Author arkiv

Arktisk Dag 2016 – gratis arrangement om Arktisk – 12. nov. 11.00-16.00

Skrevet af Casper Devantier kl i Arktis, Blog

12. NOVEMBER 2016– NORDATLATISK DAG “EN HYLDEST TIL ARKTIS”


IGEN I ÅR INVITERER ARCTIC FRIEND OG DERES ARKTISKE VENNER TIL ÅBENT HUS. PROGRAMMET BYDER PÅ EN PERLERÆKKE AF SPÆNDENDE FOREDRAG, GUIDET TURE, SMAGSPRØVER FRA ARKTISK OG MEGET MERE.
KOM OG HENT INSPIRATION, GØR EN GOD HANDEL I TRANHUSET OG SNAK MED VORES REJSEEKSPERTER.

Arktisk Dag 21. nov. 2015

Foredrag:

11.00-11.50: hvad skal der til for at løbe 120 km Nord for Polarcirklen på 5 dage?
v/ Jørn Andersen, løber, guide og partner i rejseselskabet Whiteout-Adventures
At løbe, rejse og opleve er en formidabel cocktail, hvor du kommer helt tæt på naturen og de dybeste oplevelser, som du kun oplever, når du giver dig helt hen. Flere og flere løber og flere søger det ekstra ordinære. Det at løbe og rejse er blevet en ny oplevelsesform både for sjælen, sindet og for øjet. Når vi rejser med vores gæster indtræder der hurtigt en fase, hvor, du lægger alt bag dig, lever i nuet og nyder den fulde oplevelse – Vores løbeeventyr er oplevelser for livet, oplevelser du sent glemmer.
I foredraget fortæller Jørn om løbeoplevelser i de Nordiske lande, hvad er der specielt ved disse rejsedestinationer, hvad kan man forvente og hvordan forbereder man sig på at løbe i omgivelser, hvor naturen kan være uforudsigelig.
Gennemgang af løbeprogram og præsentation af Trail Run i Grønland. Find ud af om trail run rejser er noget for dig!

12.00-12.50:  Rejseforedrag om Grønland
v/Kasper Trojlsgaard indehaver af Arctic Friend. Grønlandsguide
“Grønland er verdens smukkeste land!” For mange er det en drøm at opleve Grønland, og den uberørte natur, gigantiske isbjerge, gletsjere og nordlys, og med snak om klima ændringer, har interessen aldrig været større.
Kasper der har boet og rejst i Grønland gennem 20 år,  tager dig med på tur til verdens største ø! Drømmer du også om at opleve Grønland, så bliver du klædt godt på til dit Grønlandseventyr, når Kasper deler ud af sin store viden om landet højt mod nord. Hvornår er det bedst at rejse, hvad skal man opleve, hvordan finder jeg turen der passer mig bedt? Få svar på alle spørgsmålene.

14.00-14.50:  Hundeslæde, nordlys og isbjerge
v/Casper Devantier fra Arctic Friend og Grønlandsguide
Drømmer du om uberørte, sneklædte landskaber, vild natur med moskus-okser og rensdyr, enorme isbjerge, indlandsisen, nordlys og selvfølgelig hundeslæde, så kom til dette foredrag, og hør mere om mulighederne for at opleve sneklædte Grønland. Her er noget for enhver smag – uanset om du er til en forlænget weekend, luksustur eller en autentisk 5 dages slædetur med lokale fangere.

15.00-15.50: Billeder og fortællinger fra prisvindende fotograf
V/ Carsten Egevang, naturfotograf og biolog (PhD)g

Grønland er et fantastisk sted af være fotograf, med et landskab der kan matches få andre steder i verden! Mød Carsten Egevang, der har mere end 20 års erfaring som fotograf og biolog i Grønland, som levende fortæller om hans oplevelser bag kameraet. Hør om det grønlandske dyreliv, og hvordan det er at være med lokale fangere på lange fangstrejser. I september 2017 afholder Carsten sammen med den berømte, norske fotograf Audun Rikardsen, en fototur til Vestgrønland, som der informeres om under foredraget.

I vores rejsecafe kan du få en snak om krydstogt i Grønland & Antarktis, rundrejser, kajakture, vandring m.m.  Arctic Friends rejseeksperter er klar med gode råd og tips til arktiske rejser.

Guidede vandringer på Christianshavn – start fra Det Arktiske Hus

  • 11.00-12.00: Guidet byvandring på Nordatlantensbrygge mellem de gamle historiske bygninger. V/Nordoskop
  • 13.00-14.00: Guidet byvandring på Nordatlantensbrygge mellem de gamle historiske bygninger. V/Nordoskop

TRANHUSET
I den gamle historiske bygning, hvor man tidligere kogte tran, er i dag en moderne butik med mad, mode og brugskunst fra Norden, primært Nordatlanten. På Arktisk Dag kan du i Tranhuset købe små sandwich med grønlandske råvarer

Modeopvisning – Great Greenland

  • Kl. 14.00 kan du  se den helt nye kollektion fra Great Greenland Furhouse og Jesper Høvring i en modeopvisning
  • Modeopvisningen foregår i Tranhuset.

Hvor sker det?
Alle foredrag og aktiviteter finder sted på Nordatlantens Brygge
Sted: Strandgade 102, 1401 København K
Tid: 11.00-16.00
Pris: Gratis

Der kan købes mad og drikke på dagen.

Snak med vores rejsekonsulenter om rejsen til Grønland

Snak med vores rejsekonsulenter om rejsen til Grønland, Island, Antarktis mv.

Foredrag om klimature, hundeslæde, Antarktisk og meget mere..

Foredrag om klimature, hundeslæde, Antarktisk og meget mere..

 

 

Arktisk dag – en dag med foredrag om Grønland og Arktis: Gratis entre. 21. nov. 2015

Skrevet af Casper Devantier kl i Blog

21. NOVEMBER – NORDATLATISK DAG “EN HYLDEST TIL ARKTIS”


Traditionen tro åbner vi igen i år dørene her på Nordatlantens Brygge, hvor du dagen igennem kan høre historier og foredrag fra den Arktiske verden. Arrangementet er gratis, og du kan i løbet af dagen høre forskellige foredrag, fra Antarktis til Grønland, samt deltage på kulturhistorisk byvandring på Christianshavn, gøre gode handler i Tranhuset, samt snakke med vores rejseeksperter.

Arktisk Dag 21. nov. 2015

Arktisk Dag 21. nov. 2015

Program:

DET ARKTISKE HUS

Foredrag:
11.00-11.50:  Rejseforedrag om Grønland
v/Kasper Trojlsgaard fra Arctic Friend. Grønlandsguide
“Grønland er verdens smukkeste land! Kasper Trojlsgaard har boet og rejst i Grønland de sidste 20 år, og deler ud af tips og turanbefalinger. Hvordan tager man fat på verdens største ø – Grønland som rejsemål, og hvornår rejser man til Grønland? Hvad er den rigtige tur for mig? Alle disse spørgsmål bliver du klogere på når Kasper tager dig med på en rejse fra Syd til Nord. Et foredrag, hvor du bliver klædt godt på til dit Grønlandseventyr.

12.00-12.50: Indlandsis, smeltefloder og moskusokser til tælling
v/Astrid Bonde Klima Biolog og PHD

Drømmer du om at opleve den vilde natur, se smeltefloder på isen og hjælpe med at registrere afsmeltningen på indlandsisen og gletsjere i Grønland? Sidste sommer udviklede vi et nyt rejsekoncept sammen med klimabiolog, Astrid Bonde, der hedder ”Climate-explorer”. I dette foredrag kan du høre om, hvordan du som deltager på en gruppetur i Vestgrønland får stærke naturoplevelser og masser af specifik viden om det fantastiske vildtliv og klimaforandringerne.

Temaet kommer også omkring, hvordan feltarbejdet på en iskerneborelejr foregår, og hvad man kan tolke om fortidens klima i Grønland udfra grumset is og permafrost.

13.00-13.50:  Hvalrosser, sjældne fugle og danske polarforskere ved verdens ende: Beringstrædet
V/Bent Nielsen, ph.d og direktør for Arktisk Institut & Daria M. Schwalbe, ph.d. og post.doc. ved Det Nationalhistoriske Museum

På Tjukotka-halvøen i det nordøstlige Rusland bor mennesker, som lever af fangst på hvaler og hvalrosser eller af rensdyravl. Klimaet er arktisk og dyrelivet er usædvanligt både på land, i havet og i luften. Lyder det interessant? – Så kom til foredrag og hør samtidig om danskeren Vitus Bering, der opdagede Beringstrædet, og om Knud Rasmussen, der i 1924 blev erklæret uønsket af det unge sovjetstyre.

I august 2016 planlægger vi en rejse til dette spændende hjørne af Arktis, og vi kommer kort omkring den planlagte tur på dagen.

14.00-14.50:  Hundeslæde, nordlys og isbjerge
V/Casper Devantier fra Arctic Friend og Grønlandsguide

Drømmer du om uberørte, sneklædte landskaber, vild natur med moskus-okser og rensdyr, enorme isbjerge, indlandsisen, nordlys og selvfølgelig hundeslæde, så kom til dette foredrag, og hør mere om mulighederne for at opleve sneklædte Grønland. Her er noget for enhver smag – uanset om du er til en forlænget weekend, luksustur eller en autentisk 5 dages slædetur med lokale fangere.

15.00-15.50: “Antarktis”
V/ Biolog Troels Jacobsen
Antarktis er et betagende kontinent og rummer en natur rigdom af en anden verden. Troels Jacobsen er ekspeditionsleder for Ocean Wide Expeditions gennem mange år og med sin baggrund som biolog har en stor viden om dyrelivet på disse kanter. Troels er en dygtig fotograf og fortæller, så er du til historier fra verdens ende og en verdensdel som kun de færreste har oplevet, så ta´plads i foredragslokalet når Troels fortæller om sine mange oplevelser i Antarktis.

Guidede vandringer på Christianshavn – start fra Det Arktiske Hus

11.00-12.00: Guidet byvandring på Nordatlantensbrygge mellem de gamle historiske bygninger. V/Nordoskop
14.00-15.00: Guidet byvandring på Nordatlantensbrygge mellem de gamle historiske bygninger. V/Nordoskop

Besøg også vores moskuscamp, ekspeditionsleder fra Ocean Wide Expedition og få en snak om krydstogt i Grønland & Antarktis, Arctic Friends rejseeksperter er klar med gode råd og tips til arktiske rejser.

TRANHUSET

De gamle historiske bygninger der tidligere husede Kongelig Grønlandsk Handel er i dag en moderne butik med brugskunst fra Nordatlanten og delikatesser. Besøg butikken og gør dine julegaveindkøb. På dagen kan du købe sandwich med røget torsk og rejer, samt købe øl brygget på Kvann. I butikken kan du også møde forfatter Benny Stig Nybo, der er forfatter til bogen “Nordatlantiske Spejlbilleder”.

Hvor sker det?

Alle foredrag og aktiviteter finder sted på Nordatlantens Brygge.

Sted: Strandgade 102, 1401 København K
Tid: 11.00-16.00
Pris: Gratis

Der kan købes mad og drikke på dagen.

Snak med vores rejsekonsulenter om rejsen til Grønland

Snak med vores rejsekonsulenter om rejsen til Grønland, Island, Antarktis mv.

Foredrag om klimature, hundeslæde, Antarktisk og meget mere..

Foredrag om klimature, hundeslæde, Antarktisk og meget mere..