11 Dage – Eventyr i Patagonien

Rejsefakta


Tur navn: Eventyr i Patagonien
Rejselængde: 11 dage
Sværhedsgrad: Krævende Trekking

Afgang: Daglig afgang

Pris: Fra kr. 39.990,- pr person i delt dobbeltværelse i HØJSÆSON ( 1. nov 2016 – 31. marts 2017)
Fra kr. 36.990,-  pr person i delt dobbeltværelse i SKULDERSÆSON (1. – 15. april 2017)

Det er muligt at opgradere overnatningsmuligheder i EcoCamp Patagonia. Som standard overnatter man i fælles domes.
Spørg om pris ved reservation.

Højdepunkter

  • Udforsk Los Glaciares Nationalparken (Argentina)
  • Udforsk Torres del Paine Nationalparken (Chile)
  • Sejl til den Grey-gletscheren
  • Besøg Perito Moreno-gletscheren
  • Bedste udsigt til bjerget Mount Fitzroy
  • Det allerbedste af Chiles & Argentinas Patagonien

Dag til dag program


Dag 1: Afrejse til Chile
Vi flyver fra Kastrup til Santiago de Chile, hvor vi skifter fly til Punta Arenas nede i det chilenske Patagonien.

Dag 2: Ankomst til Punta Arenas i Patagonien
I Punta Arenas overnatter vi på hotel i byen, hvor der vil være tid til at komme ud i byen og strække benene og få et godt måltid mad, inden en god nats søvn.

Dag 3: Eventyret i Patagonien starter
Dagen starter med at du bliver hentet på dit hotel i Punta Arenas, hvorefter vi kører til EcoCamp Patagonia, der ligger lige midt i det verdensberømte Torres del Paine National Park.

Da der er et stykke vej før vi ankommer til EcoCampen, laver vi et par stop undervejs. Det første stop er i Puerto Natales, som ligger ved fjorden “Seño de Ultima Esperanza”, hvor vi spiser en lokal frokost. Det andet stop vi foretager er ved Cueva de Milodón, som er en kæmpe grotte, hvor vi har mulighed for at se skelettet fra et (nu uddødt) Kæmpe Dovendyr, som blev opdaget her i 1890’erne. Turen er meget smuk med varieret landskab med masser af vilde fugle.

Dagen slutter omkring vores ankomst til EcoCamp Patagonia som vil være vores hovedbase på turen, hvilket betyder at vi kommer tilbage hertil hen imod slutningen af turen. Fra selve campen er der en fantastisk udsigt til Torres del Paine. Da vi er så langt sydpå, har vi om sommeren, ligesom vi kender det fra de nordlige breddegrader, lys til langt ud på aftenen. Derfor vil der ved ankomst være rig mulighed for at strække benene og gå lidt på opdagelse på den Patagoniske steppe, med Guanaco’er (den lokale lama) og sneklædte bjerge i horisonten.

Dag 4: Trek til foden af Torres del Paine
Vi vandrer efter morgenmaden fra vores Camp imod Hostería Las Torres, og videre langs stien der fører os ind i den smukke Ascencio dal på tårnenes østlige side. Igennem den bjergrige dal kommer vi igennem bøgeskov og går langs en del mindre floder. Den store udfordring nærmer sig når vi kommer frem til den stejle moræne; en masse blokke af store sten der skal passeres, inden vi kommer op og kan nyde én af de mest eftertragtede udsigter i verden til “tårnene”, som har givet navn til nationalparken Torres del Paine. De kendte tårne består af tre kæmpe granit monolitter, som igennem årtusinder er blevet skåret ud af gletsjernes bevægelse. Efter en strabadserende opstigning kommer tårnene fuldt til syne, og rejser sig op over os, og gletsjersøen ved tårnenes fod. Et fantastisk skue. Og her spiser vi frokost!

las-torres

Dag 5: De Vestlige Søer og den Grå Gletsjer
Vi starter dagen med at køre igennem parken og nyder udsigten til Paine Grande og dets sneklædte tinder, samt Los Cuernos med dets sorte hornlignende tårn. Fra søen Pehoé, vandrer vi ud til Salto Grande-vandfaldet, hvor vandet fra søen Nordenskjöld fosser ned igennem, og videre ud i Lago Pehoé. Trekket fortsætter på det lidt nemmere Nordenskjöld trail, indtil vi ankommer til det spektakulære udsigtspunkt. Senere, nede ved Pehoé, bliver vi kørt sydover til en strand langs gletsjersøen Lago Grey, med den grå gletjser i baggrunden. Her spiser vi vores medbragte frokost ved søen, før vi sejler over den isede sø, mod den tårnende grå gletsjer. Her er der rigelig tid til at nyde synet af de den dramatiske kælvende gletsjer. Tilbage ved bredden bliver vi kørt tilbage til vores EcoCamp.

P.S. Til tider er det ikke muligt at sejle på søen, pga. det ustadige/barske patagonske vejr, specielt i oktober og april. I dette tilfælde vandrer vi istedet op langs søen til et udsigtspunkt, som ligeledes giver os rigtig gode muligheder for at se gletjseren.

De Vestlige Søer/Den Grå Gletsjer

De Vestlige Søer/Den Grå Gletsjer

Dag 6: Indgangen til det Argentinske Patagonien
Efter en velfortjent morgenmad, tager vi med bus mod Argentina, hvor vi krydser den internationale grænse ved Cerro Castillo. Efter udfyldning af immigrationspapirerne tager vi ind i Argentina og fortsætter til El Calafate, en lille by på kanten af nationalparken Los Glaciares, med dets dramatiske sceneri og naturlige skønhed. Ved busterminalen bliver vi mødt af vores lokale guide, som tager os med på restaurant, hvor vi spiser frokost. Herefter har vi nogle timer for os selv, hvor vi kan gå på opdagelse i denne hyggelige lille “prærieby”, som er rig på bjælkehuse. Senere på eftermiddagen tager vi på en 3 timers bustur til byen El Chaltén. Køreturen går gennem det storslåede patagonske tundralandskab, og efter kørsel langs den nordlige bred af søen Lago Viedma, ankommer vi til den lille “prærieby” El Chaltén. El Chaltén er en lille bitte udpost ved indgangen til Los Glaciares nationalparken, for foden af det imponerende bjerg Mount Fitzroy. Her overnatter vi på vort hotel, og har lidt tid til at slappe af og spise aftensmad.

Dag 7: Mount Fitzroy
Dagens vandring går langs med floden Rio Blanco. Vi kører først til El Pilar, 15km nord for El Chaltén, og følger floden til gletsjeren Piedras Blancas, en dramatisk gletsjer der hænger ud over Mount Fitzroy. Her spiser vi frokost. Herefter fortsætter vores trek op langs Rio Blanco indtil vi når frem til, det måske bedste udkigspunkt, til Mount Fitzroy, landemærket i Los Glaciares nationalpark. Efter at have hvilet benene, går vi ned af den trail der går forbi Laguna Capri, hvorefter vi ender tilbage i El Chaltén.

mt-fitzroy-2

Dag 8: Trek til Laguna Torre
I dag har vi et fuldt dagstrek på programmet langs Cerro Torre trail til Laguna Torre, en fabelagtig bjergsø med det majestætiske bjerg Mount Torre i baggrunden. Efter morgenmad vandrer vi østover, hvor vi følger stien igennem bøgetræsskove indtil vi når til Fitzroy River. Vi fortsætter derefter, og når frem til campen Base de Agostini, hvorfra vi vandrer direkte til Laguna Torre, med bjerget Cerro Torre og Adela-bjergkæden. Her vil det være muligt at se isbjerge som stille og roligt flyder rundt på Laguna Torre, skubbet rundt af den Patagonske vind. Vi stopper på forskellige udkigspunkter og slutter af med vores frokost. Tilbage på vores hotel pakker vi vores ting sammen, og kører tilbage til El Calafate. I El Calafate overnatter vi på hotel.

Dag 9: Gletsjer Perito Moreno
Efter morgenmad tager vi ud på vores sidste ekskursion. Denne gang til gletsjeren Perito Moreno – verdens største indlandsgletsjer, og én af de mest kendte og fotograferede landemærker i Patagonien.

Denne gang går vi ikke direkte til de normale udkigspunkter, men går istedet igennem den noget sjældnere besøgte nordlige del, hvor vi kan se og høre kæmpe stykker af is der brækker fra gletsjeren, og falder tungt ned i søen Lago Argentino. Vores guide på turen svarer på spørgsmål omkring gletsjeren og parken. Herfra går turen videre til de små udsigtsbroer, hvorfra vi har den klassiske udsigt til gletsjeren. Her holder vi et velfortjent hvil.

Herfra vil det være muligt at tage på en sejltur ud på søen, for at komme helt tæt på gletsjeren. Dette afhænger af vejret. Efter vores møde med Perito Moreno, kører vi tilbage til El Calafate hvor vi har vores sidste overnatning.

perito-moreno-gletsjeren

Dag 10: Adios Argentina!
Idag slutter vi vores patagonske eventyr.
Vi tager flyet fra El Calafate til Argentinas sprudlende hovedstad Buenos Aires, hvor vi skifter fly og sætter os godt tilrette på eftermiddagsflyet mod Europa og Danmark.

P.S. Vi kan på det varmeste anbefale at slutte turen af med et par dage eller fire, i Buenos Aires, som er et sandt overflødighedshorn af oplevelser – lige fra tango i gaderne, hyggelige caféer og restauranter med tagterrasser, som byder på noget af verdens bedste kød og vin.
Buenos Aires er iøvrigt spækket med spændende teatre, museer, parker og mindesmærker, og en arkitektur og stemning der fører én tilbage til 20erne og 30erne. Herudover er byen selvfølgelig et mekka for shopping.

Dag 11: Ankomst til København
Ankomst til København midt på eftermiddagen.

Praktisk:


Grupper
Grupperne er oftest mellem 9-12 personer men kan godt være mindre. Der vil være 1 guide pr 12 deltagere.

Vejret
Det store ocean der ligger vest og syd for det Sydamerikanske kontinent, giver Patagonien et helt specielt klima, hvor der forekommer kraftige vinde der cirkulerer op fra antarktis. Dertil påvirker de enorme havområder og det sydlige Patagoniske is-felt vejret, og gør det svært at forudsige. I det tidlige forår (fra september) eller sommer kan vejret skifte uden varsel, til regn og sne. Selv om sommeren (december til marts) skal du være forberedt på kraftige kolde vinde helt op til 130km/t og regn. Men på samme måde kan vejret også sagtens skifte over til høj sol og vindstille, og det er her muligt at vandre i shorts og t-shirt. Gennemsnitstemperaturen om sommeren ligger på mellem 11 og 24 grader. Forbered dig ganske enkelt , som ville du forberede en tur rundt i Danmark i marts/april.
Praktisk påklædning.

Fysiske krav
Denne tur kræver blot at man er i almindelig god fysisk form. Vi vandrer max 2 timer i fladt terræn i træk, og kommer ikke op over 1000m. Vi giver dog stadig turen en sværhedsgrad på 2. Strabadserende, da der kan forekomme længere treks.

Pakkeliste
Du skal være forberedt på sommer og vinter i en og samme ombæring. Det er essentielt at du har en dagstursrygsæk på ca 30L med, hvori du på de daglige ture kan bære kamera, solbriller, regnjakke, fleece, madpakke, snacks, vand etc.

  • Vandresko eller støvler
  • Ekstra sko til om aftenen eller hvis andre bliver våde
  • Vandtæt jakke
  • Varme sokker (2 par)
  • Fleece jakke eller sweater
  • Short eller behagelige bukser
  • Solcreme
  • Solbriller/hat
  • US$ i kontakter til snacks og drikkevarer

Forbehold
Vejret i Patagonien kan nogle gange være lidt genstridigt, derfor er det muligt at vi flytter rundt på nogle af dagene undervejs. Guiden vil hele tiden vurdere hvad der er muligt og fordelagtigt at gøre. Da han har ansvaret for alles sikkerhed, kan han ændre og fjerne dele af turen hvis han vurderer at det simpelthen er for farligt.

Prisen inkluderer:


  • 3 nætter i EcoCamp Standard Dome, Torres del Paine
  • 1 nat på hotel i Punta Arenas
  • 2 nætter på hotel i El Calafate
  • 2 nætter på hotel i El Chaltén
  • Al transport under turen
  • transport fra Chile til Argentina i lokale busser
  • Engelsk talende guide
  • Alle indgange til nationalparkerne
  • Sejlads på søerne Grey og Pehoé
  • Sejlads ved Moreno Gletsjeren
  • Alle måltider i Chile
  • Morgenmad og frokost i Argentina
Ikke Inkluderet
  • Rejseforsikring
  • Sygdomafbestillingsforsikring
  • Drikkepenge til guides
  • Drikkevarer til måltider (en god idé at bringe USD)

Bestil Rejse

Print Friendly