8 dage – Grupperejse: Under huden på Grønland

For tredje år i træk laver vi vores specialtur til Grønland, der ledes af fantastiske turleder Nils Jensen. På denne tur får I Grønland ind under huden, oplever den smukkeste natur, og får formidlet Grønlands kultur og historie af vores ekspert turleder.

Ilulissat Guesthouse

Vi bor på Ilulissat Guesthouse med byens bedste udsigt.

Vi starter turen ved polarcirklen i den gamle amerikanske base, Søndre Strømfjord. I dag er basen overdraget til Selvstyret og hedder Kangerlussuaq, som også er navnet på det fjordsystem, som ligger få kilometer fra basen. Området byder på vild arktisk natur med indlandsisen tæt på. Dyrelivet er noget af det bedste i Grønland med ca. 15.000 moskusokser i området samt masser af rensdyr og polarræve.

Efter 2 dage i Kangerlussuaq flyver vi til Ilulissat, der er kendt for de gigantiske isfjelde, bragende gletsjere og den charmerende by, hvor fangerkulturen stadig lever i bedste velgående. I Ilulissat bor du på Ilulissat Guesthouse, hvor du får nok byens bedste udsigt – det er ikke sjældent at vi ser hvaler direkte fra terrassen. I løbet af de 6 dage i Ilulissat komme vi op til

 

14364704_10154354582146438_2599626823622021734_nTurleder: Nils Jensen
Turen ledes af Nils Jensen, der til dagligt er direktør i Organisationen Danske Museer, arkæolog, højskolelærer og deltager i feltarbejde på den grønlandske vestkyst, siden 1988. Nils Jensen er erfaren guide og formidler, med stor kærlighed til Grønland.

 

Rejsefakta


Isbjerge

Pionérfolket

Hvaler

Sværhedsgrad: Let

Sværhedsgrad

 


Tur navn: Under huden på Grønland

Rejselængde: 7 dage
Afgang 2018:  Datoer kommer snart

Pris:*

  • Pris per person kr. 19.900
  • Enkeltværelsestillæg kr. 2.300,-

Dag til dag program


Dag 1, Søndag: København-Kangerlussuaq / M
Fra Danmark flyver du til Grønland med Air Greenland fra København klokken 09.15 og ankommer til Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) lokal tid klokken 09.55. Indkvartering på Old Camp.

Vi starter turen med en længere, men overkommelig vandretur rundt i landskabet ved Mount Hassel og på den gamle amerikanske flybase. Her er der mulighed for både at se ravne og andet flyvende polarkræ, moskusokser, rester af militærbasen m.m. Men mest af alt: helt utrolig smuk arktisk natur.

Dag 2, mandag: Indlandsisen
Morgenmad på Old Camp.

Udflugt til indlandsisen, pkt. 660 – godt 30 km fra Kangerlussuaq, hvor vi vil komme nær de kæmpe kræfter, der er indeholdt i den tusindårige is. Vi skal op og gå en tur på indlandsisen. Turen er til at klare for alle med nogenlunde førlighed. Der kræves ikke særlig kondition eller viden om vandring på isen. Det bliver fantastisk!

Dag 3, tirsdag: Kangerlussuaq-Ilulissat
Morgenmad på Old Camp, inden vi tager flyet fra Kangerlussuaq til Ilulissat. Allerede under indflyvningen kan du se isfjelde, så langt øjet rækker.

I Ilulissat bor vi på Ilulissat Guesthouse med fantastisk udsigt til isbjerge og hvaler. Dette er vores base under vores ophold i Diskobugten, et pragtfuld sted og en stor del af turen. Når vi er på plads tager vi på byvandring og kigger nærmere på Grønlands tredje største by. Vi kommer omkring fiskerihavnen, brættet (hvor fisk og sæler kan købes af lokale fangere) Knud Rasmussen´s fødehjem, Zions kirken m.m.

Dag 4, onsdag: Sermermiut dalen – UNESCO Nationalpark
Når vi har spist morgenmad vandre vi ud til de gamle bopladser ved Sermermiut. Dalen har været boplads for flere forskellige Inuit kulturer, og vi ser levn fra tidligere bopladser. Den store attraktion er isfjorden, hvor vi går langs fjorden med den smukkeste udsigt man kan tænke sig!

Dag 5, torsdag: Ilimanaq bygdetur & isfjorden
Idag går turen til bygden Ilimanaq (Claushavn) syd for isbræen, der står højt på listen – for her passeres Jacobshavn Isbræens helt store isfjelde – og med store muligheder for at se sæler og hvaler. I Ilimanaq besøger vi en lokal beboer, sikkert skolelæreren Regine, der er lærer for bygdens 6 børn, der også står for frokosten med Grønlandsk proviant (moskusokse, hval eller sæl) og viser os rundt i bygden.

Dag 6, fredag: Egen hånd eller ekstra udflugter.
I dag er der mulighed for en dag på egen hånd. Det er muligt at vandre en af ruterne i Nationalparken som er fint markeret. Har du lyst til helikopterflyvning, fiskeri eller anden udflugt, så hjælper vi med at arrangere dette.

Vi har også tidligere arrangeret transport til bygden Oqaatsut, hvor det er muligt at vandre den gamle postrute retur. En tur på 18 km (ca. 6 timers vandring)

Dag 7, lørdag: Eqi den kælvende gletsjer
Idag sejler vi nordpå gennem Ataa sund og besøger den meget aktive isbræ Eqi, der hele tiden kælver. Gletsjeren udstøder høje brag, og vi iagttagerer det hele fra behørig afstand. Vi har frokost med på turen.

Tilbage på vores gusthouse holder vi Grønlandsk madaften, hvor vores værtinde Maja laver mad. Der er rig mulighed for at lære lidt om det Grønlandske køkken, og afskedsmiddagen sætter et fint punktum for en spændende uge i Grønland. 

Dag 8, Søndag: Hjemrejse
Tid til at vende hjem. Morgenfly fra Ilulissat med skift i Kangerlussuaq. Ankomst i København kl. 20.00.

 

*Prisen inkluderer:


  • Fly København-Kangerlussuaq-Ilulissat t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • 2 nætter på vandrehjemmet Old Camp inkl. morgenmad i Kangerlussuaq
  • Indlandsistur (Kangerlussuaq)
  • 5 nætter på Ilulissat Guesthouse (fælles bad/toilet, opholdsrum, køkken)
  • Informationsmøde ved ankomst til Ilulissat
  • Byvandring i Ilulissat
  • Guidet vandring til isfjorden og Sermermiut dalen UNESCO site.
  • Dagstur til bygden Ilimanaq inkl. lokal frokost
  • Dagstur til den kælvende gletjser Eqi m/frokost sejlads gennem Ataa fjorden
  • Madaften, hvor vi sammen med vores grønlandske kok laver god lokal mad
  • Sejltur til Ilulissat isfjord
  • Transport ved ankomst & afrejse på begge overnatningssteder

Prisen inkluderer ikke:

  • Obligatorisk administrationgebyr inkl. bidrag til Rejsegarantifond & udvidet ansvarsforsikring  (kr. 100,- p.p)
  • Sygdomsafbestillingsforsikring. Koster 6% af rejsens pris
  • Rejseforsikring

Praktisk information:


Mad og indkøb
Når vi ankommer til Polar Lodge i Kangerlussuaq samler vi DKK 1.000 pr. person til vores fælles madkasse. Pengene dækker fællesindkøb til morgenmad, frokoster og madpakke mv. I fald vi får brug for flere penge, samler vi ind (eller deler ud igen, hvis de ikke bruges). Restaurantbesøg og evt. ekstra ture afregnes individuelt.

Overnatning:


 

Old Camp

Old Camp

Old Camp, Kangerlussuaq
Vandrehjemmet Old Camp ligger to kilometer fra lufthavnsbygningerne, smukt placeret mellem Mount Hassel og Søndre Strømfjord med udsigt mod Lake Ferguson og bjergene. Vandrehjemmet er i 2014 blevet gennemrenoveret. Vandrehjemmet består af fire langhuse opført i træ og har 37 værelser fordelt i tre af husene. I det fjerde hus ligger reception og kiosk. Dobbeltværelser er indrettet med bokssenge, skrivebord, stol, klædeskab og clockradio, mens soverum har køjesenge, skrivebord, stol, klædeskab og clockradio. Der er moderne bad- og toiletfaciliteter på gangen i hvert hus samt spise- og opholdsrum med tv, video og musikanlæg. Morgenmad bliver serveret i spise- og opholdsrummene.

Ilulissat Guesthouse

Ilulissat Guesthouse

Ilulissat Guesthouse – Arctic Friends eget sted i Ilulissat
Vi har vores eget guesthouse i Ilulissat. Her er 8 værelser fordelt på tre huse – beliggende med direkte udsigt ud over Diskobugten. Overnatning i private dobbeltværelser (flere værelser med plads til 4), og med delte køkken og WC/badefaciliteter. I al beskedenhed er vi ikke blege for at sige, at vi har byens bedste beliggenhed med fantastisk udsigt til isbjerge og hvaler. Morgenmad kan tilkøbes til DKK 85,-/person – spises på Hotel Icefjord (3 min. gang fra Ilulissat Guesthouse). Ilulissat Guesthouse er i øvrigt stedet, hvor du altid kan henvende dig, hvis du har spørgsmål under dit ophold, eller ønsker at booke ekstra udflugter de dage, du har på egen hånd. www.ilulissatguesthouse.com

 

Bestil Rejse

Print Friendly