10 Dage – Budget rundrejse Grønland

Dette er vores sidste nye tiltag på Grønland. Dette er turen for dig, der gerne vil have masser af Grønland for pengene; for dig, der gerne vil rejse, når det passer dig. Vi har inkluderet det essentielle og de udflugter, som du bare ikke må gå glip af – resten bestemmer du selv.

Tag med på Danmarks billigste rundrejse i Grønland, og bestem selv indholdet.

Tag med på Danmarks billigste rundrejse i Grønland, og bestem selv indholdet. Foto af Mads Pihl – Visit Greenland

Basis programmet er på 10 dage, hvor ruten starter på polarcirklen i Kangerlussuaq med masser af dyreliv, arktisk tundra og indlandsisen. Herefter flyver du nord på til Diskobugten, hvor du oplever den berømte Kangia Isfjord og UNESCO Nationalparken. Herefter vandrer du til bygden Oqaatsut, hvor du får ægte grønlandsk bygdestemning, inden du bliver hentet med båd og sejlet retur til Ilulissat. Rejsen kan tilpasses dig, hvis du ønsker flere nætter eller lægge flere destinationer oven i. Kontakt os for at få et tilbud.

Rejsefakta


Isbjerge

Pionérfolket

Hvaler

Sværhedsgrad: Moderat

Sværhedsgrad

 

 

Højdepunkter:
Arktiske tundra, mulighed for moskusokser, hvaler, indlandsisen, isfjordssejlads, bygdeophold.

Hvad er inkluderet?:
I programmet har du alle transporter, overnatninger, guideservice og oplevelser, man skal opleve på denne tur. Derudover kan du tilvælge udflugter efter interesse og budget. Som deltager modtager du vandrekort over området, samt vores guide til området, så du selv kan tage på opdagelse de dage, du har på egen hånd.

Kan man forlænge/forkorte turen?
Ja, du kan frit vælge, om du ønsker flere eller færre dage i Grønland. Vi kan hurtig fortæller dig, hvad prisen bliver, hvis du ønsker at ændre programmet.

  • Afrejse muligt alle dage fra juni – september
  • Antal dage: Basis pakke 10 dage
  • Pris fra kr. 17.490,- pr person i dobbeltværelse

Opgradering overnatning:
2 nætter i dobbeltværelse på vandrehjem i Kangerlussuaq m/senglinned & håndklæde
5 nætter i dobbeltværelser på Hotel Hvide Falk i Ilulissat inkl. Morgenmad & transfer / eller Ilulissat Guesthouse
Pris per person kr. 2.550,-

Basis program:


Dag 1: Afrejse København – Kangerlussuaq
Afrejse fra København (4,5 timers flyvning) – indkvartering på Kangerlussuaq Hostel. Første dag er på egen hånd i Kangerlussuaq, eller der er mulighed for at booke ekstra ture (se tur oversigt).

Dag 2: Indlandsisen
Formiddagen på egen hånd i Kangerlussuaq. Over middag er der afgang til Indlandsisen. Turen foregår i firehjulstrukne køretøjer gennem den arktiske tundra. Undervejs er der gode muligheder for at se dyreliv. Vi kommer helt ind til isen, hvor vi vandrer op på den gigantiske iskappe. Om sommeren er der smeltevandssøer og floder på isen – en oplevelse du aldrig glemmer!

Dag 3: Kangerlussuaq til Ilulissat – briefing og byvandring
Du flyver nu nord på til Ilulissat (Jakobshavn). Ilulissat betyder isfjelde, og allerede under indflyvningen ser du isfjelde så langt øjet rækker. Du bor på Ilulissat vandrehjem under opholdet i Ilulissat. Efter ankomst vil der være en kort briefing af vores lokale guide, der ligeleder tager dig med rundt i Ilulissat, så du lærer byen godt at kende. Resten af dagen på egen hånd til at opleve Ilulissat.

Dag 4: Vandring i UNESCO Nationalpark ved Isfjorden
I dag vandrer skal du med på en guidet vandretur ud til Sermermiut-dalen. Det er en skøn vandretur, hvor du starter med at gå forbi en af Ilulissats største hundesletter. Herefter vandrer du ud til UNESCO site Kangia, hvor du ser levn fra tidligere inuit kulturer og får smukke udsigter over den imponerende isfjord. Istrømmen om sommeren er mere end 40 meter i døgnet! Resten af dagen er på egen hånd. Medbring evt. madpakke, og fortsæt vandringen på de markerede ruter langs isfjorden.

Dag 5: Isfjordssejlads
Dagen på egen hånd eller til vælg flere ture. Aftenen står på isfjordssejlads på Diskobugten. Om aftenen stævner I ud fra Ilulissat og sætter kurs mod isfjorden. De næste to timer sejler I rundt mellem gigantiske isfjelde og får aftenssolens smukke refleksioner mod isen. Og er I heldige kan det være at I ser hvaler.

Dag 6: Ilulissat – bådtransport til Oqaatsut
I dag bliver du sejlet op til  lille bygd Oqaatsut, hvor du skal overnatte de næste to nætter. Oqaatsut er en lille bygd med kun 46 indbyggere. Oprindelig hed bygden Rodebay opkaldt efter hollandske hvalfangere, der halede hvaler ind på dette sted. I dag er den en charmerende lille bygd, hvor der findes et lille vandrehjem og café. Morgenmad kan tilkøbes for DKK 85,- per nat.

Overnatning på vandrehjem.

Dag 7: Oqaatsut – bygdeophold
Dagen er på egen hånd, hvor du kan opleve livet i en grønlandsk bygd. Stilheden og roen står i skærende kontrast til det travle liv i den vestlige verden, og et perfekt sted at koble af, læse den medbragte bog. Der er dog også mulighed for tilkøbe aktiviteter, så som kajak leje, eller prøve langline fiskeri.

Dag 8: Oqaatsut – vandring til Ilulissat
Udstyret med rygsæk og vandrekort er det tid til en længere vandretur til Ilulissat. Selve vandringen er ca. 20 km lang og i roligt tempo ca. 7 timers vandring. Ruten er markeret med varder. Undervejs passerer du et par små vandløb og sommerhuse i fjeldet, og du har hele tiden kysten på din venstre side – fantastisk vandretur!

Du kan også tilkøbe bådtransport for kr. 500,- per person, hvis du ikke vil vandre turen fra Ilulissat til Oqaatsut.

Tilbage i Ilulissat indkvarteres du igen Ilulissat vandrehjem.

Dag 9: Ilulissat på egen hånd
Dagen på egen hånd i Ilulissat. Mulighed for tilkøb af ture.

Dag 10: Hjemrejse
Turen er nu ved vejs ende, eller du kan forlænge turen efter ønske.

Fly morgen fra Ilulissat via Kangerlussuaq. Ankomst København kl. 20.00 eller 21:30.

Tilkøbsmuligheder


Udover de udflugter, du har inkluderet, er der mulighed for at tilkøbe følgende ture:

Kangerlussuaq ture:

Klassisk Kangerlussuaq sightseeing
Kangerlussuaq gemmer på en spændende historie fra 2. Verdens krig, hvor den blev etableret som amerikansk base til idag, hvor byen er knudepunkt for alt trafik i Grønland.
Varighed: 2 timer.
Pris per person kr. 375,-

2-dages indlandsis ekspedition
I stedet for en dagstur til indlandsisen, har du mulighed for den ultimative isoplevelse, hvor du overnatter i ekspeditionstelt på indlandsisen! Med vores lokale isguide oplever du den enorme iskappe, smeltvandssøer og gletsjerfloder. Det er en helt speciel oplevelse at opleve stilheden, midnatsolen på indlandsisen.
Pris pr. Person kr. 2.350,- (juli – sept.) & kr. 2.495,- (mar – apr. samt okt.) inkl. forplejning og sovepose.

Ilulissat ture:
Eqi den kælvende gletsjer.
Dette er én af de mest populære dagsture, hvor du tidligt om morgenen stiger ombord på vores turbåd. Turen går gennem den smukke Ataa fjord, med smukke fjelde og isbjerge at kigge på undervejs. Er vi heldige, ser vi også hvaler på denne tur. Omkring frokost tid når vi den kælvende gletjser, der er meget aktiv om sommeren. Vi spiser frokost ombord/eller i land.
Turen er en heldagstur.
Pris per person kr. 2.295

Tillæg for overnatning i hytte ved gletsjeren, med fuld forplejning; kr. 1500,- per person (i dbl værelse)

Inklusiv


  • Fly København – Kangerlussuaq
  • Fly Kangerlussuaq – Ilulissat
  • Fly Ilulissat – Kangerlussuaq – København
  • Skatter og afgifter
  • 2 nætter på Kangerlussuaq Vandrehjem
  • Tur til indlandsisen i Kangerlussuaq
  • 5 nætter på Ilulissat vandrehjem
  • 2 nætter på vandrehjem i Oqaatsut
  • Briefing og byvandring i Ilulissat
  • Vandring med guide i Nationalparken ved isfjorden
  • Isfjordssejlads
  • Båd til Oqaatsut fra Ilulissat
  • Vandrekort over områderne
  • Arctic Friend guidemateriale over Kangerlussuaq, Ilulissat & Oqaatsut
  • Guide service der kan kontaktes på turen
  • 24 timers akut nødnummer til Arctic Friend
  • Udvidet ansvarsforsikring
  • Rejsegarantifond

Ikke inkluderet:

  • Måltider på turen (der kan laves mad på vandrehjemmene) eller købes mad i byerne
  • Ekstra udflugter (se turprogram)
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6% af rejsens pris
  • Evt. Rejseforsikring
  • Enkeltværelsestillæg

 

Overnatning i vores eget guesthouse i Ilulissat

Ilulissat Guesthouse

Ilulissat Guesthouse

Ilulissat Guesthouse
Vi har vores eget lille guesthouse i Ilulissat, hvor du altid kan henvende dig, hvis du har spørgsmål under dit ophold, eller ønsker at booke ekstra udflugter de dage, du har på egen hånd. Guesthouset udgøres af to huse, hvor du overnatter i private dobbeltværelser. Begge huse har store terrasser med fantastisk udsigt over Diskobugten. Læs mere her: www.ilulissatguesthouse.com
Adressen er Qupaloraasuk 56 (ligger ved siden af Hotel Icefiord)
Vores telefonnummer i Grønland er 00299 – 278980

Bestil Rejse

Print Friendly