. Afskedsmiddag, med lokale råvarer som, hval, sæl, rensdyr, mattak. Overnatning på Leif Eriksson Hostel.

Dag 8 Hjemrejse
Bådtur i Zodiac Qassiarsuk-Narsarsuaq. Tid til at besøge Narsarsuaq. Fly Narsarsuaq-København. Du kan også flyve via Reykjavik og forlænge rejsen med nogle dage i Island. Kontakt os for mere information eller læs mere om mulighederne her:

Prisen inkluderer:


  • Fly København – Narsarsuaq t/r
  • Lufthavnsafgifter og skatter
  • Guide (engelsktalende)
  • Transfers i Grønland Zodiac ekspeditionsbåde
  • Fuld pension inkl. Grønlandsk afskedsmiddag
  • alle overnatninger i Grønland
  • Camping og Zodiac båd udstyr

Ikke inkluderet

  • Obligatorisk administrationgebyr inkl. bidrag til Rejsegarantifond & udvidet ansvarsforsikring  (kr. 100,- p.p)
  • Evt. sygdomsafbestillingsforsikring til 6% af rejsens pris
  • Rejseforsikring (du kan tegne Gouda Rejseforsikring hos Arctic Friend)
  • Ekstra udflugter

Overnatning:


camp copy

Qaleraliq Glacier Camp

Qaleraliq Adventure Glacier Camp
I vores unikke adventure camp, Qaleraliq Adventure Glacier Camp, kommer du helt tæt på den grønlandske natur og uberørte vildmark. Her er ingen bebyggelse eller konstruktioner, så du er helt ude i den arktiske tundra. Campen har nok Sydgrønlands bedste beliggenhed på et plateau med en spektakulær udsigt til to gletsjere. Der er stort fællestelt med borde og stole, hvor maden tilberedes og indtages – hvis man da ellers kan løsrive sig fra den fantastiske udsigt. Der overnattes i store ’Domo-telte’ med 4 senge i hver (køjesenge). Der er fællestoiletter (tørkloset).

 

Leif-Eriksson-Hostel beskaaret

Leif Eriksson Hostel

Leif Eriksson Hostel, Qassiargsuk
I Qassiarqsuk overnatter vi på Leif Eriksson Hostel, der ligger tæt ved den lille havn. Det er et lille, hyggeligt vandrehjem med 10 værelser (syv dobbelværelser og tre fællesrum) med fælles bad og toilet på gangen. Vandrehjemmet har en terasse med en skøn udsigt ud over fjorden. Der overnattes i egen sovepose.

 

Tasiusaq Hostel, Tasiusaq
Tasiusaq Hostel ligger to timeres vandring from Qassiarsuk i den lille bygd Tasiusaq, som ligger ved ved den usædvanligt smukke Tasermiut Fjord. Fjorden er ofte fyldt med isbjerge, og den er kendt for at være et af de bedste steder i Sydgrønland at padle kajak. Vandrerhjemmet er det tredje hus lige efter ankomst til Tasiusaq, og det er let at kende på sine blå og hvide farver. Vandrehjemmet består af i alt fem værelser (2, 4 og 6 senge) og har et stort køkken og opholdsstue. Fælles bad og toilet. Der overnattes i egen sovepose.

 

Bestil Rejse

Print Friendly